Efter at de fornævnte befuldmægtigede paa fornævnte Dag og StedN var mødt frem for ovennævnte Herr Nuntius, erklærede og sagde den Herre Kongens fornævnte befuldmægtigede, at han vilde staa ved de fremsatte Forslag, Tilbud og givne Afkald og Afstaaelser fra den Herre Kongens Side, og at han var rede til at overgive det, som var afstaaet, og hvorpaa der var givet Afkald, til fornævnte Herr Ærkebiskop og til den omtalte Herr Nuntius, saaledes som det var blevet afstaaet, og som der var givet Afkald paa det til enhver af dem. Men Herr Ærkebispens fornævnte befuldmægtigede overrakte en Seddel af Indhold, som følger: Jeg Niels Bunkeflo, ovennævnte Herr Ærkebiskops befuldmægtigede, svarer og siger Eder, Herr Nuntius, offentligt, idet jeg forbeholder mig de mig tilkommende Indsigelser mod FuldmagtenN og (den befuldmægtiges) PersonN, at, dersom der er nogen her paa den Herre Kongens Vegne, som vil og kan yde min Herre Ærkebispen Skadeserstatning svarende til de Pengesummer, som er nævnt i Herr Pavens Dom eller i hvert Fald yde det Gods, som min Herre Ærkebispen godhedsfuldt overfor den Herre KongeN har indvilget i at tage imod, er jeg rede til at godkende det paa min Herres Vegne; ellers ikke, men (jeg gør) det desuagtet af Ærbødighed for — saaledes erklærer Niels BunkefloN, befuldmægtiget for den ærværdige Fader Jens, af Guds Naade Ærkebiskop i Lund og Sveriges Primas — samme Herres Tilhængere, som ved den Herre Kongens Befaling eller i hans Navn med hans Godkendelse er berøvet deres Gods, og som Paven har omtalt i sin Dom og i den Eder overdragne Domsfuldbyrdelse; og disse er Magister Jakob, fordum Provst i Lund, Asle, Anders, fordum Kældermester, Jens Sibrandsen, Henrik Blomme, Jens Rode, Kanniker i Lund, Niels Bunke flo, Kannik i Roskilde, Erik fra Grevie, Petrus fra Rügen, ☨de Seligo☨ Præster, Peder Myre, Diakon, Ingemar Nielsen, Niels Assersen, Anders Mogensen, Ønder Aagesen, Jon Pedersen, Uffe Kotersen, Svend Gunnersen, Thomas Jakobsen, Mogens Nis, Peder Skaaning, Henrik Kage, Mester Morten Bueskytte, Væbnere, og mange andre saavel gejstlige som verdslige, som er eller var eller kunde komme til at høre til hans undergivne, uanset at de endnu ikke er berøvede (deres Gods), hvilke Paven alle omtaler i sin DomN.

Efter dette erklærede fornævnte Herr Nuntius som sin Vilje og paalagde den befuldmægtigede, at han skulde erklære, hvilket det Gods er, som han sagde, at den Herre Ærkebiskop overfor den Herre Konge havde indladt sig paa at tage imod. Han svarede og sagde, at herom vilde han (først) raadslaa med ovennævnte Herr Ærkebiskop. Og fordi nævnte Herr Nuntius stod i Færd med at paabegynde en Rejse til Byen Næstved for at forhandle sammen med Rigets Bisper om Genoprettelse af Freden med fornævnte Herre Konge, fastsatte han sidste Dag i Juli i Ribe for den Herre Fuldmægtig til Afgivelse af den paagældende Erklæring, og for begge Parter med Hensyn til andet, som rimeligt er. Efter at dette var forhandlet til Ende, fremsatte Herr Ærkebispens befuldmægtigede skriftligt følgende: Nævnte Niels afviste Stedet Ribe som mistænkeligt for ham og som ikke værende sikkert for ham. Desuden siger han, at København var angivet og bestemt som Stedet til at forhandle i denne Sag, forsaavidt den angik hans Herre Ærkebispen, og i det samme sagde den Herre Nuntius, at han vilde give ham fuld Sikkerhed og Lejde til at komme og gaa overalt, hvor den Herre Nuntius var og saalænge han var i Riget. Dette blev forhandlet i Huset hos Herr Dekanen i København Onsdag den 15. Juli i det Herrens Aar 1299 i Nærværelse af Provst Niels fra Mors, Kannik i Ribe, Jens Thott, Kannik i Roskilde, Bernhard fra Varnhola, Kannik i Pamiers og Niels Akkersen, Kannik i Lund, der var stævnet og anmodet om at være Vidner hertil og i Nærværelse af mig, Bartholomæus Ortolani fra Pamiers, kejserligt autoriseret offentlig Notar, som overværede det fornævnte og paa begge Parters Begæring og efter fornævnte Herr Nuntius' Paabud har skrevet det og givet det denne offentlige Form.