Til vor ærværdige Broder Biskop Peder af Viborg. Som Følge af det Tjenerhverv, vi har paataget os, nages vi af stadig Bekymring, fordi vi ønsker at øge alle de Kirker, hvis Ledelse efter den øverste Hyrdes Bestemmelse er betroet os, i aandelig og timelig Velfærd, og navnlig fordi vi ved Provisionens Hjælp ønsker at sørge for dem, som vides at være berøvede deres Hyrdes Trøst, saaledes som det er vor Skyldighed. Da for nogen Tid siden Kirken i Viborg blev ledig derved, at salig Ihukommelse Biskop Lars af Viborg døde, mødtes vore elskede Sønner Kapitlet ved samme Kirke efter først at have indkaldt alle, som uden Besvær vilde og skulde være med og efter, som Skik og Brug er, at have fastsat en Dag til Valget, for at indsætte en kommende Hyrde i Stedet. Først valgte de da eenstemmigt og enigt Tyge, forhenværende Provst ved samme Kirke, til Biskop af Viborg, men samme Tyge døde, inden han opnaaede at faa Valget stadfæstet af Stedets Overhyrde, vor ærværdige Broder Ærkebiskop (Jens) i Lund, og efter hans Død mødtes samme Kapitel paany paa lignende Maade, og valgte i Fællesskab og Enighed vor elskede Søn Jordan af *Gunsehg, som da var Kannik ved Kirken, til Biskop i Viborg, men da han ikke indvilgede i det paa ham faldne Valg, besluttede Kapitlet derefter at gaa frem ved indirekte Valg, og eenstemmigt og enigt valgte de ovennævnte Jordan til Valgmand, idet de gav ham ubegrænset Fuldmagt til i dette Tilfælde ved kanonisk Valg eller enig Postulation at give samme Kirke en Hyrde; de lovede samtidig, at de vilde anerkende og betragte ham, som denne Jordan i Egenskab af Valgmand valgte, som deres og denne Kirkes Hyrde, og da saa han, som var valgt til Valgmand, havde modtaget dette Valg og Fuldmagten, valgte han med nøje Iagttagelse af Valgmandsvalgets Form Dig, som da var Provst i Himmersyssel i Viborg Stift, til Biskop og Hyrde for denne Kirke paa Kapitlets Vegne og i dets Navn, og paa Kapitlets indstændige Bøn gav Du indenfor den af Retten fastsatte Tid Dit Samtykke til det Valg, der var faldet paa Dig. Men da derefter Du og Kapitlets Prokuratorer af samme Ærkebiskop begærede Stadfæstelse paa det Valg, der var faldet paa Dig, vilde samme Ærkebiskop ikke stadfæste det, men Du begav Dig siden i dette Ærinde til det apostoliske Sæde og oplod frit i vore Hænder al den Ret, som tilkom Dig som Følge af det Valg som var faldet paa Dig. Efter at vi havde modtaget denne Opladelse, begyndte vi med Omhu at interessere os for, hvorledes vi ved Provision kunde give denne Kirke i Viborg en Biskop, for at den ikke skulde komme til at lide under Farerne ved længere Ledighed. Vi betænkte da omhyggeligt de mange Dyder, som Dydernes Herre i saa rigt Maal har udmærket Din Person med, og efter den nøje Betragtning, som vi omhyggeligt foretog desangaaende, har vi fæstet vor Sjæls Øje paa Dig, som troværdige Folks Vidnesbyrd anbefalede os og vore Brødre paa Grund af Din boglige Kundskab og gode Vandel, Dit rosværdige Levned, Din Visdom i det aandelige og Indsigt i det timelige, og vi indsætter efter vore fornævnte Brødres Raad af apostolisk Magtfuldkommenhed Dig til Biskop og Hyrde over samme Kirke i Viborg, og endelig har vi ved vor ærværdige Broder Gerhard Biskop af Sta. Sabina tildelt Dig Indvielsens Naadegave, idet vi betroede Dig den fulde Styrelse og Ledelse af Kirken i Viborg baade i aandelig og verdslig Henseende, da vi havde den faste Tro til Dig, at samme Kirke i Viborg med Guds Hjælp ved Din nidkære Omsigt og omsorgsfulde Klogskab vil gaa frem paa en kærkommen Maade, da Du er en Mand af et rosværdigt Levned, udrustet med Kundskab, udmærket ved hæderlig Vandel, fremsynet i aandelige og omsigtsfuld i timelige Anliggender. Derfor paalægger vi nu Dig, vor Broder, ved denne apostoliske Skrivelse, at Du paatager Dig denne Byrde, som Herren har lagt paa Dig, og klogt og gavnligt overtager Styret og Ledelsen af samme Kirke i Viborg, saa at den under Din lykkelige Styrelse med Herrens naadige Bistand stadig efter Ønske maa øges i Velstand og fremmes i Frelse, og saa at Du maa erkendes som en vaagen Hyrde opmærksomt at have ledet denne Kirke med et frugtbart Styre og som Følge deraf gøre Dig fortjent til i rigt Maal at opnaa vor og det apostoliske Sædes Naade. Givet i S. Pietro den 20. April i vort Pontifikats 4. Aar.