Tekst efter Aa.
Omnibus præsens scriptum cernentibus Ericus dei gratia Danorum, Sclauorumque rex, dux Estoniæ, salutem in domino sempiternam. ♦ Cum capitulum sanctæ Rigensis ecclesiæ urgente necessitate nimia, propter iniurias enormes, et grauamina plurima a fratribus domus Theutonicæ in Liuonia illa tas in archiepiscopi sui enormi captiuitate, et detentione sacrilega ciuitatis suæ Rigensis obsessione, possessionum, ac bonorum ipsius ecclesiæ desolatione, spoliis et rapinis, hominum suorum omnium auersione, ac castrorum subiectione uiolenta, infra treugas, et pacem, et consuetam fidelitatem ecclesiæ debitam, et promissam, a nobis postularet consilium, et iuuamen, ac ut eidem ecclesiæ in his efficaciter astaremus, terras uidelicet Semigalliam, †Valexe, et <G>er<zi>ke nobis, et nostris successoribus Daciæ no<mine> coronæ libere donauerat, et assignauerat, iure perpetuo possidendas, sicut in litteris ipsius capituli patentibus super hoc confectis plenius continetur, unde nos, præmissis ipsius sanctæ Rigensis ecclesiæ dampnis, angustiis, periculis, seu iniuriis cordis intimo condolentes, et plantationi nouellæ fidei christianæ in ipsis partibus ob excessus ipsorum fratrum superstitiosos, in sui nimio periculo constitutæ cupientes succurrere celerius cum effectu, promittimus firmiter, ipsi Rigensi ecclesie in auxilium homines nostros cum armis et <d>ext<ra>riis ante hyemem instantem in ciuitatem predictam mittere, et cum ipsis, et capitaneo, ac uasallis nostris omnibus in Estonia et <Wi>ronia constitutis contra fratres prædictos, et eorum fautores astare ecclesiæ sæpedictæ, durante inter ipsam ecclesiam, et fratres predictos guerra nunc incepta, uel si quam ex ea oriri contingat infuturum. ♦ Uolumus nihilominus, et promittimus, etiam ipsa guerra ex toto sopita, cum eadem ecclesia, et suis fidelibus pacem, et concordiam durare in perpetuum, ipsos fouere, et defensare pro posse ab iniuriatoribus quibuscunque, sicut eadem ecclesia nobis promiserat uiceuersa. ♦ Castra etiam, et munitiones, si quas aduocato nostro, seu capitaneo, aut nostris fidelibus quibuscunque tempore guerre assignauerint, seu aperuerint, ut premissum est, sine impedimento, et contradictione qualibet, cessante guerra, restituantur ecclesiæ memoratæ. ♦ Et ut premissa omnia ex parte nostra inuiolabiliter obseruentur, præsentes <litteras> nostras ipsi ecclesie contulimus, sigillo nostro roboratas in testimonium, et cautelam. ♦ Datum <W>or<t>hin<g>burg, in præsentia nostra. anno domini millesimo ducentesimo nonagesimo octauo. in festo sanctorum martyrum Basilidis, Cyrini, Naboris et Nazarii præsentibus consiliariis nostris.
6 <G>er<zi>ke] Therake Dogiel.
7 no<mine>] nostræ Dogiel.
14 <d>ext<ra>riis] sexteriis Dogiel.
16 <Wi>ronia] Curonia Dogiel.
28 <W>or<t>hin<g>burg] Korchinburg Dogiel.
Erik, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, Estlands Hertug, til alle, som ser dette Brev, Hilsen evindelig med Gud.
Kapitlet ved Kirken i Riga har bedt os om Raad og Støtte, da det befinder sig i alvorlig Nød paa Grund af uhyrlige Overgreb og talrige Tynger, som er paalagt det af den tyske Orden i Livland ved dets Ærkebiskops uhyrlige Fangenskab og gudsbespottelige Fængsling, ved Belejringen af dets Stad Riga, ved Ødelæggelse, Rov og Plyndring af Kirkens Besiddelser og Ejendomme, ved at alle dets Mænd er frataget det og Borgene med Magt underkastede, medens der herskede Vaabenstilstand og Fred, og de var bundet af det sædvanlige Troskabsforhold overfor Kirken, som de skyldte og havde lovet denne. For at vi virksomt skulde bistaa samme Kirke heri, har den frit skænket og afhændet til os og vore Efterfølgere i Danmark i Kronens Navn Landskaberne Semgallen, *Valexe og Gercike at besidde evindeligt, saaledes som det fyldigere staar i det herom af Kapitlet affattede aabne Brev, hvorfor vi af hele vort Hjerte beklager den hellige Rigakirkes fornævnte Skader, Besværligheder og Farer eller Forurettelser og, idet vi ønsker hurtigt og virksomt at støtte den kristne Tros Nyplantning i disse Egne, som ved Ordensbrødrenes utrolige Udskejelser er stedt i stor Fare, bestemt lover inden næste Vinter at sende vore Mænd med Vaaben og Stridsheste til fornævnte Stad til Hjælp for Kirken i Riga og med Høvedsmanden og alle vore Vasaller i Estland og Virland at staa sammen med oftnævnte Kirke mod de fornævnte Ordensbrødre og deres Tilhængere, saalænge den nu paabegyndte Krig mellem Kirken og fornævnte Ordensbrødre varer, eller hvis nogen skulde opstaa heraf i Fremtiden. Vi vil og lover ligeledes at leve i Fred og evigt Venskab med samme Kirke og deres Mænd, naar denne Krig er bragt til endelig Afslutning, at støtte og forsvare dem efter Evne mod alle, der krænker dem, paa samme Maade som samme Kirke har lovet os at gøre det i omvendt Tilfælde. Dersom de under Krigen afstaar eller aabner Borge og Befæstninger for vor Foged eller Høvedsmand eller for nogen af vore tro Mænd, skal de, som det fremgaar af det fornævnte, efter Krigens Ophør uden Hindring og Modsigelse tilbagegives omtalte Kirke. Og for at alt det ovenforstaaende ubrydeligt maa blive overholdt fra vor Side har vi overdraget Kirken dette vort Brev og bekræftet det med vort Segl til Vidnesbyrd og Forvaring. Givet i Vordingborg i vor Nærværelse i det Herrens Aar 1298 paa de hellige Martyrer Basilides', Quirinus', Nabors og Nazarius' Dag i Nærværelse af vore Raader.