© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
In nomine patris et filii et spiritus sancti; Wyzlaus et Wyzlaus necnon Zamborus dei gracia principes Ruyanorum uniuersis Christi fidelibus tam posteris quam presentibus in domino salutem/ ♦ Quamuis ad rei publice possidenda gubernacula in partem sollicitudinis diuinitus euocati omnibus in districtu nostro positis ad conseruacionem iusticie/ que unicuique quod suum est/ tribuit ex zelo rectitudinis teneamur/ maxime tamen ecclesias et personas ecclesiasticas sine quibus fidei sacre religio stare non preualet pie defensionis presidio uolumus in suis emunitatibus ac libertatibus confouere/ ♦ Cum igitur pretextu cuiusdam praue consuetudinis quam uetustas erroris et hominum effrenata cupiditas in quibusdam partibus contra statuta canonum in libertatis ecclesiastice preiudicium dampnabiliter introduxit clericorum bona mobilia et immobilia per mortem eorundem plerumque relicta in ecclesiis uel beneficiis in quibus dum uiuerent residebant passim a dominis temporalibus iuspatronatus in huiusmodi beneficiis habentibus per laicalem potentiam rapiantur et pro uoluntatis eorum libito distracta in usus illicitos conuertantur/ exquo hec inconuenientia frequenter accidunt quod eisdem clericis decedentibus testandi de bonis suis facultas abnuitur et si quandoque testamentum condiderint hii quos adhoc in ultima uoluntate sua elegerint illud exsequi prohibentur ac per hoc nonnullos eorum sepe contingit decedere intestatos nec eciam in dote uel domibus eorum tantum de patrimonio crucifixi relinquitur. unde eorum debita que pro sua et ecclesie legitima necessitate contraxerint persoluantur aut persone quas in huiusmodi beneficiis postmodum deseruire contigerit congrue ualeant sustentari/ ♦ Nos qui similiter huiusmodi prauam ac detestabilem consuetudinem a nostris progenitoribus obseruatam inuenimus et aliquociens eciam permisimus ac mandauimus obseruari saniori nunc usi consilio et ad cor penitencie miserante domino sub fiducia gracie redeundo quo facilius nostris progenitoribus nobisque ac nostris infuturum heredibus peccatorum ueniam ac eterne beatitudinis premium a misericordiarum domino impetremus eidem consuetudini/ ymmouerius corruptele in hiis nostris litteris de plano renunctiamus expresse ac pr<e>scriptioni longeui temporis exceptioni doli mali et in factum omnique iuris et legum auxilio canonici et ciuilis aut cuilibet actioni que <nobis> ac nostris heredibus in futurum posset competere <aut> contra hoc instrumentum ac eius tenorem obici uel opponi ac ipsam consuetudinem tamquam sacrilegam et anima rum saluti contrariam omnimodo reprobantes per omnem districtum nostrum penitus abrogamus dantes et concedentes uniuersis ecclesiarum rectoribus capellanis et uicariis aliisque clericis in nostro districtu uidelicet in archidiaconatu terre Rugie ecclesiastica beneficia cum cura uel sine cura obtinentibus siue sanis mente et corpore existentibus aut in egritudinis lecto positis seu laborantibus in extremis plenam ac liberam potestatem disponendi ordinandi ac testandi de bonis suis mobilibus et immobilibus tam racione ecclesie quam de patrimonio uel emptione seu alia quauis arte uel industria adquisitis et in usus ecclesiarum ac fidelium pauperum conuertendi ac largiendi suis amicis indigentibus pro sue uoluntatis arbitrio suorumque consilio confessorum obseruata tamen in omnibus ea forma quam circa huiusmodi sacrorum statuta canonum approbant et permittunt/ ♦ Et ut ea se liberius posse gaudeant