Tekst efter Suhms tryk i SRD. VI 362:
Post hæc eadem die mercurii xv mensis iulii in uesperis prædictus dominus Nicolaus Buncheflo procurator reuerendi patris in Christo domini Io<h>annis, Lundensis archiepiscopi, Suetiæ primatis prædicti. ad præsentiam dicti domini nuncii ueniens legit coram eo quandam pergameni schedulam, tenorem qui sequitur continentem: ♦ In nomine patris et filii et spiritus sancti amen. ♦ Ego Nicolaus Buncheflo canonicus Roschildensis, procurator reuerendi patris domini Io<h>annis, dei gratia archiepiscopi Lundensis, Suetiæ primatis. sentiens me et dictum dominum meum archiepiscopum a uobis reuerendo domino magistro Isarno, domini papæ capellano et executore inter dictum dominum meum archiepiscopum et dominum regem Daciæ illustrem deputato, indebite nimium prægrauari, ex eo quod michi terminum scilicet ultimum diem mensis iulii assignastis Ripis ad procedendum et respondendum petitionibus dicti domini regis, qui dicti domini mei notorius est persecutor et publicus inimicus, cuius est dicta ciuitas. item quia uobis constat, quod dictus dominus rex est notorie excommunicatus per uos et etiam denunciatus, me compellitis ad ei respondendum uel suo procuratori in periculum uitæ meæ et salutis. ♦ Ex his igitur causis et aliis pluribus, loco et tempore proponendis sedem apostolicam in his scriptis appello, <et apostolos> instanter instantius et instantissime peto, quod si mihi denegaueritis, etiam ex hoc grauamine, eandem sedem appello, supponens me et dictum dominum meum archiepiscopum, ecclesiam suam et omnia sua et mea protectioni eiusdem. ♦ Et ibidem dicta schedula lecta. prædictus dominus nuncius dixit. quod non credebat, se prædictum procuratorem, seu dominum archiepiscopum in aliquo grauasse, nec contenta in dicta schedula uera esse, tamen si in aliquo ipsum grauauit, assignauit ei diem sabbati sequentem apud Nestved, ubi adhuc tractari debeat de pace et concordia facienda, ad comparendum et uidendum reuocationem grauaminum, si quæ essent uel ad recipiendum apostolos, quos sibi tunc dixit se daturum eidem, si de grauaminibus non constaret. ♦ Acta fuerunt hæc in loco prædicto Haffniensi, præsentibus magistro Olauo canonico Roschildensi, domino Bernardo de Varnhola Appamiensi canonico et Guilhelmo Lombardi Carcassonensi domicello, testibus ad hoc uocatis et rogatis. ♦ Ego uero Bartholomeus Ortulani de Appamia imperiali auctoritate publicus notarius prædictis interfui et de mandato et requisitione prædicti domini nuncii ea scripsi, et in hanc publicam nocionem redegi. ♦ Subsequenter paulo post anno die et loco quibus supra, prædictus dominus Nicolaus Buncheflo, procurator prædicti domini archiepiscopi, rediens ad præsentiam domini nuncii prædicti in scriptis proposuit coram ipso in hunc modum. ♦ Si dictus dominus nuncius grauam<en>, quod intulit dicto procuratori, nomine dicti archiepiscopi, de ueniendo Rip<a>s. hi<n>c Haffnis, uelit reuocare ad præsens, sibi placet. alias non ibit nec ire intendit alibi, extra dictum locum Haffniensem. cum alia omnia loca de regno sibi sunt suspecta et periculosa, propter magnam dicti regis et suorum potentiam et inimicitiam, quam habent contra dictum dominum archiepiscopum et suos. ♦ Item, dicit quod nullam securitatem reciperet, nec recipere intendit, nec pro se, nec pro alio, suo procuratore, propter causas predictas et inimicitias capitales. ♦ Item prædictus dominus archiepiscopus non intendit de cætero per procuratorem aliquem agere in hoc negotio contra prædictum dominum regem infra regnum Daciæ, sed per se ipsum, si opus est, uult dicere dictam causam in hoc loco Haffniensi, quantum ad presens. ♦ Quibus sic propositis et prælectis, prædictus dominus nuncius, quia prædicta uidebantur proposita causa subterfugiendi, respondit et obtulit, prout responditur et obtulitur post appellationem superius interiectam, excepto quod aliam diem uel locum minime assignat eidem.
8 Post hæc cf. nr. 52. 9 Io<h>annis] Ioannis Suhm. 11 ueniens), ueniens Suhm. 13 patris)] mgl. Suhm. 14 Io<h>annis] Ioannis Suhm. 15 meum)] mgl. Terpager. 16 executore] executori Suhm. 18 prægrauari] Suhm, grauari Terpager. – scilicet] Terpager, siue Suhm. 25 <apostolos>)] mgl. Suhm.
1 contenta] fragmentet havde contenta est, est slettet af Suhm. 15 grauam<en>] grauamine Suhm rettet i Acta Proc. Lit. 16 Rip<a>s hi<n>e] Ripis. Hic Suhm, rettet i Acta Proc. Lit. 29 assignat] assignatur Suhm, rettet i Acta Proc. Lit.
