Det samlede Borgerskab i Roskilde, i Roskilde Stift, til alle, som faar dette Brev at se, Hilsen evindelig med Gud.

Idet vi, som det sømmer sig, ønsker at fremlægge et Bevis for Sandheden, erklærer vi med dette Brev, gør vitterligt og bevidner, at den velbyrdige Frøken Agnes, Datter af Herr Erik, fordum Danmarks berømmelige Konge, salig Ihukommelse, efter at have fattet det fromme Forsæt om i OrdensdragtN at tjene Gud til Ære for vor Herre Jesus Kristus og hans glorrige Moder og den hellige Jomfru og Martyr Agnes, paatog sig i Staden Roskilde at bygge og byggede et Nonnekloster under den hellige Augustins Regel og Dominikanerbrødrenes Tilsyn; og hun antog samme Søstres Ordensdragt sammen med flere andre, der havde samme Forsæt i Nærværelse af mange, saavel gejstlige som verdslige, idet hun skænkede Klosteret, som hun ønskede skulde kaldes og være St. Agnetes, alt sit Gods, som tilkom hende ifølge Arveret, saaledes som det tydeligt fremgaar af et herom opsat Aktstykke, sikret med Roskilde Kapitels, Roskilde Stads Borgerskabs og hendes eget SeglN. Efter at Prøvetiden, nemlig et Aar, var gaaet, aflagde hun det lovmæssige og højtidelige Løfte til Broder Aage, dengang omtalte Ordens Provincialprior for Danmark, i Nærværelse af den ærværdige Fader Herr Tyge, dengang Biskop i Aarhus, som velsignede Klostertomten og Kirkegaarden og indviede Alteret, og ligeledes i Nærværelse af Fru Margrete, Danmarks Dronning, salig Ihukommelse, og adskillige andre, saavel Munke som verdensgejstlige og verdslige. Men efter senere at være valgt til Priorinde paa kanonisk Vis og anerkendt som saadan af Provincialprioren, optog hun personligt kort efter sin kødelige Søster, nemlig Frøken Jutta, som med en forunderlig Ildhu begærede at træde ind i den samme Orden og faa den samme Dragt, i denne Nonneorden og til at bære deres Dragt i Nærværelse af Herr Erik, dengang Danmarks berømmelige Konge, som paa fornævnte Frøken Juttas Vegne efter Landets Love lovligt skødede alt det Gods, som tilkom hende ifølge Arveret. Efter Forløbet af en vis Tid aflagde hun Løftet til fornævnte Provincialprior, Broder Aage, og efter at hendes Søster var blevet løst fra Embedet, blev hun selv paa kanonisk Vis valgt til Priorinde i fornævnte Kloster og anerkendt som saadan af oftnævnte Provincialprior, og saaledes fik de i Rækkefølge, den ene efter den anden, overdraget Ledelsen af fornævnte Kloster, og Klosteret selv holdt i fri og ukæret Besiddelse og besad alt Gods tilhørende begge Søstre, saalænge disse Frøkener forblev i den Stand, som de havde antaget, nemlig Agnes' Gods indtil det syvende Aar efter hendes Indtræden i Ordenen og Juttas indtil det fjerde. Alt det foregaaende har nogle af os overværet, og de har set disse Begivenheder vedrørende fornævnte Frøkener. Og alle har vi hørt det, eftersom Rygtet var almindelig udbredt. Men senere, da de paa Anstiftelse af alle gode Menneskers Fjende, havde brudt deres Ordensløfte og var vendt tilbage til det verdslige Liv, som de tidligere havde forsaget, tilbageholdt de voldeligt ved den verdslige Magts Hjælp alt det fornævnte Gods, idet de fratog fornævnte Kloster det, og, saalænge de levede, raadede de efter eget Forgodtbefindende herover med Hensyn til Mageskifte, Salg, Gave, og Foræring til Klostrets fuldstændige Forringelse og Ødelæggelse, fordi en utaalsom Tynge blev tilbage, efter at alt Godset var forsvundet, og en Byrde, som ikke er til at bære, bliver tilbage til de tilbageblivende Personer. Til Vidnesbyrd om alt dette har vi ladet vort Stadssegl hænge under dette Brev. Givet i Roskilde i det Herrens Aar 1296 den 21. April.