Til sammeN. Da vi har bestemt at udsende Dig til den stormægtige Fyrste Erik, Danmarks høje Konge, og til Danmarks Rige for at bestride visse Hverv, agter vi, idet vi bøjer os for Kongens Ansøgninger i dette Anliggende, at vise os naadige mod Kongen, navnlig i det, der angaar Sjælenes Frelse, saa vidt vi kan med Gud. Derfor giver vi i Kraft af dette Brev Dig, vise Broder, ubegrænset Fuldmagt til — efter i Henhold til, hvad vi ved et andet BrevN har paalagt Dig desangaaende, paa rette Maade at have løst Kongen fra den Banlysningsdom, som han vides at have paadraget sig i Anledning af vor ærværdige Broder Ærkebiskop Jens af Lunds Fængsling og Fangenskab, som er foretaget af ham eller efter hans Befaling — paa vore Vegne frit at bevilge ham, at han, naar han kommer til Steder, der er belagt med Kirkens Interdikt, i sit Kapel at lade sin egen Kapellan holde Gudstjeneste med lav Røst og for lukkede Døre samt med Udelukkelse af dem, der er lagt under Interdikt eller Banlysning, for Kongen selv, hans Husstand og andre i hans Følge, for saa vidt de ikke selv har været Skyld i Interdiktet, eller der af det apostoliske Sæde særligt skulde lyses Interdikt over dem. Givet i Lateranet den 15. Marts i vort Pontifikats 5. Aar.