I Nærværelse af Eder, ærværdige Fader, Herr Johannes, Kardinalpræst til S. Marcellino e Pietro, af hans Hellighed Paven beskikket som Undersøgelsesdommer for at modtage Oplysninger i det nedenfor fremstillede Anliggende — og gennem Eder for den Herre Pave — afgiver den befuldmægtigede for den ærværdige Fader, Herr Jens, Ærkebiskop af Lund og Sveriges Primas, Beretning, ikke i Form af Klageskrift, men i enkel, fortællende Form — kun saa meget, og saaledes som Anklagepunkternes Beskaffenhed og Art nedenfor forlanger det efter Rettens Krav — idet han anraaber hans Hellighed Pavens og Eders Embede, saavidt det ligger til Eder, der af den nævnte Herre Pave er beskikket som Undersøgelsesdommer for at modtage Oplysninger i det nedenfor fremstillede Anliggende, nemlig i Sagen, som fordum førtes ved Kurien i Rom mellem nævnte Ærkebiskop paa den ene og den stormægtige Mand, Herr Erik, Danmarks berømmelige Konge eller hans befuldmægtigede paa den anden Side i Anledning af hans Tilfangetagelse og Indespærring, Ranet og den voldelige Beslaglæggelse af samme Herr Ærkebiskops og Lundekirkens urørlige og rørlige Gods og ydermere i Anledning af de Skader og de grusomme, uhyrlige og voldsomme Overgreb, som er tilføjet og paaført samme Herr Ærkebiskop og hans Kirke og Tilhængere gennem den nævnte Herre Konge eller gennem andre i hans Navn med hans Godkendelse. Vor omtalte Herre Pave udstedte, efter at have lært Sagens Momenter fuldstændigt at kende og gennemgaaet dem, sin Slut domN mod Kongen eller hans befuldmægtigede i hans Navn, idet han formelig idømte Kongen eller hans befuldmægtigede i hans Navn og gennem denne selve Kongen, saavel for Ranet, Skaderne og Tabet som for Overgreb og Vold, 49000 Mark lødigt Sølv efter lundensisk Vægt til den Herre Ærkebiskop og til Lundekirken. Og ydermere bestemte samme Herre Pave i samme Dom og paabød strengt, at nævnte Konge og hans Efterfølgere skulde agte den ovenfor omtalte Herr Ærkebiskop og enhver af hans Efterfølgere, saaledes som det sømmer sig for rettroende Fyrster, og omfatte dem med from Ærbødighed og uformindsket overholde deres og Lundekirkens Rettigheder og kirkelige Friheder, saaledes at samme Ærkebiskop og hans Efterfølgere støttet af Kongens Magt kunde glæde sig ved fuld Sikkerhed i samme Rige og frit udøve alt, hvad der tilkommer dem. Han tilføjede yderligere i samme Dom, at det kirkelige Interdikt, som Kongeriget Danmark var underkastet paa Grund af ovennævnte Ærkebiskops Fængsling i Kraft af den Forordning, der blev udstedt paa ProvinskoncilietN og særligt bekræftet af saavel den Herre Pave Alexander 4.N som af den nuværende PaveN, i hvilken Forordning fastsættes, at hvis det engang skulde hænde, at en Ærkebiskop eller Biskop i nævnte Rige blev fængslet med Magt indenfor nævnte Kongeriges Grænser paa Kongens Befaling eller saaledes, at han ser gennem Fingre dermed, skulde Kongeriget med det samme være underkastet Interdikt, som ubrydeligt skulde overholdes indtil der gives tilbørlig Oprejsning. Hvis nævnte Kongerige ikke (allerede) var under det ene eller andet Interdikt, lyste han Interdikt over Kongeriget paa Grund af fornævnte Forbrydelse, indtil fuldstændig Oprejsning var ydet nævnte Ærkebiskop for alt det fornævnte. Ydermere var det samme Paves Vilje, og han anordnede i nævnte Dom, at nævnte Herr Ærkebiskop og hans Tilhængere ikke maatte hindres i frit at føre deres Gods, saavel i Guld som i Sølv og hvilkesomhelst andre Genstande, ud af nævnte Kongerige, i modsat Fald skulde, hvis det fornævnte Interdikt maaske var hævet, Kongeriget ved denne Handling være underkastet Interdikt. Han paalagde ydermere, at alle, som har taget nævnte Herr Ærkebiskop og Jakob, forhenværende Provst i Lund, tilfange og holdt dem fængslet, samt de, som hertil har ydet Hjælp, Bistand eller Raad, skulde offentligt erklæres for banlyste, indtil de havde ydet tilstrækkelig Bod og fortjent det apostoliske