Bonifacius, Biskop, Guds Tjeneres Tjener, hilser sine elskede Sønner ..., Abbed i Næstved Kloster, ..., Provst i Roskilde, og ..., Dekan i København i Roskilde Stift med den apostoliske Velsignelse.

Vore elskede Døtre i Kristus ..., Priorinde, og det menige Konvent i St. Agnetekloster i Roskilde af Augustinerordenen, der plejer at ledes af en Priorinde og lever efter Dominikanerbrødrenes Bestemmelser og under Dominikanerbrødrenes Tilsyn, har klaget til os over, at ..., Abbed, og Konventet i Sorø Kloster af Cistercienserordenen i Roskilde Stift tilføjer dem Uret med Hensyn til Jorder, Gældskrav, Besiddelser og andre Ting. Derfor paalægger vi ved denne apostoliske Skrivelse Eder, vise Brødre, at I skal lade Parterne stævne til Møde, paahøre Sagen og med Udelukkelse af Appel afgøre den med den rette Afslutning, idet I sørger for, at Eders Afgørelse overholdes i alle Maader under Trusel om Kirkens Straf. Hvis de Vidner, som udpeges, af Venskab, Had eller Frygt skulde unddrage sig, skal I ligeledes uden Appel med Kirkens Straf tvinge dem til at aflægge sandt Vidnesbyrd, dog maa ingen i Kraft af dette Brev stævnes til Dom uden for sin Stad og sit Stift og der maa ikke dér foretages noget Retsskridt imod ham i nogen Henseende. Skulde I ikke alle kunne være med til Udførelsen heraf, skal to af Eder udføre det. Givet i Rom i S. Pietro den 26. Januar i vort Pontifikats 3. Aar.