I det Aar 1300 Lørdagen efter Dagen for Apostlenes Adskillelse drog Herr Erik af LangelandN som Mægler efter egen Indskydelse til Fænøkalv til sin Hustrus Søstersøn, Kong Haakon af Norge, og han havde med sig Magister Henrik Klerk, Knud Mule, Ridder. Da blev der forhandlet saaledes om Fred, at begge Konger skulde komme til Taarnborg ved Korsør til vor Frue HimmelfartN. Hvis Kong Erik Menved vilde gaa ind paa dette Møde og lade ham det vide otte Dage efter St. Jakobs DagN, vilde Kong Haakon voldgive sine Sager til to eller tre Fyrster og Herrer, hvis der blev gjort Gengæld overfor ham. Hvad de eller Flertallet af dem gør eller siger, derved skal det blive. Disse Voldgiftsmænd og Forhandlere skal, naar de overtager Hvervet, aflægge Ed paa ikke at gøre noget af VildN eller Venskab, men hvad Ret er, og ikke i ond Hensigt trække sig tilbage fra Sagerne. Der skal gives dem Lejde og deres befuldmægtigede, som sendes derhen. Hvis nogen af Voldgiftsmændene og Forhandlerne dør, skal andre udnævnes i Stedet. Den, som træder i Stedet, skal ogsaa sværge og give sit Brev paa at gøre det sandeste, han ved for Gud. Den ene skal ogsaa i rette Tid give den anden Efterretning om Stedet, for at han kan fremskaffe og samle sine Voldgiftsmænd og Forhandlere. I Mellemtiden skal Kongen af Norge, Grev JakobN og andre undvegne fra Danmark og deres Arvinger, eller hvem de betror det, nyde alt deres Gods, med al den Ret, som de har haft, før denne Krig opstod. Fremdeles skal, naar vi kommer nær Taarnborg, de komme tilstede, som har lovet for Kongen af Danmark i den VaabenstilstandN, som blev brudt, og der skal bødes og rettes mod os og Kongen af Danmark inden en vis Tid, for det, som er handlet imod os, medmindre de vil aflægge Ed paa, at det ikke er sketN. Det samme tilbyder vi paa vor Side, om noget er gjort imod denN.