Bonifacius, Biskop, Guds Tjeneres Tjener, hilser sin ærværdige Broder Ærkebiskop Jens af Lund, Sveriges Primas, med den apostoliske Velsignelse.

Du har forebragt os, at Danmarks Rige paa Grund af Din Fængsling og Dit Fangenskab efter en Bestemmelse, som i fordums Tid er vedtaget paa et Provinskoncil i LundN og stadfæstet af vor Forgænger Pave Alexander 4.N, salig Ihukommelse, og siden af osN, er blevet underlagt Kirkens Interdikt. Men eftersom nogle, der siges at have paadraget sig Irregularitetens Lyde, fordi de uden videre har krænket dette Interdikt, nu, som Du forsikrer, med ydmygt Sind og angrende Hjerte ønsker paa ny at vise Kirken Lydighed og Ærbødighed og ubrydeligt at overholde Interdiktet, har Du bekymret for deres Frelse ydmygt ansøgt os om, at vi, da det falder dem meget vanskeligt at indfinde sig ved det apostoliske Sæde for at opnaa Dispensationens Naadegave for denne Irregularitet, barmhjertigt vilde værdiges at drage Omsorg for dem i dette Anliggende med faderlig Bekymring. Idet vi bøjer os for Dine Bønner og nærer fuld Tillid i Herren til Din Omsigt, giver vi Dig ved dette Brev ubegrænset Fuldmagt til personlig eller ved een eller flere andre paa vore Vegne i Overensstemmelse med Kirkens sædvanlige Form for denne Gang at give dem Absolution for den Skyld, de har paadraget sig ved at krænke Interdiktet og Dispensation for ovennævnte Irregularitet, men først efter at have paalagt hver enkelt af dem en helsebringende Bod i Forhold til deres Skyld og ogsaa foreholdt dem, at de for Fremtiden ikke maa gøre sig skyldige i noget lignende, men ubrydeligt skal overholde Interdiktet, saa længe det varer. Givet i Rom i S. Pietro den 31. Maj i vort Pontifikats 4. Aar.