uniuersis aduocatis officialibus seu nunctiis nostris sub obtentu nostri fauoris et gracie districtius inhibemus ac perpetuam inhibicionem facimus ne de bonis supradictis nostro nomine uel auctoritate propria seu alia quauis occasione quomodolibet intromittere se presumant quominus clerici predicti prenotata gaudere ualeant libertate/ ♦ Ceterum cum secundum laudabilem ac piam terre consuetudinem nonnulli ex dictis clericis quorum domus adeo sunt communes ut hospitalitatis gracia ceterisque pietatis operibus que in ipsis plurimum in domino commendantur tanto plerumque debitorum onere pregrauentur quod ipsis nec uiuis nec defunctis ad solucionem debitorum huiusmodi proprie suppetunt facultates ne de bonis operibus suis uideantur incommodum reportare quin potius ad caritatis opera per longiora beneficia affectuosius accendantur de consensu uenerabilis in Christo patris et domini Iohannis Roskildensis episcopi cuius ad hoc auctoritas est potissimum requirenda sepedictis clericis ad solucionem huiusmodi debitorum annum gratie integrum a die mortis eorum in beneficiis que habuerant liberaliter indulgemus distinctionem autem ac interpretacionem huiusmodi anni gracie predicto domino episcopo per suas patentes litteras prout sibi secundum deum expedire uidebitur reseruamus et committimus exprimendas/ ♦ In libertatis uero et gracie predictarum recompensam sepedictos clericos humiliter petimus et in domino exhortamur ut ad locum eisdem a nobis deputatum bis in singulis annis deuote conueniant memoriam omnium progenitorum ac heredum nostrorum post nos nostramque et uxoris nostre ibidem cum missarum solemniis uigiliis et oracionibus necnon elemosinarum largitionibus ad honorem omnipotentis dei et animarum nostrarum remedium deuocius peracturi. ♦ Sane cum honorabilium dilectorum ac fidelium nostrorum militum et armigerorum nostrorum iurapatronatus a nobis tenentium communicato consilio et assensu omnia predicta et singula fecerimus ipsis firmiter precipimus ac mandamus ut libertatis huiusmodi graciam circa clericos sibi subditos modis premissis inuiolabiliter studeant obseruare mercedem a domino et a suis clericis ut predictum est in diuinis officiis orationum et bonorum operum suffragia perpetuo recepturi. ♦ Si uero huiusmodi gratiam libertatis aliqui ausu temerario contra iusticiam mutare presumpserint uenerabilis in Christo dominus episcopus Roskildensis contra tales nobis irrequisitis suo iure procedat usque dum ad satisfactionem compellantur.♦ Ut ergo hec nostra tam salubris ordinacio futuris temporibus permaneat inconuulsa presentes litteras inde confectas nostrorum ac aliorum infrascriptorum sigillorum appensionibus communiuimus dominorum militum uidelicet Pridbori Nicolai et Thezyza nec non domicellorum Andree filii Andree de Borneholm dicti et Agonis filii Nicolai Hak ♦ Testes uero huius rei sunt Reyfridus de Penitz Iohannes Morderus Hinricus et Bertoldus fratres de Ost dicti marschalci nostri fideles Lodewicus Kabolt Nicolaus de Kalandt Matheus Molteke Conradus Dotenberch domini milites consiliarii nostri Pridborus de Lanca Thomas et Hinricus van Plata Ieroslaus Vde et quamplures alii nichilominus fidedigni. ♦ Datum Stralessundis incarnati uerbi anno millesimo ducentesimo nonagesimo sexto in die pentecostes.
27 pr<e>scriptioni] proscriptioni Aa.
29 <nobis>] nostris Aa.
30 <aut>] mgl. Aa.
8: c. 7-9. 12 X de testamentis et ultimis voluntatibus III 26; c. 1 X de successionibus ab intestato III 27.
11: c. 10-11 X de testamentis III 26.
