© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Ad honorem et laudem dei patris omnipotentis. et indiuidue trinitatis. et gloriose uirginis matris Marie. et omnium sanctorum et ad diuinum cultum magis ampliandum. et ne ea que ab antiquis predecessoribus nostris prouide statuta sunt. et inuenta. necgligenter simul cum tempore ex memoria hominum labi uideantur. ita de consilio et consensu tocius capituli Ripensis est ordinatum et statutum. anno domini. mo. cco. nonagesimo octauo/ sexto idus mensis aprilis/ indiccione. undecima. ut statuta facta in uacacione post mortem uenerabilis patris domini Esgeri Ripensis episcopi felicis memorie a nobis omni bus et ab omnibus illis qui in futurum pro loco et tempore in nostra ecclesia sunt instituendi discetero inuiolabiliter obseruentur. ♦ Quilibet canonicus iurabit in sui noui creacione. quod si promotus fuerit in episcopum obseruabit articulos infrascriptos. ♦ <1> Primo. quod canonicos suos habebit in debita reuerencia et honore iura ipsorum et libertates non diminuendo in aliquo. set pocius pro uiribus aumentando. ♦ <2> Item quod deferet habitum congruentem episcopo et tonsuram. ♦ <3> Item quod in dignitatibus/ prebendis et curiis canonicorum conferendis et commu<ni>tatibus prebendarum faciendis se nunequam sine consensu capituli intromittat. ♦ <4> Item quod donaciones uendiciones aut alienaciones graues et ecclesie dampnosas/ aut arduum aliquod per quod ecclesia possit ledi enormiter uel grauari/ nuncquam faciet uel attemptabit sine consilio capituli et consensu. ♦ <5> Item quod in conferendis ecclesiis parochialibus non sequatur carnalitatis affectum. sed iud[i]cium racionis considerando in talibus merita personarum. quia nichil est quod ecclesie dei magis officiat. quam quod indigni recipiantur ad regimen animarum et indecorum est ualde et absurdum. ut tales recipiantur ad regimen aliorum. qui se ipsos regere non nouerunt/ ♦ <6> Item quod de rebus ecclesie maxime spiritualibus nichil disponat iudicio seu consilio laicorum. ♦ <7> Item. quod decimas ecclesiarum ad usum proprium uel aliorum nuncquam recipiat. nec ab aliquo quantum in ipso est recipi permittat/ nisi mag[n]a necessitas uel euidens utilitas id exposcat. et tunc hoc faciat cum consilio capituli et consensu. ♦ <8> Item. quod ad fabricam ecclesie Ripensis et aliarum ecclesiarum et ad sustentacionem seu subuencionem piorum locorum et pauperum Christi et ad ea que publicam utilitatem respiciunt libenter pro uiribus iuuabit. ♦ <9> Item. quod officium episcopale quod consistit [in] ordinacione clericorum in ecclesiis et cimiteriis consecrandis uel reconciliandis pueris confirmandis. missis precipue in summis sollempnitatibus in Ripensi ecclesia celebrandis sollicite et prout frequencius poterit exequatur. actus illicitos et in iur[e pro]hibitos euitando. ♦ <10> Item. quod circa restauracionem et melioracionem bonorum episcopalium omnem quam poterit diligenciam adhibebit. ♦ <11> Item. quod minorem [q]uam poterit graciam faciet homicidis. ♦ <12> Item quod si libertates et jura ecclesie contigerit per aliquem [uel] aliquos inpugnari uel eciam impediri. uel si confirmacionem eius contigerit calumpniose seu maliciose differri. ad prosecucionem iuris sui non parcat laboribus et expensis. etiam ad Romanam curiam si toti capitulo uel maiori et saniori parti expedire uidebitur personaliter proficissendo. ♦ <13> Item. quod expensas suas in quantum saluo honore ecclesie poterit studeat moderari. ne ipse ad quem alii deberent resspicere/ iniuriose et turpiter aliorum bona cogatur consumere. uel ecclesiam suam plusquam expedit obligare. ♦ <14> Item. quod si contra aliquem canonicum habuerit querelam. non sibi in publico sed coram fratribus suis moueat questionem/ ♦ <15> Item/ si archidiaconus uel prepositi contra aliquem canonicum uel aliquem de familia sua querelam habuerit in [capitul]o coram concanonicis suis et non alibi ius suum prosequatur/ ♦ <16> Item. quod sentenciam excommunicacionis in aliquem ex ira/ odio/ uel leuitate non proferat set cum magna maturitate et premeditacione/ illo semper adhibito moderamine/ ut ipsam semper [tri]na] precedat amonicio. quare quicumque eam alias promulgauerit eciam si pro iusta causa/ tamen eo ipso per mensem ab ingressu ecclesie est suspensus/ ut dicit concilium generale de/ sentencia excommunicacionis