1296

1296. 5. maj. Ribe 217

… Kong Erik 6. Menved giver kansleren magister Morten og provst Guido i Ribe fuldmagt til at føre processen ved kurien mod ærkebiskop Jens Grand.

A: tabt — Aa: Optaget i et samlingsbind af aktstykker vedrørende processen mellem kong Erik 6. og ærkebisperne Jens Grand og Esger Jul, tabt. — Vort kendskab til dette samlingsbind beror i hovedsagen paa to haandskrifter af Vedel, hvilke dog som nedenfor omtalt kun gengiver den første og sidste tredjedel af det oprindelige haandskrift, medens det mellemliggende afsnit mangler, da et tredje haandskrift af Vedel er gaaet tabt: Kgl.Bibl. Gl. kgl. Saml. 4^o 2442 og 2515. Heraf omfatter det første haandskrift indlæggene fra processen ved kurien, samt dele af aktstykkerne fra processen mod Esger Jul og desuden afskrifter af dokumenter vedrørende Brudersdorfforligst af 1317, mens det andet omfatter en række forskellige aktstykker, væsentligt vedrørende Isarns forhandlinger i Danmark. Af disse 2 haandskrifter, der som sagt ikke omfatter en fuldstændig afskrift af det tabte samlingsbind, blev der i det 18. aarh. taget en afskrift, som Suhm senere 1786 benyttede som forlæg for sin udgave af procesakterne i Scriptores Rerum Danicarum V I 273 flg. Suhm siger ganske vist i fortalen til udgaven, at hans trykforlæg havde tilhørt Gram og var taget efter Bartholins eksemplar af procesakterne, som fandtes i dennes Collectanea A, men som gik tabt ved Univ.Bibl. brand 1728, men dette er ikke rigtigt. Man har hidtil ment, at Suhms trykforlæg var gaaet tabt, cf. Erslev i Kirkeh. Saml. 4. rk. III 290; Acta Proc. Lit. X; imidlertid er hovedparten af det dog bevaret og findes i Langeheks Diplomatarium, indsat dels under 1296, dels under 1299. Den første del begynder med Constitutiones Roskildis edite pro rege, og svarer til SRD. VI 294-326 og til sidste halvdel af Gl. kgl. Saml. 4^o 2442; den anden del svarer til SRD. VI 326-357, sluttende med Datum ut prius, denne del svarer til Gl. kgl. Saml. 4^o 2515. En sammenligning mellem Suhms trykforlæg og Vedels haandskrifter viser, at den af Erslev udtalte formodning, at Suhms forlæg ikke, som Suhm mente, gaar tilbage til Bartholin A men til de Vedelske haandskrifter, er rigtig, cf. Kirkeh. Saml. 4. rk. III 292; (i Acta Proc. Lit. X tages derimod afstand fra Erslevs formodning.) Det fremgaar bl. a. tydeligt af, at det er skriveren af Suhms trykforlæg, der i marginen af Gl. kgl. Saml. 4^o 2442 har skrevet noten om Vedels deling af procesakterne i tre bøger, trykt Acta Proc. Lit. IX. Trykforlægget viser tillige, at Suhm har rettet teksten paa mangfoldige steder udover de tilfælde, hvor han udtrykkeligt gør opmærksom paa det i noteapparatet i sin udgave, sml. for eks. nærværende binds nr.315. Som hjælp hertil, siger Suhm i sin fortale, havde han dels et haandskrift tilhørende Luxdorph og skrevet af Islændingen Jon Mortensen († 1771), dels fragmenter af et »temmeligt gammelt haandskrift«. Mens Luxdorphs haandskrift øjensynligt ikke har haft tekst udover Vedels haandskrifter, og derfor sikkert ogsaa gaar tilbage til disse, har fragmenterne sat Suhm i