Tekst efter Aa, udfyldt efter Ab:
Bonifacius episcopus seruus seruorum dei/ uenerabili fratri .. episcopo Roskildensi/ salutem et apostolicam benedictionem. ♦ Conqueste sunt nobis dilecte in Christo filie . . priorissa et conuentus monasterii sancte Agnetis Roskildensis per priorissam soliti gubernari ordinis sancti Augustini secundum instituta et sub cura fratrum ordinis predicatorum uiuentes/ quod nobilis uir Ericus natus quondam clare memorie Erici ducis Iucie Roskildensis dyocesis super quibusdam uillis/ terris/ possessionibus/ molendinis pratis pascuis/ siluis/ et rebus aliis ad monasterium ipsum spectantibus iniuriatur eisdem. ♦ Ideoque fraternitati tue per apostolica scripta mandamus/ quatinus partibus conuocatis audias causam et appellacione remota debito fine decidas faciens quod decreueris per censuram ecclesiasticam firmiter obseruari. ♦ Testes autem qui fuerint nominati si se gracia/ odio/ uel timore subtraxerint censura simili appellatione cessante compellas ueritati testimonium perhibere. prouiso ne in terram dicti nobilis excommunicacionis uel interdicti sentenciam proferas/ nisi super hoc a nobis mandatum receperis speciale/ et ne aliquis extra suam ciuitatem et dyocesim auctoritate presencium ad iudicium euocetur nec procedatur in aliquo contra eum. ♦ Datum Rome apud sanctum Petrum .xv. kalendas februarii. pontificatus nostri anno secundo.
11 ..=Iohanni.
25 receperis] acceperis Ab.
Bonifacius, Biskop, Guds Tjeneres Tjener, hilser sin ærværdige Broder (Jens) Biskop af Roskilde med den apostoliske Velsignelse.
Vore elskede Døtre i Kristus ... Priorinde og det menige Konvent i St. Agneteklostret i Roskilde af Augustinerordenen, der plejer at ledes af en Priorinde og lever efter Dominikanerordenens Bestemmelser og under Dominikanerbrødrenes Tilsyn, har klaget til os over, at den velbyrdige Erik, Søn af afdøde Hertug Erik af Sønderjylland, Roskilde Stift, salig Ihukommelse, tilføjer dem Uret med Hensyn til Landsbyer, Jorder, Besiddelser, Møller, Enge, Græsgange, Skove og andet, som tilhører Klostret. Derfor paalægger vi Dig, Broder, ved denne apostoliske Skrivelse, at Du skal stævne Parterne til Møde, høre Sagen og med Udelukkelse af Appel afgøre den med den rette Afslutning, idet Du sørger for, at Din Afgørelse overholdes i alle Maader under Trusel om Kirkens Straf. Hvis de Vidner, som udpeges, af Venskab, Had eller Frygt skulde unddrage sig, skal Du uden Appel med Kirkens Straf tvinge dem til at aflægge sandt Vidnesbyrd, dog maa Du ikke lyse Ban eller Interdikt over denne velbyrdige Mands Land, med mindre Du af os faar særligt Paalæg derom, og ikke maa nogen i Kraft af dette Brev stævnes til Dom udenfor sin Stad og sit Stift, og der maa ikke dér foretages noget Retsskridt mod ham i nogen Retning. Givet i Rom i S. Pietro den 18. Januar i vort Pontifikats 2. Aar.