sacro. et hoc precipue de prelatis inferioribus faciat obseruari. ♦ <17> Item. quod ad reducendum monasteria et claustra ad debitum et legittimum statum et precipue claustra monialium uidelicet ne preficiantur ibidem laici et ne de nouo alique recipiantur/ nisi de consensu episcopi. ♦ <18> Item. quod de omnibus [c]uriis suis et terris episcopalibus decimas exoluet et a suis detineri non permittat. ♦ <19> Item. quod manifestos persecutores ecclesie non promouebit. ♦ <20> Item/ quod equos suos pascendos sacerdotibus parochialibus in natali uel alio tempore anni non transmittat in ipsorum preiudicium et grauamen. ♦ <21> Item/ quod secundum constitucionem Andree felicis recordacionis quondam Lundensis archiepiscopi non permittat archidiaconum/ prepositos uel quoscumque iuridiccionem habentes officiales substituere. set saltem in ipsorum absencia uiros in iure peritos suos concanonicos ad idem officium deputare. ♦ <22> Item/ quod nuncquam se de bonis clericorum decedencium aliquatenus intromittat/ nisi in quantum ad ipsum spectat de iure. ♦ <23> Item per fidem omnes et singuli promittimus/ quod nuncquam aliquis eligatur uel recipiatur in canonicum nostrum et fratrem ad prebendam uacaturam set solummodo ad uacantem. nisi hoc nobis per sedem apostolicam fuerit demandatum/ ♦ <24> Item. quod nullus unquam recipiatur in canonicum et in fratrem/ nisi presentibus illis qui de iure uocandi sunt. uocare autem promittimus omnes illos qui re[s]identes sunt et infra limites nostre dyocezis esse dinoscuntur/ ♦ Acta sunt hec [in] capitulo nostro Ripensi. anno. mense/ die/ ac indiccione supradictis. ♦ In cuius rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum/
2 discetero] decetero Aa.
4 habebit] habeat tilf. i margen i Aa.
7 prebendis] tilf. o. l. i A; et prebendis Aa.
8 commu<ni>tatibus] commutatibus A; faciendis underprikket i Aa.
12 consensu] consessu Aa.
5 proficissendo = proficiscendo.
6 resspicere] respicere Aa.
16 ecclesie] tilf. o. l. i A;
17 de sentencia excommunicacionis sacro] de senis ex sacro O. Nielsen.
28 iuridiccionen — iurisdiccionem.
30: cf. Avia Ripensis ed. O. Nielsen p. 45. —
17: c. 48 X de sententia excommunicationis V 39.
Til Gudfader den Almægtiges, den udelelige Treenigheds, den glorrige Jomfrumoder Marias og til alle Helgeners Ære og Lovprisning, for yderligere at øge Gudstjenesten, og for at ikke det, som klogt er bestemt og indført af vore Forgængere i gamle Dage, med Tiden skødesløst skal svinde af Menneskenes Hukommelse, er det i det Herrens Aar 1298 den 8. April i det 11. Indiktionsaar bleven forordnet og bestemt med hele Ribe Kapitlets Raad og Samtykke, at de Bestemmelser, som blev vedtaget under Vakancen efter den ærværdige Faders, Ribebispen Herr Esgers Død — salig Ihukommelse — fremdeles skal overholdes ubrydeligt af alle os og af alle dem, som i Fremtiden nogensinde bliver ansat ved vor Kirke. Enhver Kannik skal sværge ved sin Udnævnelse, at han, hvis han bliver forfremmet til Biskop, vil overholde de nedenfor anførte Artikler. [1] For det første, at han vil holde sine Kanniker i skyldig Ærbødighed og Ære og ikke paa nogen Maade formindske deres Rettigheder og Friheder, men snarere øge dem efter Evne. [2] Fremdeles at han vil bære en for en Biskop passende Dragt og Tonsur. [3] Fremdeles at han aldrig uden Kapitlets Samtykke vil blande sig i Overdragelsen af Digniteter, Prebender og Kannikegaarde og i Udnævnelsen til Kannikernes Fællesbord. [4] Fremdeles at han aldrig uden Kapitlets Raad og Samtykke vil foretage — eller gøre Forsøg paa — dybtindgribende og for Kirken skadelige Gaveoverdragelser, Salg eller Afhændelser, eller (i det hele) noget vanskeligt, hvorved Kirken overordentligt kan svækkes eller skades. [5] Fremdeles at han ved Overdragelsen af Sognekirker ikke vil lade sig lede af Slægtsfølelse, men af Forstandens Dom, idet han i saadanne Tilfælde tager Personernes Fortjenester i Betragtning, da der ikke er noget, som skader Guds Kirke mere, end at uværdige antages som Sjælenes Vejledere, og det er usømmeligt og i høj Grad uværdigt, at saadanne antages til at vejlede andre, som ikke ved at styre sig selv. [6] Fremdeles at han med Hensyn til kirkelige Anliggender navnlig af aandelig Art ikke vil træffe Afgørelser efter Lægmænds Dom eller Raad. [7] Fremdeles at han aldrig vil oppebære Kirketienden