stand til at give en række vigtige rettelser og tilføjelser til den Vedelske tekst, cf. bl. a. SRD. VI 308, hvor han indføjer en hel paragraf fra fragmentet; af hans trykforlæg Langebeks Diplomatarium kan man se, at denne tilføjelse er skrevet med Thorkelins haand; altsaa har Suhm rimeligvis sit kendskab til fragmentet fra denne. Fragmentet satte desuden Suhm i stand til delvis at udfylde det hul i overleveringen, som fremkommer ved, at en del af Vedels afskrift af samlingsbindet (den anden bog af de tre bøger, i hvilke han havde delt sin afskrift af proceshaandskriftet, cf. Vedels bogfortegnelse, Gl. kgl. Saml. fol. 824), som allerede bemærket er gaaet tabt. Denne del af fragmentet er trykt SRD. VI 357-72 i en forvirret orden, som ganske sikkert skyldes Suhms forlæg. — Til bestemmelse af omfanget og ordningen af procesakterne i det oprindelige haandskrift har vi dels Stephanius' Designatio af det ved branden 1728 tilintetgjorte haandskrift A 21, der indeholdt disse, trykt af William Christensen i Danske Mag. 6. rk. I 57 flg., dels Bartholins annaloptegnelser til Danmarks kirkehistorie, som for dette tidsrum væsentlig bygger paa hans afskrift af procesakterne i Collectanea A p.676 flg., der var foretaget efter et pergamentshaandskrift i Capsa Cypriani Ordo I nr. 11 = D 21, cf. Birket Smith, Univ.Bibl. før 1728, p. 144. Baade dette haandskrift og Bartholins afskrift gik ligeledes tabt ved branden 1728. De Bartholinske annalnoter er allerede blevet benyttet af Suhm i hans Danmarks Historie XI 315 flg.; de findes trykt af Erslev i Kirkeh. Saml. 4. rk, III 279 flg. og er benyttet i Acta Proc. Lit., cf. f. eks. p.254. De er temmeligt fyldige i sammenligning med Stephanius' Designatio, cf. Danske Mag. 6. rk. I 2 note 2, men Stephanius' Designatio giver det bedste overblik over omfanget af det oprindelige haandskrift. Den viser, at A 21 p.1-124 svarer til Vedels haandskrift Gl. kgl. Saml. 4^o 2442, at A 21 p.260-329 svarer til 2515, og at A 21 p.124-260 svarer til den tabte anden del. Til rekonstruktion af denne har vi først og fremmest det af Suhm benyttede fragment, trykt SRD, VI 357-72, desuden enkelte afskrifter af breve, som berører Ribe, foretaget af Terpager, Ny kgl. Saml. 8^o 190, fremdraget af William Christensen og trykt af Erslev i hans omtalte afhandling i Kirkeh. Saml. 4, rk, III 275 flg., og endelig Bartholins annalnoter, Stephanius' Designatio og Mogens Madsens meget frie benyttelse af procesakterne i hans Regum Daniæ Series, Gl. kgl. Saml. 4^o 2446, og i Episcoporum Ecclesie Lundensis Series, som igen ordret benyttes af Hvitfeld, skønt denne dog selv ejede et haandskrift af procesakterne, cf. Hvitfeld III 53, fol. 319, og Birket Smith, Univ.Bibl. før 1728, p.132. Endvidere siger Suhm i sin fortale, at Langebek efterlod sig en fortegnelse over visse breve fra procesakterne fra aaret 1299 16. og 17. januar; 18. maj, 16. juni, 16. og 27. september, som ellers ikke kendes i deres fuldstændighed men genfindes i Bartholins annaloptegnelser. — Med hensyn til forholdet mellem de forskellige afskrifter, fragmentet og ekscerpterne er det