I Faderens, Sønnens og den Helligaands Navn. Vizlav og Vizlav og Sambor, af Guds Naade Rygboernes Fyrster, til alle troende kristne, saavel nulevende som tilkommende, Hilsen med Gud.
Skønt vi kaldet af Gud til paa omsorgsfuld Vis at styre Statens Ror, af Iver efter Billighed skylder alle Undersaatter i vort Omraade at bevare Retfærdigheden, som yder enhver, hvad hans er, saa er det dog især vor Vilje fromt at værne og støtte Kirker og gejstlige Personer, uden hvilke den hellige Tros Lære ikke kan opretholdes, i deres Privilegier og Friheder. Under Paaskud af en vis daarlig Sædvane, som en gammel Vildfarelse og Menneskenes tøjlesløse Begærlighed i nogle Egne paa fordærvelig Vis har indført mod den kanoniske Ret og til Skade for Kirkens Frihed, sker det, at Størstedelen af de gejstliges rørlige og urørlige Gods, som de efterlader i de Kirker og Embeder, i hvilke de residerede, medens de levede, overalt røves ved Hjælp af den verdslige Magt af de timelige Herrer, som har Patronatsret til disse Embeder, og at det anvendes efter deres Forgodtbefindende til uretmæssige Formaal; dette har hyppigt den Ulempe, at der formenes døende gejstlige Adgang til at gøre Testamente om deres Gods, og, hvis de i nogle Tilfælde faar gjort Testamente, forbydes det dem, som de i deres sidste Vilje har indsat dertil, at fuldbyrde det, og derfor hænder det ofte, at adskillige af dem afgaar ved Døden uden Testamente; ejheller efterlades der i Kirkens Jordegods eller i deres Huse saameget af den korsfæstedes Arvegods, at den Gæld, som de for deres og Kirkens lovlige Tarv har paadraget sig, deraf kan betales, eller at de Personer, som senere kommer til at beklæde disse Embeder kan faa deres passende Underhold deraf. Derfor er nu vi, som har fundet, at vore Forgængere har fulgt denne slette og afskyelige Sædvane paa lignende Maade, og som ofte selv har tilladt og paalagt, at den følges, naaet til en visere Beslutning; idet vi ved Herrens Miskundhed under Naadens Tro angrer, hvad vi har gjort, for at vore Forgængere og vi samt vore Arvinger i Fremtiden lettere skal kunne opnaa Syndernes Forladelse og den evige Saligheds Løn af Barmhjertighedens Herre, giver vi med dette vort Brev fuldstændigt og udtrykkeligt Afkald paa denne Sædvane eller rettere Fordærvelighed og paa Forældelsesindsigelsen, paa Indsigelse om svigagtigt Forhold og in factum, paa ethvert Retsmiddel hentet fra kanonisk og borgerlig Lov og Ret eller paa enhver Klageret, der kunde tilkomme os og vore Arvinger i Fremtiden (eller) staa i Vejen for eller fremsættes imod dette Dokument og dets Indhold; idet vi helt igennem misbilliger den omtalte Sædvane, da vi anser den for Helligbrøde og skadelig for Sjælenes Frelse, afskaffer vi den fuldstændigt i hele vort Omraade. Vi giver og tilstaar alle Sognepræster, Kapellaner, Vikarer og andre gejstlige, som indenfor vort Omraade, nemlig i Ærkedegnedømmet Rügen, besidder et gejstligt Embede med Sjælesorg eller uden, hvadenten de er sunde paa Sjæl og Legeme eller ligger paa Sygeleje eller paa det Yderste, Fuldmagt og Frihed til at raade over, ordne og testamentere deres Gods, løst og fast, saavel naar det er erhvervet gennem Kirken som gennem Arv, eller ved Køb eller anden Kunst og Flid, til at anvende deres Gods til Kirkernes og fattige troendes Tarv og til at betænke deres trængende Venner efter eget Skøn og Skriftefædrenes