© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Dilecto filio Ysarno archipresbitero Carcassonensi. ♦ Dudum inter plures archiepiscopos Lundenses predecessores uenerabilis fratris nostri Iohannis archiepiscopi Lundensis Suetie primatis/ et ipsum archiepiscopum ex parte una/ et nonnullos reges Datie progenitores Erici regis Datie illustris <e>t eundem regem ex altera successiue grandis fuit materia questionis exorta que diutius retroactis temporibus noscitur perdurasse. ♦ Cumque diceretur modernis diebus prefatum regem predictum Iohannem archiepiscopum per nobilem uirum Cristoforum fratrem ipsius regis ac quondam Iacobum prepositum ecclesie Lundensis/ per quosdam suos satellites uiolenter dei timore postposito capi fecisse/et diro carceri mancipari/ seu captionem et incarcerationem huiusmodi/ ipsius regis nomine factas/ ratas habuisse ac eosdem archiepiscopum et prepositum et nonnullos alios adherentes eisdem/ eorum bonis contra iusticiam per se uel per alios spoliasse/ tandem dictus prepositus carcerem predictum euadens/ et ad apostolicam sedem accedens/ nobis captionem et detentionem prefati archiepiscopi et spoliationem huiusmodi nuntiauit. ♦ Nos autem mandauimus eundem archiepiscopum restitui libertati et quod archiepiscopus ipse ad eandem sedem personaliter se transferret. idemque rex ad sedem ipsam procuratorem ydoneum destinaret/ cum intenderemus audire quicquid questionis existeret inter partes. ♦ Prefatis itaque archiepiscopo et preposito/ ac magistro Martino dicti regis cancellario et procuratore ad hoc specialiter ordinato/ in nostra presencia comparentibus. nos auditis que hincinde fuerunt pr<o>posita coram nobis/ dilectos filios nostros Iohannem tituli sanctorum Marcellini et Petri/ ac Nicolaum tituli sancti Laurencii in Damaso presbiteros cardinales/ in negocio huiusmodi deputauimus partibus auditores/ et postquam coram ipsis cardinalibus plures articuli a predictis archiepiscopo/ preposito et procuratore exhibiti/ et responsiones ad eos subsecute fuerunt per nos/ ad nostrum examen eodem negocio reuocato/ idem procurator/ procuratorio nomine eiusdem regis/ prout ex forma mandati sibi/ ab ipso rege facti poterat/ necnon et iidem archiepiscopus et prepositus super hiis nostre dispositioni seu ordinationi se uoluntarie su<bmi>serunt/ ac idem magister Martinus procuratorio nomine/ expresse promisit se ratum habiturum et firmum/ quicquid per nos de dicto negocio contingeret ordinari. ♦ Nos igitur auditis/ que tam archiepiscopus et prepositus/ quam magister Martinus predicti coram nobis proponere uoluerunt de fratrum nostrorum consilio/ tam auctoritate ordinaria/ et arbitraria potestate/ nobis ex huiusmodi summissione ipsarum partium attributa quam etiam de apostolice plenitudine potestatis/ quandam ordinationem super hiis edidimus inter partes/ per quam inter alia precepimus quod dictus rex suique successores eidem archiepiscopo et cuilibet successorum suorum tamquam spirituali patri/ et uenerabili dei ministro pro diuina et pontificalis dignitatis reuerentia/ et ecclesiastice libertatis honore/ sicut decet catholicos principes/ intendentes eos deuota honorificencia prosequantur/ eorumque ac ecclesie Lundensis iura necnon et eandem libertatem ecclesiasticam illibata conseruent/ ita quod iidem archiepiscopus/ ac ipsius successores regio fauore suffulti plena securitate in eodem regno letari ualeant/ et omnia que ad eos pertinent/ libere exercere/ ac quod archiepiscopus ipse/ ac eius successores eisdem regi et successoribus suis in ecclesie deuocione persistentibus/ prout conuenit officio pontificali honorem impendant. ♦ Et quia nobis plene constitit de huiusmodi uiolentia captione ac detentione archiepiscopi et prepositi predictorum/ necnon de spoliacione bonorum ipsorum/ prefatum cancellarium/ procuratorio nomine dicti regis/ et per ipsum eundem regem ad restitutionem eorundem bonorumsi extarent. alioquin in certis pecunie quantitatibus eidem archiepiscopo pro extimatione bonorum ipsorum soluendis/ nostra taxatione