øjensynligt, at baade Vedels afskrifter og fragmentet gaar tilbage til et fælles forlæg, som har været forskelligt fra det af Bartholin benyttede haandskrift Capsa Cypriani Ordo I, men nærbeslægtet med haandskriftet A 21. At fragmentet ikke er rester af det haandskrift, som har været forlæg for Vedel, fremgaar af, at det ifølge en udtrykkelig bemærkning af Suhm, SRD. VI 356 note a, i et pavebrev udelader ordet excommunicationis, hvilket findes i Vedels haandskrift og som ifølge afskriften i de pavelige kopibøger ogsaa har staaet i originalen, cf. Acta Proc. Lit. 330 linie 13. At fragmentet paa den anden side heller ikke kan være afskrevet efter Vedel, fremgaar bl. a. af det ovennævnte tilfælde, hvor fragmentet har haft en hel paragraf, der mangler hos Vedel. At Vedels haandskrift og A 21 staar hinanden nær, fremgaar af, at de begge bringer en række pavebreve efter den oprindelige slutning, der, som det fremgaar af Bartholin, bestod i en afskrift af Pavens endelige dom 1302, og som endnu røber sig i Vedels afskrift ved, at der efter dette staar Finis, cf. SRD. VI 353, Kirkeh. Saml. 4, rk. III 296 og Danske Mag. 6. rk. I 2. Desuden har Vedel nøjagtig de samme breve fra Esger Juls proces som A 21, cf. Danske Mag. 6. rk. I 60, mens man af Bartholins Annales kan se, at der i Capsa Cypriani Ordo I har været adskillige flere breve om denne proces. Og endelig kan man af en række bemærkninger af en afskriver, som baade findes i Vedels haandskrifter og i fragmentet, slutte, at denne gruppe af overleveringen gaar tilbage til et haandskrift, der allerede i det 16. aarh. var meget korrumperet og i fragmentarisk tilstand og som delte procesakterne i to bind, cf. SRD. VI 328 og 367; Acta Proc. Lit. 313, 281 og 293; Kirkeh. Saml. 4. rk. III 293. — Iøvrigt kan man af boglisterne over ældre historikeres manuskripter se, at der i det 16. og 17. aarh. fandtes et ikke ringe antal af haandskrifter af procesakterne (cf. Birket Smith, Univ.Bibl. før 1728, p.115, 117, 123, 132 og Rørdam, Lyskanders Levned p.148 og 152). Om forholdet mellem dem og den ovenfor omtalte overlevering er det vanskeligt at udtale sig. Dog er det sikkert forkert, naar Erslev identificerer Vedels haandskrifter med fortegnelsen i afleveringslisten efter Niels Krag 1602 til Venusin: Actiones Erici Menvedt et Iohannis Grand, Convolutter 31, cf. Kirkeh. Saml. 4. rk. III 290. De Vedelske haandskrifter findes i afleveringslisten efter Vedel 1618: Actiones variæ m. s. Lat. in 4to, Birket Smith p.123, cf. Gl. kgl. Saml. fol. 824 (fortegnelse over Vedels samlinger) »In Quarto Actio Erici Mendved. In archiepiscopum Lundensem ... Tre bøger descripta ex vetusto quodam libro in membrano«. Det er ogsaa vanskeligt at udtale sig om, hvorvidt Capsa Cypriani Ordo I nr. 11 = D 21, der var et pergamentshaandskrift i folio, var selve originalhaandskriftet, eller om der ved siden af D 21 og A 21 — Capsa Tertulliani Ordo III nr. 4 har været en tredje overleveringsgruppe, hvorfra den noget forskellige udformning af processen ved kurien i Jens Grands fængselskrønike, cf. Hist. Tidsskr. 6. rk. III 663-64, stammer.