Sædes Absolution, saaledes som alt dette og meget mere fyldigere indeholdes i vor Herre Pavens Dom. Men da vor omtalte Herre Pave specielt havde udsendt den gode Mand Magister Isarn, Ærkepræst i Car cassonne, sin Kapellan, til nævnte Kongerige, saavel for at genoprette Freden mellem fornævnte Konge og Ærkebispen, dersom Parterne vilde enes om den, som for paa tilbørlig Maade at bringe nævnte Dom og dens Indhold til Udførelse, vilde fornævnte Konge, skønt gentagne Gange formanet paa kanonisk Vis og ydmygt opfordret dertil, hverken antage Freden paa skyldig og passende Vis, ej heller sørgede han for virksomt at adlyde den fornævnte Dom, og ej heller vilde han paa noget Punkt yde som Erstatning til nævnte Ærkebiskop og hans Kirke den Sum Penge, som han var bleven idømt. Af denne Grund, da det efter mange Formaninger og Krav, som blev anført overfor samme Konge, stod klart for samme Eksekutor, var og er notorisk, at omtalte Konge ikke havde tilstrækkeligt Løsøre til Opfyldelsen af nævnte Dom og til Skadeserstatningen paa de nævnte 49000 Mark, og fordi Købere til det faste Gods eller nævnte Konges Indtægter ikke kunde findes i Kongeriget, særlig ikke (til et Beløb svarende) til fornævnte Skadeserstatning, og da Kongen efter nogle Tilbud, der paa Skrømt og med List var fremsat fra hans Side, udtrykkeligt erklærede, at han ikke havde rørligt Gods til den Skadeserstatning, som han var bleven idømt til de fornævnte, og da han omsider selv udlagde sit faste Gods og sine Indtægter til Eksekutoren, for at han kunde fuldbyrde nævnte Dom med dem, saaledes som det maatte synes ham bedst, iværksatte samme Eksekutor efter en forudgaaende summarisk Undersøgelse af Sagen Fuldbyrdelsen af fornævnte Dom og besluttede paa lovlig Vis at overdrage tre Fjerdedele af Staden Lund med tre Fjerdedele af Mønten, som nævnte Herre Konge sammesteds havde og oppebar, og hvad han af Rettigheder havde paa Øen Bornholm, samt Landsbyer, Byer, Borge, Gaarde, Sogne, Markeder og alt andet Gods, som nævnte Konge sad inde med og besad selv eller gennem en anden eller andre i nævnte Lunde Stift med alle deres Rettigheder og Tilbehør, Frugter, Afgifter og andre Oppebørsler og alt Tilbehør med den fulde Herlighedsret, Halland dog undtaget, til den Herre Ærkebiskop og overdrog og overgav det til ham at besidde frit og til evig Tid som Betaling for fornævnte Totalsum. Og iøvrigt gik samme Eksekutor frem, saaledes som det udførligere er indeholdt i hans ProcesaktN, beseglet med hans Segl, hvilken Eksekution, Overdragelse og Overladelse som Betaling og Procesakt omtalte Konge og hans Tilhængere utilbørligt sætter sig imod og med Vold gjorde og gør Modstand imod, og idet han, som det er forudskikket, ikke brød sig om at enes med fornævnte Ærkebiskop om Fred, vilde han hverken tale med Ærkebispen eller tillade ham at tale. Og Lejde vilde han ikke yde ham i Kongeriget, ej heller tillod han ham at opholde sig i sin Kirke eller paa hans Gods undtagen for en ringe Tid eller tre Maaneder, hvilken Tid forlængst er udløbet. Ja, Kongen jog endog, tirret som Følge af nævnte Dom og Eksekution, Ærkebispen og alle hans Tilhængere og dem, som vilde slutte sig til ham, selv gejstlige, i Landflygtighed fra Danmarks Rige og berøvede nævnte Tilhængere alt verdsligt og gejstligt Gods og lod offentlig forbyde og lyseN, at ingen efter nævnte Tid maatte drage til den Herre Ærkebiskop, skikke ham Brev eller Bud, føre noget til ham eller yde ham Hjælp, Raad eller Bistand under Trusel om Dødsstraf og Ejendoms Fortabelse. Tvunget derved og stillet under Nødens Tvang trak nævnte Herr Ærkebiskop sig tilbage til sin Borg paa Øen Bornholm, hvor han opholder sig som en belejret, berøvet Støtte og Trøst fra Kongens Mænd, idet han ikke har vovet at begive sig til sin Kirke af Frygt og paa Grund af Kongens og hans Tilhængeres Trusler. Og samme Konge har bekæmpet Kirkens Frihed i mangfoldige Tilfælde, og