Til vor elskede Søn Isarn, Ærkepræst i Carcassonne, vor Kapellan. Da vi til Bestridelse af visse Dig betroede Hverv har besluttet at udsende Dig til den stormægtige Fyrste Erik, Danmarks høje Konge, og til Danmarks Rige, og — idet vi bøjer os for Kongens Ansøgninger — vil vise hans Person Ære og ved den Ære, vi viser ham, ogsaa drage Omsorg for andre, meddeler vi i Kraft af dette Brev Dig, vise Broder, til hvem vi nærer særlig Tillid i Herren, ubegrænset Fuldmagt til denne Gang, medens Du bestrider de ovenfor omtalte Hverv, paa vore Vegne personlig eller ved een eller flere andre efter Kongens Begæring at lade tre egnede gejstlige i Kongens Tjeneste, som han selv udpeger for Dig, optage som Kanniker og Brødre, den ene i Roskilde, den anden i Ribe og den tredje i Slesvig Domkirker, der alle ligger i hans Rige, og at give dem Provision paa Præbender i disse Kirker, om nogen er ledige der, eller saa snart Lejlighed byder sig. Fremdeles giver vi Dig Fuldmagt til med Kirkens Straf under Udelukkelse af Appel at tugte dem, der sætter sig herimod, uanset Sædvaner eller Bestemmelser ved disse Kirker angaaende et vist Antal Kanniker eller angaaende hvadsomhelst andet, som strider herimod, selvom disse Sædvaner og Bestemmelser er sikrede ved Ed, apostolisk Stadfæstelse eller en hvilkensomhelst anden Bekræftelse, eller uanset om vi har fundet for godt at udsende vore Skrivelser til Fordel for andre i disse Kirker eller en enkelt af dem; uanset ogsaa, om nogle, som vi ellers ikke vil, at dette skal være til Skade for, i disse Kirker eller en af dem ved det apostoliske Sædes eller en anden Myndighed er optaget som Kanniker eller arbejder paa at blive optagne som saadanne; uanset endelig om nogen af dette Sæde har faaet en almindelig eller særlig Bevilling til ikke paa nogen Maade at være pligtige til at modtage eller finde sig i Provision af nogen eller kunne tvinges dertil, og at ingen ved apostolisk Brev, som ikke fuldstændigt og udtrykkeligt og Ord til andet omtaler denne Bevilling, kan faa Provision paa Kanonikater og Præbender ved disse Kirker eller paa Embeder, som de har Ret til at overdrage eller paa anden Maade raade over, hvorledes det saa end maatte være, uanset sluttelig enhver anden Begunstigelse fra dette Sæde, hvorom og om hvis fulde Ordlyd der skal finde særlig Omtale Sted i Brevet selv, eller om disse gejstlige ellers har Embeder. Givet som ovenforN.