til eget eller andres Brug, ej heller at han, saavidt det staar til ham, vil tillade, at den oppebæres af nogen, hvem det saa end er, undtagen stor Nød eller vitterlig Fordel forlanger det, og da skal det ske med Kapitlets Raad og Samtykke. [8] Fremdeles at han gavmildt af alle Kræfter vil bidrage til Ribekirkens og andre Kirkers Bygningsfond og til Opretholdelse eller Understøttelse af fromme Stiftelser og Kristi fattige og af det, som tager Sigte paa den offentlige Velfærd. [9] Fremdeles at han med Omhu, og saa hyppigt han kan, vil udføre sine biskoppelige Forretninger, som bestaar i Indvielse af gejstlige til Præster og i Indvielse af Kirker og Kirkegaarde og i Genindvielse af dem, i Konfirmation af Børn, i Afholdelse af Messen, navnlig paa de store Festdage, i Kirken i Ribe, idet han undgaar ulovlige og i Loven forbudte Handlinger. [10] Fremdeles at han vil anvende al mulig Omhu ved Istandsættelse og Forbedring af det biskoppelige Gods. [11] Fremdeles at han vil vise Manddrabere saa liden Naade, som han kan. [12] Fremdeles at han, hvis Kirkens Friheder og Rettigheder skulde bestrides eller endog hindres af nogen eller nogle, eller hvis Bekræftelse af dem paa lumskelig eller ondsindet Maade skulde blive udsat, ikke vil sky Møje og Udgifter under Forfølgning af sin Ret, selv ved personlig Rejse til Kurien i Rom, om det forekommer hele Kapitlet eller den større og visere Del af det at være hensigtsmæssig. [13] Fremdeles at han vil bestræbe sig paa at begrænse sine Udgifter, saameget han kan, dog under Hensyn til Kirkens Anseelse, for at ikke han, hvem andre skulde tage til Forbillede, tvinges til uretfærdigt og skammeligt at bruge andres Gods eller til at forpligte sin Kirke mere end tilbørligt. [14] Fremdeles at han, hvis han skulde faa en Strid med nogen Kannik, ikke vil rejse Klagen offentligt men for Brødrene. [15] Fremdeles at, hvis Ærkedegnen — eller Provsterne — har en Strid med nogen Kannik eller nogen af hans undergivne, at vedkommende da vil forfølge sin Ret i Kapitlet for sine Medkanniker og intet andet Sted. [16] Fremdeles at han ikke vil banlyse nogen af Vrede, Had eller Letsindighed, men efter modent Overlæg, og altid med den Indskrænkning, at tre Formaningsbreve skal gaa forud for Banlysningen, da enhver, som udsteder Banlysning paa anden Maade, selvom den er rigtig, umiddelbart herved bliver forment at betræde Kirken for en Maaned, saaledes som Generalkonciliet siger i Afsnittet om Banlysningsdomme i Kapitlet, der begynder med sacro, og dette skal han især lade overholde af de underordnede Prælater. [17] Fremdeles at der — for at føre Klostrene, og især Nonneklostrene, tilbage til deres tilbørlige og lovlige Tilstand — ikke skal sættes Lægfolk i Spidsen for dem og ikke optages nye Nonner, undtagen med Bispens Samtykke. [18] Fremdeles at han vil yde Tiende af alle sine Gaarde og biskoppelige Jorder, og ikke tillade, at den holdes tilbage af hans undergivne. [19] Fremdeles at han ikke vil begunstige aabenlyse Forfølgere af Kirken. [20] Fremdeles at han ikke til Julen eller til andre Tider af Aaret vil sende sine Heste til Fodring hos Sognepræsterne til deres Skade og Tynge. [21] Fremdeles at han, i Overensstemmelse med en Forordning af Andreas, salig Ihukommelse, fordum Ærkebiskop af Lund, ikke vil lade Ærkedegnen, Provsterne eller nogen anden, som har en Jurisdiktion, indsætte Officialer i deres Sted, men hellere under deres Fravær beskikke deres Medkanniker, kyndige i Loven, i Embedet. [22] Fremdeles at han aldrig paa nogen Maade vil gøre Indgreb i afdøde Kannikers Besiddelser, undtagen i det, som tilkommer ham efter Loven. [23] Fremdeles erklærer vi hver og en paa Tro og Love, at aldrig skal nogen vælges og optages blandt Kannikerne og i Broderskabet til (at nyde) en Præbende, som først bliver ledigt, men alene til en Præbende, som er ledig, medmindre dette bliver forlangt af os af det apostoliske Sæde. [24] Fremdeles at ingen nogensinde skal optages blandt Kannikerne og i Broderskabet undtagen i Nærværelse af dem, som efter Loven skal tilkaldes dertil, og vi lover at tilkalde alle dem, som residerer (ved Kirken), og som vides at opholde sig inden for vort Stifts Grænse. Dette er forhandlet i vort Kapitel i Ribe i ovennævnte Aar, Maaned, Dag og Indiktion. Til Vidnesbyrd herom er vort Segl hængt under vort Brev.