Dekanen og Kapitlet i Lund til den hellige Fader og Herre, den højhellige romerske Kirkes Ypperstepræst, Kys paa hans Helligheds Fødder.

Vi nødes til med Graad og Klage at give Eders Hellighed, som rager op over alle, Underretning om den sørgelige Tilstand, Kirken i Lund befinder sig i, og de smertelige Tab og uhyrlige, svære Forurettelser, der er tilføjede den og dens Prælater, hvad samme Kirke har lidt, og hvorledes den derved i disse Dage er knuget til Jorden; thi ikke ret længe efter den lange Forhandling, der blev ført for at faa Freden genoprettet mellem vor ærværdige Fader og Herre Ærkebiskop Jens af Lund, Sveriges Primas, og Kongen af Danmark, hvilket desværre ikke kunde lykkes, sendte Kongen sin Drost over til Lunde Stift, og denne bekendtgjorde efter Kongens Bud paa Landstinget og i alles Paahør, og det paa Festdagen for St. Peter i FængsletN, følgende Erklæring; han sagde nemlig, at Herr Ærkebispen var Kongens Dødsfjende, hvorfor han bestemt paalagde og ved et KongebrevN fastsatte en Frist for alle Ærkebispens Tilhængere, at de inden den hellige Jomfrus HimmelfartN hernæst skulde rømme af Danmarks Rige med alt deres Gods, idet han tilføjede, at alle, som efter denne Frist kunde lade sig finde i Riget, maatte frygte for Fare baade for Liv og Gods. Og da den almindelige Indbetaling af Afgifter og Skyld, der tilkom Ærkebispen, var umiddelbart forestaaende, forbød han personligt og ved andre hemmeligt Officialerne og Beboerne af Ærkebispens Gods at yde nogen af deres Afgifter til Herr Ærkebispen eller hans befuldmægtigede, som han indtil da havde indsat. Han forbød ogsaa i al Almindelighed under Trusel om Fortabelse af alt Gods og under Livsfare, at nogen paa nogen Maade maatte begive sig over til Herr Ærkebispen, som af Frygt og Nød opholdt sig paa en Kirken tilhørende Borg paa en ØN, og at nogetsomhelst af hans Gods maatte sendes ham. Fredagen efter den førstkommende omtalte FestN for den hellige Jomfrus Himmelfart kom Kongen i egen Person til Staden Lund, og Lørdagen efterN udstedte han et PaamindelsesbrevN og fornyede aabenlyst Bekendtgørelsen af alt og hvert især af, hvad hans Drost tidligere paa hans Vegne havde sagt, bekendtgjort, paalagt eller forbudt i det aabenbare og det skjulte mod Kirken i Lund og Ærkebispen, og efter at have afsat Herr Ærkebispens Mænd fra Forvaltningen af hans Gods, som han havde betroet samme, indsatte han mundtlig to af sine egne Præster til at forvalte dette Gods og paalagde alle Officialerne og alle andre af denne Herr Ærkebiskops undergivne, baade gejstlige og verdslige, at de af Kirkens Gods ikke maatte betale Skyld og Afgifter til nogen andre end de to ovennævnte befuldmægtigede, som Kongen havde indsat. Den næstfølgende TorsdagN lod Kongen gennem nævnte Drost med Magt og aabenlyst røve alle Herr Ærkebispens Penge, som to af hans befuldmægtigede havde (i deres Besiddelse) paa et Marked ved Navn Skanør, for at anvende det til Gaver for Ærkebispen og til Udlæg til, hvad han trængte til. Lørdagen næstefter denne DagN fornyede Kongen ved sit aabne Brev Indsættelsen af sine befuldmægtigede paa Skaanes Landsting, og ved samme Brev forlangte han Afregning og Regnskabsaflæggelse af Herr Ærkebispens befuldmægtigede og paalagde først mundtligt og derpaa skriftligt baade Officialerne og alle hans andre undergivne at svare til hans egne befuldmægtigede Ydelserne af Ærkebispens Gods. Omkring den 10. eller 11. Dag eller Dagen efter Rovet af PengeneN kom Kongens Drost til en Købstad ved Navn Åhus tilhørende Kirken i Lund, i hvilken Ærkebispen havde en særlig Gaard, som var bestemt til Ophold for ham, og i denne Gaard lod han optage Fortegnelse over alt rørligt Gods, og alle de Penge, som Herr Ærkebispens befuldmægtigede havde deponeret i Kirken sammesteds, røvede han fra Kirken, og han tvang Indbyggerne i fornævnte Stad til at forsyne Kongen med Levnedsmidler. Onsdagen næstefter den hellige Jomfrus FødselsdagN kom Kongen atter til Lund, og den følgende FredagN bød Kongen endelig, at Gaardene i Lund og i Åhus tilligemed alt Gods sammesteds efter Afsættelse af de befuldmægtigede, som Ærkebispen havde indsat paa dem, med Magt skulde besættes af Drosten og derefter overgives til hans egne fornævnte befuldmægtigede, der skulde indføres i den legemlige Besiddelse ved Overgivelse af Nøglerne, saaledes at de hver fik sin Gaard at passe og bestyre. Saaledes blev alt det ærkebiskoppelige Gods fuldstændig berøvet Herr Ærkebispen, og hans Kirke sidder sørgende tilbage, og der er ikke noget, der kan skaffe den Trøst for al dens Bekymring, medmindre den ved Eders Helligheds Naade kunde faa Trøst og Hjælp til at blive underholdt og komme paa Fode. Derfor udgyder vi for Eders Hellighed bedende Taarer, idet vi ydmygt og fromt andrager Eder om ved den faderlige og velvillige Omhu og Forsorg, som I nærer for den højhellige og almindelige romerske Kirke, og for hvilken I tilbringer søvnløse Nætter og bereder Eder Hvile, at tage Eder af denne Kirke i Lund og dens Overhoved og sørge for, at den kan rejse sig af saadan Ulykke og Overlast. Til Vidnesbyrd om det forud anførte og fyldigere Bevis har vi ladet dette Brev skrive og besegle med vort Kapitels Segl. Ogsaa vi Jens, Dekan, Magister Lars, Niels Gregersen, Odde, Peder Hildulvsen og Anders, forhen Kældermester, har hængt vore Segl under dette Brev til Forvaring. Givet i det Herrens Aar 1299N, den 15. September.