Til Nyborg sidst forleden/ effter vortels eed/ møtte gode mend/ som vaare til betroet aff kongen oc hertugerne aff Sønder Iudland/ om hertug(!) Abels gods/ oc kong Erichs/ oc hans sødskends fæderne arffue/ Da sagde de saa ved deris eed/ at alt Abels gods/ saa vel det som Greff Helmold aff Suerin fick met hans daatter Margrete/ saa vel det som hun klostergaff sig met/ det dømte de kongen til for it frit kiøb/ hans søstre oc brødre deris part der vdi/ oc kongen ingen mact at haffue hafft/ hans metsøskends gods/ icke hans endnu/ oc før de vaare kommen til lauge alder/ at maatte afhende/ til s. Agnete kloster.
Forleden mødtes i Nyborg efter Vordholdsed gode Mænd, som af Kongen og Hertugerne i Sønderjylland havde faaet betroet det Hverv at træffe Afgørelse om Hertug Abels Gods og Kong Eriks og hans Søskendes Fædrenearv. De erklærede da under Ed, at de tildømte Kongen som et frit Køb alt Abels Gods — saavel det, Grev Helmold af Schwerin fik med hans Datter Margrete, som det, hun klostergav sig med — og hans Søstre og Brødre deres Part deraf; (de erklærede ved deres Dom), at Kongen ingen Magt havde haft til at afhænde sine Søskendes Gods, der ikke var hans endnu, til St. Agnetekloster, før de var kommet til Lavalder.
Baade dette og det efterfølgende brev er udaterede, men skal, som Rep. udat. 182 fremhæver, sikkert sættes i forbindelse med Stephanius registratur efter 5 p.218 Placitationem inter regem et Valdemarum. et Ericum duces Jutiæ 1297, cf. nr.247.