han overholder den ikke og tillader ikke, at den overholdes, og han har ikke tilladt og tillader ikke, at den Herre Ærkebiskop og hans Tilhængere frit bruger deres Gods. Ligeledes røvede omtalte Konge efter Herr Isarns Afrejse — idet han hobede Misgerning paa Misgerning — eller lod gennem sine Drabanter med Magt og med sit Vidende røve og borttage 1000 Mark Sølv, som nævnte Herr Ærkebiskop havde sendt til et Marked i Skanør for at indkøbe nødvendige Ting til sig, og fra Åhus Kirke lod Kongen med Vold fjerne 700 Mark i skaansk Mønt, som nævnte Herr Ærkebiskop i sit Navn gennem sin befuldmægtigede havde henlagt i fornævnte Kirke; han røvede fra flere af nævnte Ærkebiskops Bude, som i hans Navn overbragte og offentligt havde og medførte Ærkebispens Penge, eller ogsaa godkendte han Rovet og Bortførelsen af Pengene, udført i hans Navn, og ligeledes befalede og lod han opbragt af Raseri i Anledning af fornævnte Proces og af Dommen, gennem sine Mænd tage og beslaglægge alt Ærkebispens og Lundekirkens Gods løst og fast og holdt det beslaglagt, og han oppebar eller lod oppebære Frugterne gennem et Aar til Ringeagt for det apostoliske Sæde og den Herre Pave og til allerstørste Skade for Ærkebispen og Lundekirken. Derfor beder nævnte befuldmægtigede om, at Overdragelsen, Ydelsen i Betalings Sted, Overgivelsen og andre Proceshandlinger, som er gjort og foretaget af nævnte Eksekutor, godkendes og bekræftes med apostolisk Autoritet. Han fordrer ydermere Frugterne, Oppebørslerne og Indtægterne af nævnte Ærkebiskops og Lundekirkens Gods for et Aar, som nævnte Konge eller andre i hans Navn eller paa hans Befaling med hans Godkendelse hidtil har haft og oppebaaret, dersom de eksisterer, eller, hvis de ikke eksisterer, deres Vurderingssum, som er 4000 Mark rent Sølv. Han fordrer fremdeles, at 1000 Mark Sølv og 700 Mark i skaansk Mønt, som af nævnte Konge med Magt er bleven frataget ham eller hans befuldmægtigede, som sad inde med dem i hans Navn, tilbageleveres ham med Bøde efter Loven, og at hans, hans Kirkes og hans Tilhængeres Gods og Indtægter frigives og gives tilbage. Ligeledes fordrer fornævnte befuldmægtigede, at alt det omtalte, som er sket, og Kongens Forbud saavel som Skaderne og Hindringerne tilbagekaldes og den tidligere Tilstand genoprettes, og at fuldt Lejde ydes ovennævnte Ærkebiskop og hans Tilhængere af Kongen og hans Mænd, saa at de i Sikkerhed kan opholde sig i Kongeriget Danmark og frit bruge deres Gods, og at Kongen tvinges til at overholde ovennævnte Dom og dens Indhold, og at den med virkningsfulde og passende Midler iværksættes gennem Tilhængere af hans Parti, og at det maa forbydes Kongen fremtidig at driste sig til at forsøge (at genindføre) de forudskikkede Forbud, Skader, Hindringer og Tynger, under Trusel om Banlysningsstraf, som han ved at gøre dette af sig selv skal paadrage sig, da hans frække, forstokkede Ondskab kræver dette. Fremdeles ansøger han om, at ovennævnte Dom samt Banlysnings- og Interdiktdommene, udstedt af nævnte Eksekutor i Kraft af den apostoliske Myndighed over nævnte Konge og hans Broder Kristoffer og nogle andre Misgerningsmænd og over Kongeriget Danmark — da Kongen ringeagter disse Domme og har ringeagtet dem i to Aar og mere — sikres (ved Indgriben) fra Steder og Riger i Nabolaget, og at ligeledes den verdslige Arm, nemlig Fyrster og mægtige Mænd i disse Egne, som er den hellige Moderkirke hengivne, paakaldes mod ham, for at Kongen og de fornævnte banlyste saaledes, bedækket af Skam og bevæget af Frygt, kan tvinges til at vende tilbage til den hellige Moderkirkes Skød. Og dette fordrer og ansøger han om med den Ret og paa den Maade, som han bedst kan, tillige med (Godtgørelse for) Skader, Rentetab og afholdte Udgifter, hvilke han vurderer til 1000 Mark Sølv, og han erklærer, at han med Hensyn til, hvad der er at foretage, indtil Sagens Slutning under Forbehold af Retten til ogsaavidere.