Bonifacius, Biskop, Guds Tjeneres Tjener, hilser sin ærværdige Broder Biskop (Gisike) af Odense med den apostoliske Velsignelse.

Det er kommet os for Øre, at saavel vore elskede Døtre i Kristus ... Priorinde og det menige Konvent i St. Agneteklostret i Roskilde af Augustinerordenen, der plejer at ledes af en Priorinde og lever efter Dominikanerbrødrenes Bestemmelser og under Dominikanerbrødrenes Tilsyn, som de tidligere i dette Kloster boende til nogle gejstlige og verdslige har overladt Tiender, Jorder, Besiddelser, Indtægter, Borge, Landsbyer, Huse, Hytter, Enge, Møller, Rettigheder, Jurisdiktionsbeføjelser og andet samme Kloster tilhørende Gods og givet dem Breve derpaa, bekræftede med Ed, givet Afkald derpaa og tilføjet Straffebestemmelser til svær Skade for Klostret. Nogle har faaet det for Livstid, andre for en anselig Tid, atter andre til evig Tid, i Forpagtning eller med en aarlig Skyld at svare, og nogle af dem skal endogsaa have opnaaet at faa Stadfæstelsesbrev derpaa af det apostoliske Sæde i den almindelige Form. Da vi ønsker med faderlig Omhu at drage Omsorg for Klostret i denne Sag, paalægger vi Dig, vor Broder, ved denne apostoliske Skrivelse, at hvad Du af Klosterets Gods finder utilladeligt afhændet eller solgt ved saadanne Afstaaelser, skal Du uanset ovennævnte Breve, Straffe, Afkald, Eder og Stadfæstelser lade tilbagekalde til samme Klosters Ret og Eje, idet Du med Udelukkelse af Appel tvinger dem, der handler herimod, med Kirkens Straf. Men hvis de Vidner, som udpeges, af Venskab, Had eller Frygt skulde unddrage sig, skal Du uden Appel med samme Straf tvinge dem til at aflægge sandt Vidnesbyrd, dog maa ingen i Kraft af dette Brev stævnes til Dom udenfor sin Stad og sit Stift og der maa ikke dér foretages noget Retsskridt imod ham i nogen Henseende. Givet i Rom i S. Pietro den 18. Januar i vort Pontifikats 2. Aar.