Til vor elskede Søn, den velbyrdige Grev Johan og vor elskede Datter i Kristus, den velbyrdige Frue, Grevinde Filippa af Hainaut, hans Hustru. Vi harmes og næsten forvirres ved den Harme, man volder os, naar det kommer os for Øre, at Mennesker paa Vej til eller fra det aposto liske Sæde, som er de enkelte troendes Værner og Forsvarer, hjemsøges med Udplyndring, plages med Fængsel og holdes tilbage eller paa anden Maade udsættes for uforskyldt Overlast og Tab, eftersom man i en saadan Fremfærd foruden anden Usømmelighed maa erkende, at det drejer sig om Ringeagt for dette Sæde. Blandt andre Forhandlinger ved fornævnte Sæde, som gentages offentligt tre Gange hvert Aar, plejer samme Sæde at lyse Anatema og Ban over alle dem, der fængsler, udplyndrer eller drister sig til at tilbageholde Mennesker paa Vej til eller fra det. Nylig har vi ikke uden Undren, for ikke at sige Bestyrtelse, erfaret, at nogle Udsendinge, som tillidsfuldt sendtes til os og dette Sæde fra den stormægtige Fyrste Erik, Danmarks høje Konge, og fra vor elskede Søn, Magister Morten fra Danmark, Kannik i Paris og samme Konges Kansler, da de lagde Vejen gennem Eders Land, blev taget til Fange, som Fanger ført til Dig, Filippa, og siden holdt tilbage, sat i Fængsel og mishandlet paa en uhyrlig Maade, saa at en af dem, som endogsaa siges at have været Subdiakon, døde der efter umenneskelige Pinsler; de blev fremdeles skamløst berøvet ikke faa Penge, Stridsheste, øvrige Heste og andet Gods, som tilhørte Kongen, Kansleren og Udsendingene, hvilket Gods nævnte Udsendinge havde med sig. Og skønt disse Ejendele og dette Gods vides at bero hos Eder, og skønt nævnte Konge indtrængende har anmodet Eder om at give det tilbage, har I dog ganske efter eget Forgodtbefindende nægtet at tilbagegive det. Da Eders Ære, Rygte og Tarv som Følge heraf kan lide mangfoldig Skade paa Grund af den Ærbødighed, der skyldes baade det apostoliske Sæde og samme Konge, med mindre I beredvilligt og klogt og paa en rundhaandet Maade raader Bod paa det, I har gjort, retter vi vor Bøn og indtrængende Formaning til Eders Velbaarenhed, idet vi ved denne apostoliske Skrivelse paalægger Eder at skænke vore Ord sønlig og villig Forstaaelse og, idet I mærker Eder, at vi i dette Anliggende som en Fader tager os af, hvad der sømmer sig for Eders Ære, lader det saaledes røvede hurtigt og villigt give tilbage til Kongens og Kanslerens Udsendinge og ved klogt at forbedre Eder søger at forsone Kongen med Hensyn til den Uret, der er tilføjet ham og hans Folk paa en saadan Maade, at vi kan finde, at I fromt og virkningsfuldt har opfyldt vore apostoliske Bønner og Paabud, og Kongen og I indbyrdes kan nære Velvilje mod hinanden, og der ikke deraf skal opstaa nogen Forargelse. Givet som ovenforN.