Tryk: SRD. VI 275 (efter en afskrift af Gl. kgl. Saml. 4^o 2442 og med varianter fra et nu tabt Luxdorphsk hdskr.); Acta Proc. Lit. 153 (efter SRD. l. l. og Gl. kgl. Saml. l. l.). Bartholins og Stephanius registraturer er trykt Kirkeh. Saml. 4. rk. III 279, Acta Proc. Lit. 153 note og Danske Mag. 6. rk. I 57 — Reg. Dan. nr. 1488. Dipl. Dan. 2. rk. IV nr. 217; DRB. II:4 nr. 217 (i oversættelse).

Omnibus presentes literas inspecturis Ericus dei gracia Danorum Sclauorumque rex, dux Estonie, salutem in domino sempiternam. ♦ Nouerint uniuersi, quod nos uiros discretos magistrum Martinum cancellarium nostrum et prepositum Guidonem canonicum Ripensem nuncios nostros ad sedem apo stolicam et quemlibet eorum in solidum constituimus, ordinamus et facimus nomine nostro et regni nostri procuratores nostros in omnibus causis nostris et regni nostri motis et mouendis contra quascumque personas tam ecclesiasticas quam eciam seculares cuiuscunque status et condicionis existant, uel per alios contra nos et regnum nostrum, dantes eisdem procuratoribus nostris potestatem ac mandatum speciale agendi pro nobis et regno nostro, nosque ac regnum nostrum defendendi coram sacrosancte Romane ecclesie summo pontifice et aliis quibuscunque iudicibus ordinariis, delegatis, subdelegatis, auditoribus, conseruatoribus, executoribus, arbitris, arbitratoribus seu quibuscunque aliis deputatis uel deputandis conueniendi, reconueniendi, sentencias definitiuas et interlocutorias audiendi, necnon iurandi de calumnia seu de ueritate dicenda, et in animam nostram prestandi cuiuslibet generis iuramentum, quod postulat ordo iuris, prouocandi tam in iudicio quam extra, ac eosdem seu eorum alterum prosequendi, innouandi, insinuandi, aliumque uel alios loco sui substituendi qui in premissis similem habeat uel habeant potestatem, et substitutos reuocandi presenti procuratorio nichilominus duraturo, et omnia alia et singula faciendi que nos faceremus uel facere possemus, si coram aliquo ipsorum personaliter interessemus. ♦ In causa eciam specialiter et negocio, que inter nos et fratrem nostrum Cristophorum ex una parte communiter uel diuisiue, et dominum Iohannem archiepiscopum Lundensem uel prepositum Iacobum uertuntur ex altera, super quibuscunque articulis disposicioni et ordinacioni sanctissimi patris Bonifacii pape VIII, sacrosancte Romane ecclesie summi pontificis, nos submittendi plenarie cum eodem archiepiscopo uel preposito componendi, compromittendi et paciscendi, dummodo super excessibus suis in nos qualitercunque commissis ad limam correxionis eiusdem sanctissimi patris sancte Romane ecclesie summi pontificis ponere simpliciter se uoluerint, et eiusdem disposicioni et uoluntati se subiicere archiepiscopus et prepositus antedicti, sicut et nos id ipsum facere uolumus, et dictis procuratoribus fieri mandamus uice uersa, si contra dict<os> archiepiscopum aut prepositum in aliquo notari poterimus seu possemus excessisse, hoc adiecto, quod a predicto archiepiscopo super persone nostre, fratris nostri et regni nostri securitate et salute, ita ut in posterum contra nos nichil machinetur, et pacem regni nostri quomodolibet perturbare non faci<a>t seu procuret, sufficiens caucio nobis fiat, prout paterna prouidencia ipsius sanctissimi summi pontificis super hoc decreuerit ordinandum. ♦ Mandata quoque apostolica disposicionem beneplacitum et ordinacionem ipsius sanctissimi patris nostri super omnibus controuersiarum, querelarum, clamorum et questionum articulis, que inter nos et sepedictum archiepiscopum seu prepositum moueri dinoscuntur et moueri possent, ac super ceteris que ad reformacionem status regni nostri salubriter ualitura prouiderit, audiendi et nomine nostro prorsus acceptandi, et omnia procurandi, que in premissis aut aliquo premissorum fuerint opportuna, et dicti procuratores nouerint expedire, dantes predictis et eorum cuilibet in premissis plenariam potestatem ratum et gratum habituri quicquid per dictum dominum summum pontificem ordinatum et dispositum fuerit in predictis, et quicquid circa predicta uel eorum aliquod per ipsos procuratores seu substitutum uel substitutos ab eisdem, uel ipsorum altero pro nobis fratre et regno nostris fuerit actum et receptum seu eciam procuratum, promittentes pro ipsis uel substituto seu substitutis ab eisdem, sub hipotheca rerum nostrarum iudicatum solui. ♦ In cuius rei testimonium ipsis procuratoribus presentes litteras sigillo nostro, quo utimur et uti intendimus, tradidimus sigillatas quod omnibus, quorum interest, tenore presencium intimamus. ♦ Dat<um> Ripis anno domini m cc xc vi iii nonas maii

1 solidum)] Suhm efter det Luxdorphske hdskr., solidis Gl. kgl. Saml. 4. 2442.

4 seculares] secula Gl. kgl. Saml. 4. 2442

condicionis] dignitatis Suhm.

6 nosque ac] nosque uel Gl. kgl. Saml. 4. 2442.

22 pape] mgl. Suhm.

28 fieri) rettet fra firmiter i Gl. kgl. Saml. 4. 2442.

29 dict<os>] dictum Gl. kgl. Saml. 4. 2442.

3 faci<a>t] faciet Gl. kgl. Saml, 4. 2442.

9 salubriter) salubrem Gl. kgl. Saml. 4. 2442.

16 nostris] nostro Suhm.

21 Dat<um>] Data Suhm, Datæ Gl. kgl. Saml. 4. 2442 og Mogens Madsen.

Erik, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, Estlands Hertug, til alle, som faar dette Brev at se, Hilsen evindelig med Gud.

