Til den ærværdige Biskop (Kristian) af Ribe. Den rosende Omtale, som vor elskede Søn Tue Tuesen, gejstlig i Ribe, nyder for gode Sæder, hæderlig Vandel og andre fortjenstfulde Dyder, bevæger os til at vise hans Person særlig Naade og Gunst. Den fornævnte gejstlige har personlig henvendt sig til os, og ydmygt ansøgt os om, at vi barmhjertigt vilde værdiges at give ham Dispensation med Hensyn til den Mangel ved hans Fødsel, som han lider underN, da han er avlet af en Præst og en ugift Kvinde, saaledes at han uanset denne Mangel kan faa Lov til at lade sig forfremme til alle Grader og opnaa et gejstligt Embede uden Sjælesorg, naar blot det tilbydes ham paa kanonisk Vis. Da vi under Hensyn til hans ovennævnte Fortjenester ønsker at vise ham særlig Naade og Gunst, sender vi ham for denne Sags Skyld tilbage til Dig, til hvis Omsigt vi nærer fuld Tillid i Herren, og paalægger Dig, vor Broder, ved denne apostoliske Skrivelse, at Du efter omhyggelig at have taget alle de Omstændigheder i Betragtning, som skulde tages i Betragtning angaaende hans Duelighed, hvis han ikke efterligner sin Faders Mangel paa Afholdenhed, men hans Vandel og Livsførelse er god, hvilket vi overlader til Din Samvittighed at afgøre, og hvis han ellers fortjener at opnaa Dispensationens Naadegave, paa vore Vegne skal give ham Dispensation med Hensyn til ovenstaaende, som Du ser, at det efter Guds Vilje er tjenligt for hans Sjæl, dog saaledes at denne gejstlige ikke maa gøre Tjeneste i nogen Kirke, hvori hans Fader har gjort Tjeneste. Givet i Rom i S. Pietro den 15. December i vort Pontifikats 3. Aar.