prehabita/ et iuramento ab ipso archiepiscopo subsequenter prestito/ inter cetera duximus condemnandos. hortantes tamen partes ipsas/ ut si potuerint super huiusmodi condemnatione componant. ♦ Et si super premissis dictus rex/ in hiis que pacis et concordie fuerint se dicto archiepiscopo coaptaret. nos potestatem moderandi taxationem et condempnationem huiusmodi/ iuramento non obstante predicto/ nostre prouidentie reseruauimus/ prout nobis expediens uideretur/ sicut in nostris litteris super huiusmodi ordinatione confectis plenius continetur/ te super premissis executore per alias nostras sub certa forma litteras deputato. ♦ Statum igitur prosperum dicti regni/ necnon et unionem pacis inter partes predictas uigere ardenti desiderio affectantes/ prouidimus te fore propter hoc ad prefatum regnum specialiter destinandum. ♦ Quocirca discrecioni tue per apostolica scripta mandamus quatinus personaliter ad dictum regnum accedens si partes ipse adinuicem concordabunt tu eas ad pacis et concordie unitatem reformandam atque seruandam auctoritate nostra diligentius moneas et inducas/ eas ad id etiam/ cum iuramento corporaliter ab ipsis prestando si tibi expe dire uidebitur per censuram ecclesiasticam appellatione (postposita compescendo)/ ita quod id quantum ad hunc articulum pro pacifico et salubri statu dicti regni sic fieri mandamus/ personale existat/ et ad ipsarum parcium non transeat successores/ cum illud pernitiosum esse posset exemplo/ si ad consequencia traheretur. ♦ Quod si forsan inter easdem partes non contingat/ concordiam prouenire tu ex officio nostro super hiis de quibus inter partes ipsas et adherentes dicto archiepiscopo/ questio fuerit inquiras sollicite ueritatem. ♦ Testes autem si quos forsan super hiis recipiendos fore putaueris/ si se gracia odio uel timore subtrasserint per censuram (ecclesiasticam appellacione cessante cogas ueritati testimonium) perhibere constitucione de duabus dietis edit<a> in concilio generali/ et nostra et quauis alia super hoc edita non obstantibus/ aut si dicto regi uel aliquibus aliis cuiuscunque preminentie dignitatis aut status/ a sede apostolica sit indultum/ aut ipsis regi uel eius successoribus/ seu quibuscunque aliis cuiuscunque fuerint dignitatis/ preminentie siue status contingat imposterum indulgeri/ quod excommunicari/ suspendi/ uel interdici non possint per litteras (apostolicas plenam et expressam ac de uerbo ad uerbum non facientes de indulto huiusmodi) mentionem et qualibet alia dicte sedis (indulgencia de qua in nostris litteris specialis) mentio sit habenda. ♦ Que uero super premissis inueneris/ fideliter/ in scriptis redacta nobis referes uel sub tuo inclusa sigillo ad presenciam nostram transmittes/ prefixo partibus ipsis termino perenptorio competenti/ quo per se uel procuratores ydoneos cum omnibus iuribus et munimentis suis/ huiusmodi negotium contingentibus apostolico se conspectui representent/ facture et recepture super predictis quod iustitia suadebit. ac omnibus que super hiis statuere/ ordinare/ atque precipere uoluerimus humiliter pariture/ nec propter hoc execucionem ordinationis per prefatas alias nostras litteras tibi commissas uolumus retardari sed efficaciter per te uel alium seu alios in illa procedi iuxta litterarum continentiam earundem. ♦ Diem uero prefixionis huiusmodi et quicquid (super premissis duxeris faciendum nobis per tuas litteras harum seriem continentes fideliter) intimare procures. ♦ Datum Rome apud sanctum Petrum .vi. kalendas aprilis. anno quarto.
4 <e>t] ut Aa.
21 pr<o>posita] preposita Aa.
30 su<bmi>serunt] sumpserunt Aa, cf. 278 linie 49.
1 appellatione (..... compescendo)] appellatione etcetera Aa.
9 censuram (..... ) perhibere] censuram etcetera usque perhibere.
11 edit<a>] edite Aa.
16 litteras (.....) mentionem] litteras etcetera usque mentionem Aa.
17 sedis (.....) mentio] sedis etcetera usque mentio Aa.
28 quicquid (.....) intimare] quidquid etcetera usque intimare Aa.
10: c. 28 X de rescriptis I 3.
11: c. 11 in VIto de rescriptis I 3.