Alle skal vide, at vi udnævner, forordner og gør de gode Mænd, Magister Morten, vor Kansler, og Provst Guido, Kannik i Ribe, vore Udsendinge ved det apostoliske Sæde, til vore Prokuratorer — saaledes at de kan handle een for begge — i vort og vort Kongeriges Navn i alle vore og vort Riges Sager, som er rejst og kan blive rejst mod hvilkesomhelst Personer, saavel kirkelige som ogsaa verdslige, hvilken Stand og Stilling de end maatte indtage, eller som af andre er rejst eller kan blive rejst mod os og vort Rige; vi giver disse vore Prokuratorer Fuldmagt og særlig Bemyndigelse til at rejse Klage paa vore og vort Riges Vegne og til at forsvare os og vort Rige for den hellige romerske Kirkes Pave og for hvilkesomhelst andre ordinære, delegerede eller subdelegerede Dommere, Auditører, Konservatorer, Exekutorer, Voldgiftsdommere, Voldgiftsmænd eller hvilkesomhelst andre, som er eller maatte blive beskikkede, til at indgive Klager og Modklager, til at paahøre endelige og foreløbige Domme og til at aflægge Chikaneed og Ed paa at ville tale Sandhed, og til i vort Sted at aflægge en hvilkensomhelst Slags Ed, som Retsordenen kræver, til at erklære Appel saavel i Retten som udenfor, og vi giver dem begge eller den ene af dem Fuldmagt til at forfølge en Sag, ændre den og afgive Erklæringer i den, og til at udnævne en eller flere andre i deres Sted, som skal have samme Myndighed i ovennævnte Anliggender, og til at ophæve de saaledes udnævntes Fuldmagt, idet dog nærværende Fuldmagt ikkedestomindre vedblivende skal være gyldig, og til at foretage alt, hvad vi vilde eller kunde gøre, dersom vi personligt var tilstede ved Domsforhandlingerne.

Men i den Sag og Retstrætte, som er rejst mellem os og vor Broder Kristoffer i Fællig eller hver for sig paa den ene Side, og Herr Jens, Lunds Ærkebiskop, og Provst Jakob paa den anden i Anledning af visse Stridspunkter, giver vi dem Fuldmagt til fuldt og helt at underkaste os den hellige Fader, den hellige romerske Kirkes øverste Biskop Pave Bonifacius 8.s Afgørelse og Bestemmelse, til at afslutte Forlig, Aftale om Voldgift og Fred med samme Ærkebiskop eller Provst, naar blot fornævnte Ærkebiskop og Provst er villige til uden Forbehold med Hensyn til en hvilkensomhelst Brøde, begaaet mod os, at undergive sig den samme hellige Fader, den hellige romerske Kirkes øverste Biskops tugtende Ris, og til at underkaste sig hans Afgørelse og Vilje, saaledes som ogsaa vi vil gøre det overfor ham, og som vi paalægger de nævnte Prokuratorer at gøre i omvendt Tilfælde, dersom vi vil kunne eller kan dadles for i nogen Henseende at have forbrudt os overfor nævnte Ærkebiskop eller Provst. Vi føjer hertil, at der af fornævnte Ærkebiskop skal gives os — alt efter hvad den hellige Paves faderlige Visdom lader bestemme herom — en tilfredsstillende Sikkerhed for vor, vor Broders og vort Riges Sikkerhed og Frelse, saaledes at han ikke i Fremtiden vil drive Rænkespil imod os, og han ikke paa nogen Maade lader vort Riges Fred forstyrre eller bevirker, at det sker.

Apostoliske Befalinger, vor hellige Faders Afgørelser, Bevillinger og Anordninger vedrørende alle Strids-, Klage-, Anke- og Tvistepunkter, som befindes at være mellem os og oftnævnte Ærkebiskop eller Provst, og som kunde komme, og vedrørende det øvrige, som han klogt maatte forordne til Forbedring af vort Kongeriges Tilstand, giver vi dem begge eller hver enkelt af dem Fuldmagt til at paahøre og i alle Henseender at godkende i vort Navn, ligesom vi bemyndiger dem til at arbejde for alt, som i det ovenstaaende eller en Del deraf maatte være heldbringende, og som synes de nævnte Prokuratorer at være gavnligt; vi vil godkende alt, hvad der af den nævnte Herre Pave bliver forordnet og afgjort med Hensyn til fornævnte, og alt, hvad der af disse Prokuratorer eller af den eller de af dem udpegede Stedfortrædere eller af en enkelt af dem bliver foretaget, anerkendt eller ogsaa udført som Fuldmægtig med Hensyn til det fornævnte eller til noget af det, idet vi lover for dem og den eller de af dem tilforordnede Stedfortrædere, at det idømte Beløb vil blive betalt med vore Ejendele som Pant. Til Vidnesbyrd herom har vi overgivet disse Prokuratorer dette beseglede Brev under vort Segl, som vi bruger og agter at bruge, hvilket vi herved meddeler alle, som det vedkommer. Givet i Ribe i det Herrens Aar 1296 den 5. Maj.