<1> Med Hertug Valdemar af Sønderjylland blev der ogsaa sluttet Forlig: han gav Afkald paa Als, Ærø og Femern efter Ordlyden af den Dom, der var udgaaet i Kong Erik Kristoffersens TidN. <2> Yderligere herskede der Trætte og Misforstaaelse mellem Hertug Erik af Sønder JyllandN og hans Broder Valdemar paa den ene og Kong Erik paa den anden Side om Arven efter Kong Abels Søn, som boede i SvendborgN, hvilken Arv Kong Erik Glipping, denne Kong Eriks Fader, havde tilegnet sig, men Hertug Erik af SlesvigN mente paa sin Farfaders, Hertug ValdemarsN, VegneN, at han var blevet forfordelt i denne Sag; thi fornævnte Abel døde og havde ingen Børn undtagen Margrete, som fik Grev Helmold af Schwerin, til hvilken Arv hans Farfader var saa nær som Kong Erik Glipping; thi hun døde barnløs: denne Tvist blev ogsaa forligtN. <3> Dagen efter vor Frue Kyndelmisse i Vordingborg blev det forhandlet, at alle de Breve, som han og Hertug Valdemar har fra Kongen af Danmark eller han fra dem, skal staa ved deres fulde Magt. <4> Skulde yderligere Trætte opstaa imellem dem, da slutter Kongen Forlig om Voldgift med Hertug Gerhard af Holsten som Voldgiftsmand angaaende alle de Misforstaaelser, der enten nu er dem imellem eller maatte opstaa. <5> Hertugerne lovede, at om Kong Erik eller Hertug Haakon af Norge ikke kan komme overens med Kongen af Danmark efter det Forlig, som fra begge Sider sluttedes paa HindsgavlN, da skal deN staa til Ansvar efter dansk Lov, og hvis Kongen af Norge eller Hertugen ikke vil slutte Forlig eller staa til Ansvar, da skal de ikke holde med Kongen af Norge eller Hertugen, men med Kongen. <6> Fremdeles dersom Kongens Søstres og Brødres Fædrenegods, som Hertugen af Jylland og hans Broder sidder inde med, kunde genvindesN enten formedelst venlig Forhandling eller ved Grev Gerhards Kendelse og mindelig ForhandlingN (for ham) som for en Dommer eller ved Rigens Raads DomN, da skal Hertugen og hans Broder oplade til os vore Brødres og Søstres Andele i fornævnte Gods. Kan det ikke genvindes, da skal fornævnte Gods tilhøre Hertugerne af Jylland alt efter, hvad de Breve, der før er udstedte herom, indeholder. <7> Hertugerne skal ingen Uret gøre mod vore Bønder i Hertugdømmet, men den Del, som Ret er, naar han tiltales deromN. Vil han ikke gøre det, da skal han staa til Ansvar for os og Danmarks Raad paa det Parlament og Danehof, som holdes. <8> Vi skal erklære alle gejstlige og verdslige, som har været Tilhængere af Hertugerne med Undtagelse af dem, som er overbeviste om at have haft Del i vor Faders Død, for kvit og fri at være for den Understøttelse, de har ydet dem. Det samme skal de gøre overfor vore Tilhængere. <9> I den Trætte, som er imellem Hertug Erik, Hertugens Broder, og Dominikanerbrødrene i Roskilde, paa St. Agnetesøstrenes Vegne, vil vi ikke blande os, medmindre der føres Rets trætte derom. <10> Fremdeles med Hensyn til Jerlevherred, Gamborg og Føns, derom skal der ske Hertugerne saameget, som de Breve, vi besidder, siger derom. <11> Naar Borgerne i Lübeck, Stralsund, Rostock og Wismar lader Hertugerne se Bevis for, at vi har deponeret 1600 Mark, da skal de lade Kolding Len155) følge os med Bønder og undergivne. <12> Hvad der ydermere er eller kan komme os imellem, det skal staa til fornævnte Grev Gerhards Kendelse.