Til vor elskede Søn Isarn, Ærkepræst i Carcassonne. Da der i sin Tid har været Strid mellem flere Ærkebisper i Lund (o. s. v. som Nr. 278 indtil) Ranet af hans Gods. Men vi befalede, at samme Ærkebiskop skulde sættes i Frihed, og at Ærkebispen personlig skulde begive sig til samme Sæde, ligesom Kongen skulde sende en egnet Prokurator herned, da vi agtede at høre, hvilke Stridsspørgsmaal der var Parterne imellem. Da derfor omtalte Ærkebiskop og Provst og Magister Morten (o. s. v. som Nr. 278 indtil) alt, hvad vi i denne Sag maatte bestemme. Efter da at have hørt, hvad saavel Ærkebispen og Provsten som Magister Morten ønskede at fremsætte for os, har vi efter vore Brødres Raad saavel i Kraft af vor ordentlige Embedsmyndighed og den Voldgiftsmagt, som er tillagt os ved at begge Parter har underkastet sig os, som tillige af vor apostoliske Magtfuldkommenhed udstedt en Anordning mellem Parterne herom, hvori vi bl.a. befalede, at Kongen og hans Efterfølgere (o. s. v. som Nr. 278 indtil) Ære, som stemmer med det biskoppelige Embede. Og eftersom vi er fuldt paa det rene med denne Vold og Ærkebispens og Provstens Fængsling og Fangenskab ligesom med, at deres Gods er blevet dem berøvet, dømte vi bl.a. den fornævnte Kansler i hans Egenskab af Kongens Prokurator og derigennem Kongen selv til at tilbagegive Ærkebispen dette Gods, om det findes, og hvis ikke, da bestemte Erstatninger i Penge derfor efter den af os forud foretagne Vurdering, der blev fulgt af Edsaflæggelse af Ærkebispen, men vi henstillede dog til Parterne at forliges om denne Dom, om de kunde det. Og hvis Kongen i det, der tjener til Fred og Enighed, lempede sig efter Ærkebispen, forbeholder vi os, uanset denne Ed at lempe Vurderingen og Dommen, eftersom det maatte synes os passende, saaledes som det nøjagtigere udtales i vort Brev om denne Anordning, og vi har ved et andet Brev i en bestemt Form beskikket dig til heri at være Exekutor. Da vi nu varmt ønskede, at der skulde findes lykkelige Tilstande i Riget, og at der de to Parter imellem skulde herske Fred og Forstaaelse, har vi til dette Formaal udsendt Dig til dette Rige i særlig Mission. Derfor paalægger vi ved denne apostoliske Skrivelse Dig, vise Broder, at Du personlig skal begive Dig ind i Riget og, hvis Parterne kan enes om Forlig, da paa vore Vegne opfordre og formane dem flittigt til at genoprette og vedligeholde Fred og Forstaaelse, saaledes at Du, om Du finder det passende, tvinger dem til personligt at aflægge Ed derpaa ved kirkelige Straffe uden Appel, dog saaledes og at det, som vi med Hensyn til dette Punkt befaler at foretage til Tilvejebringelse af Fred og Lykke i Riget, skal gælde blot for deres Person og ikke forpligte Parternes Efterfølgere, eftersom det kunde være til et daarligt Eksempel, om det udstraktes til senere indtrædende Forhold. Men skulde Parterne maaske ikke kunne blive enige, skal Du efter hvad der paahviler os omhyggeligt udforske, hvorledes den sande Sammenhæng er om de Stridsspørgsmaal, der har været Parterne og Ærkebispens Tilhængere imellem. Skulde Vidner, Du maaske maatte forhøre herom, undslaa sig af Venskab, Had eller Frygt, skal Du med Kirkens Straffe uden Appel tvinge dem til at aflægge sandt Vidnesbyrd uanset Bestemmelsen om de to Dagsrejser af det almindelige Kirkemøde og uanset vor samt hvilkensomhelst anden Bestemmelse derom, eller uanset om Kongen eller nogen anden, hvor højfornem han end maatte være, af det apostoliske Sæde har faaet bevilget, eller Kongen, hans Efterfølgere, eller en hvilkensomhelst anden, af hvilken Værdighed, Stand eller Rang de end maatte være, i Fremtiden maatte faa bevilget, at de ikke kan rammes af Banlysning, Suspension eller Interdikt ved apostoliske Breve, der ikke fuldstændigt og udtrykkeligt og Ord til andet omtaler denne Bevilling og enhver anden Bevilling fra nævnte Sæde, der i vore Breve særlig bør omtales. Men hvad Du finder om det forananførte skal Du trolig nedskrive og meddele eller oversende til os under Dit Segl, men forud derfor skal Du bestemme en passende, yderste Frist for Parterne til personlig eller ved egnede Prokuratorer forsynet med alt, hvormed de vil beskytte deres Ret i denne Sag, at fremstille sig for det apostoliske Sæde for med Hensyn til det forud sagte at foretage og faa, hvad Retfærdigheden finder for godt, og ydmygt rette sig efter alt, hvad vi herom vil bestemme, anordne og befale, og vi vil ikke, at derved Udførelsen af den Anordning, (hvis Udførelse) vi har betroet Dig ved vort nævnte andet Brev, skal forsinkes, men at Du personlig eller ved andre, een eller flere, skal gaa frem, som dette Brev befaler. Den Dag, Du bestemmer hertil, og hvad Du ellers foretager i Sagen, skal Du trolig meddele os i Brev om alt dette. Givet i Rom i S. Pietro den 27. Marts i vort Pontifikats 4. Aar.