25: c. 31 C. II qu. 6. Clem. c. 2 II, 12 de appellationibus.
Efter dette, samme Onsdag den 15. Juli om Aftenen kom fornævnte Herr Niels Bunkeflo, befuldmægtiget for den ærværdige Fader i Kristus, fornævnte Herr Jens, Ærkebiskop af Lund og Sveriges Primas, til den nævnte Herr Nuntius og læste i hans Nærværelse en Pergamentsseddel af følgende Indhold: I Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn, Amen. Jeg Niels Bunkeflo, Kannik i Roskilde og befuldmægtiget for den ærværdige Fader, Herr Jens, af Guds Naade Ærkebiskop i Lund og Sveriges Primas, har den Følelse, at jeg og min nævnte Herre Ærkebispen i høj Grad utilbørligt forurettes af Eder, ærværdige Herr Magister Isarn, Herr Pavens Kapellan og beskikket Eksekutor mellem min nævnte Herre Ærkebispen og den berømmelige Herre Kongen af Danmark, da I har fastsat en Termin for mig i Ribe, nemlig den sidste Dag i Juli Maaned, for at forhandle og svare paa nævnte Herr Konges Krav, som er min Herres notoriske Forfølger og aabne Fjende, og hvem nævnte Stad tilhører; fremdeles da I, skønt I er klar over, at nævnte Herr Konge notorisk er sat i Ban af Eder og det ligeledes er lyst offentligt, tvinger mig til at svare ham eller hans befuldmægtigede med Fare paa Liv og Sjæl. Af disse Grunde og af flere andre, som paa rette Sted og Tid vil blive fremsat, appellerer jeg med dette Skriftstykke til det apostoliske Sæde og forlanger indtrængende og gentagne Gange Appelbrev; dersom I nægter mig det, appellerer jeg ligeledes paa Grund af denne Tynge til det samme Sæde, idet jeg stiller mig og min nævnte Herre Ærkebispen, hans Kirke og alt hans og mit under samme Sædes Beskyttelse. Og efter at nævnte Seddel var bleven læst, sagde fornævnte Herr Nuntius med det samme, at han ikke mente paa nogen Maade at have besværet fornævnte befuldmægtigede eller den Herre Ærkebispen, ejheller var det sandt, som stod i nævnte Seddel; dog fastsatte han, hvis han havde besværet ham i noget, at man skulde mødes den følgende Lørdag i Næstved, hvor man skulde forhandle videre om Fred og Endrægtighed og se til, om disse Klager kunde ophæves, dersom der var Grund for dem, eller til at modtage Appelbrev, som han saa sagde at ville give ham, dersom der ikke blev Enighed om Klagerne. Dette blev forhandlet paa fornævnte Sted i København i Nærværelse af Magister Oluf, Kannik i Roskilde, Herr Bernhard af Varnhola, Kannik i Pamiers, og Vilhelm Lombard, Junker fra Carcassonne, der var stævnet og anmodet om at være Vidner. Og jeg Bartholomæus Ortolani fra Pamiers, kejserligt autoriseret offentlig Notar, har overværet det fornævnte og efter fornævnte Herr Nuntius' Paabud og Begæring skrevet det og givet det denne offentlige Form. Lidt efter, Aar, Dag og Sted som ovenfor, vendte fornævnte Herr Niels Bunkeflo tilbage til fornævnte Herr Nuntius og fremsatte skriftligt for ham dette: Hvis denne Herre Nuntius nu vilde tilbagekalde den Tynge, som han havde tilføjet nævnte befuldmægtigede i nævnte Ærkebiskops Sted ved at kræve, at han skulde komme til Ribe her fra København, vilde det behage ham; han vilde iøvrigt ikke tage andetsteds hen, ej heller har han til Hensigt at begive sig andetstedshen uden for nævnte Sted, København, da alle andre Steder i Riget forekommer ham mistænkelige og farlige paa Grund af nævnte Konges og hans Tilhængeres store Magt og Fjendskab, som de nærer mod nævnte Herr Ærkebiskop og hans Tilhængere. Fremdeles siger han, at han ikke vil modtage nogen Sikkerhed, ej heller har til Hensigt at modtage nogen hverken for ham eller for nogen anden af hans befuldmægtigede paa Grund af fornævnte Aarsager og de dødelige Fjendskaber. Fremdeles har fornævnte Herr Ærkebiskop ikke til Hensigt for Fremtiden at forhandle i denne Sag mod fornævnte Herre Konge ved nogen befuldmægtiget inden for Riget Danmark, men han vil selv, om fornødent, føre Sagen her i København for Tiden. Efter at dette saaledes var fremsat og læst op, svarede og erklærede fornævnte Herr Nuntius, fordi han skønnede at ovenstaaende var fremsat som Udflugt, det samme, som der er svaret og erklæret efter den tidligere rejste Appel med Undtagelse af, at han ingenlunde fastsatte en anden Dag eller et andet Sted for ham.
Cf. nr. 45.