Raad, dog at de ialt overholder den Form, som de hellige kanoniske Forordninger kræver og tillader med Hensyn til den Slags. Og for at de desto friere skal kunne nyde dette, forbyder vi strengt under Trusel om vor Naades Fortabelse alle vore Fogder, Embedsmænd eller Udsendinge og gør det til et evigt Forbud, at de ikke maa driste sig til at blande sig i ovennævnte Gods i vort eller deres eget Navn eller i nogensomhelst anden Anledning, saa at de fornævnte gejstlige ikke bliver istand til at nyde omtalte Frihed. Da endvidere i Henhold til en rosværdig og from Skik her i Landet adskillige af de nævnte gejstlige, hvis Hjem i den Grad er fælles, saa at de paa Grund af Gæstevenlighed og andre Barmhjertighedsgerninger, som hos dem prises højt i Herren, ofte tynges af en saadan Gældsbyrde, at de hverken i Live eller efter Døden har tilstrækkelige Midler til Betaling af deres Gæld, tilstaar vi beredvilligt de oftnævnte gejstlige, for at de ikke skal synes, at gode Gerninger har ubehagelige Følger, men tværtimod med mere Glæde skal opildnes til deres Kærlighedsgerninger ved store Embedsindtægter, med Samtykke af den ærværdige Fader og Herre Jens, Biskop af Roskilde, hvis Billigelse i allerhøjeste Grad udkræves hertil, et helt Naadsensaar i de Embeder, de har haft, regnet fra deres Dødsdag, til Betaling af den Slags Gæld; Afgrænsningen og Fortolkningen af dette Naadsensaar overlader og overdrager vi fornævnte Herr Biskop at give i sine aabne Breve, saaledes som det synes ham at være i Samklang med Gud. Til Gengæld for nævnte Frihed og Naade beder vi ydmygt og retter vor Formaning i Herren til de oftnævnte gejstlige om, at de to Gange aarligt fromt giver Møde paa et af os udpeget Sted for der til Minde for alle vore Forgængere og Arvinger, for os og vor Hustru fromt at lade afholde Højmesser, Vigilier og Bønner samt Almisseuddelinger til Ære for den almægtige Gud og vore Sjæles Frelse. Men eftersom vi har ordnet alt dette efter at have indhentet Raad og Samtykke hos vore ærlige, elskede og tro Riddere og Væbnere, som har Patronatsret i Forlening af os, foreskriver og paalægger vi dem bestemt, at de ubrydelig og med Flid overholder denne Friheds Naade i Forholdet overfor deres undergivne gejstlige i Overensstemmelse med det foregaaende; Lønnen herfor vil de modtage af Herren og af hans gejstlige, idet de ved Gudstjenesten, saaledes som før er sagt, vil modtage deres Bønner og ligesaa de gode Gerningers Støtte. Men hvis nogen drister sig til i dumdristig Forvovenhed at ændre denne Friheds Naade mod Retfærdighed, skal den ærværdige Herre i Kristus, Bispen af Roskilde, skride ind mod saadanne efter Loven uden at have spurgt os, indtil de tvinges til at give Bod. For at denne saa kloge Forordning kan forblive urokket i Fremtiden, har vi ladet dette herom affattede Brev besegle med vort og de andre nedenfor nævnte ridderlige Herrers Segl, nemlig Pridbor, Nicolaus og Teze samt Junkerne Anders Andersen fra Bornholm og Ove, Søn af Niels Hak. Vidner herom er Reinfried af Penz, Johan Morder, Brødrene Henrik og Bertold af Osten, vore tro Marsker, Ludvig Kabold, Nicolaus af Kalant, Mathæus Moltke, Konrad Dotenberg, vore Riddere og Raader, Pridbor af Lanken, Thomas og Henrik af Platen, Jaroslav, Udo og mange andre ligeledes troværdige Mænd. Givet i Stralsund paa Pinsedag i Aaret 1296 efter at Ordet blev Kød.