Hvitfeld III 47:
Aar 1301. feria 5. ante natiuitatis domini, forskreff Nicolaus eller Claus aff Rostock/ sig til kong Erich/ at bliffue hos hannem/ imod alle hans modstandere/ ♦ Hand forskreff sig at tiene hannem/ met 50. mend/ baade i riget oc vden lands/ ♦ Hues hertug (!) Ottho eller Conrad aff Brandenborg/ eller deris børn vilde sætte dennem der imod/ eller giøre hannem nogen skade/ da skal kongen aff Danmarck forsuare hannem met mact/ om gode icke kand hielpe.
Aar 1301 Torsdagen før Herrens Fødselsdag forskrev Nicolaus eller Klaus af Rostock sig til Kong Erik, at blive hos ham mod alle hans Modstandere. Han forskrev sig at tjene ham med 50 Mænd baade i Riget og i Udlandet. Hvis Hertug Otto eller Konrad af Brandenborg eller deres Børn vilde sætte sig herimod eller gøre ham nogen Skade, da skal Kongen af Danmark forsvare ham med Magt, hvis det ikke kan hjælpe med det Gode.
Dateringen volder adskillige vanskeligheder. Hvitfeld anfører udtoget under 1301, mens Stephanius' registratur henfører det til 1302. Tidligere udgivere, som ikke havde kendskab til Stephanius' registratur, rettede uden tøven Hvitfelds aarstal til 1300, cf. Mekl. UB. l. l., Riedel l. l., Reg. Dan. *nr. 797, eftersom det er en kendsgerning, at Nikolaus af Rostock anerkendte kong Erik som sin lensherre aar 1300, cf. Lundeannalerne: A.D. 1300. Rex Ericus accepit terram Rostok in potestatem suam (Ellen Jørgensen, Annales Danici 129) og Annales Lubicenses: A.D. 7300 – Eodem anno Nicholaus dominus de Rostocke ex instinctu quorundam uasallorum suorum religauit Erico regi Danorum ciuitatem Rotstocke et totam terram suam et factus est homo regis propter auxilium ab eo habendum contra marchiones Brandenburgenses, qui eum angariabant magnis gwerris, ideo quod in uxorem duxerat filiam Buzlai Slauorum principis, repudiata filia Alberti marchionis sibi in uxorem promissa (MGH. Script. XVI 417). I 1301 drager kong Erik da ogsaa med ledingshæren til Venden, cf. Ellen Jørgensen, Annales Danici 148 og 154, og har 1301 1. august opnaaet anerkendelse hos de andre nordtyske fyrster for herredømmet over Rostock, cf. nr. 155.
Denne rækkefølge af begivenhederne kunde tale stærkt for, at Nikolaus af Rostocks brev virkelig har været fra 1300. Erslev mener, at maatte afvise dette, fordi Stephanius registratur har 1302, cf. Rep. l. l., og hævder, at brevet enten har været fra 1301 eller 1302. Den sidste mulighed kan bortelimineres af følgende grunde. For det første siges det udtrykkeligt i forbundstraktaten af 1302 26. august, cf. nr. 212, at de forbundne – deriblandt Nikolaus af Rostocks argeste fjender, markgreverne af Brandenburg – af al magt vil arbejde for, at kong Erik opnaar herredømmet over Rostock i henhold til de breve, som er udvekslet mellem kongen og Nikolaus af Rostock. De omtalte breve er sikkert dette og det efterfølgende kongelige genbrev, cf. nr. 161, som altsaa maa ligge forud for 1302 26. august. For det andet overtog kong Erik 1302 20. november Nikolaus af Rostocks uhyre gældsforpligtelse paa 15000 mark overfor staden Rostock, cf. nr. 222. Dette gældsbrev er udstedt i Odense i nærværelse af Nikolaus af Rostock. Men det er usandsynligt, at kongen skulde overtage forpligtelser i Rostock, førend forholdet til Nikolaus af Rostock var fastlagt. Tilbage bliver da aarene 1300 og 1301. For aaret 1300 taler de citerede aarbøger, navnlig en sammenligning mellem Annales Lubicenses og Hvitfeld. Paa den anden side er det vanskeligt at forstaa, hvorledes 1300, som har været skrevet mccc, skulde kunne læses som mccc i, eller mccc ii, som Stephanius' forlæg har haft. Forklaringen paa problemet findes formentlig ved betragtning af et andet forhold. 1301 4. juni stadfæster kong Erik som Mathias Axekows lensherre dennes salg af jordegods til Doberan kloster, cf. nr. 153. Den 11. juni udstedte Nikolaus af Rostock et enslydende brev, uden at kong Erik nævnes med et ord. Forholdet mellem kong Erik og Nikolaus har øjensynligt ikke været fastlagt. Af brevet 1302 26. august kan vi se, at det er kommet til aabent brud mellem de to. Begivenhedernes rækkefølge skal da rimeligvis konstrueres paa følgende maade: I aar 1300 beder Nikolaus af Rostock kong Erik om hjælp mod markgreverne af Brandenburg og aflægger mandsed til ham. I 1301 kommer kongen til Rostock med en dansk hær. Men Nikolaus af Rostock opdagede snart, at kongen af Danmarks politik var mindst ligesaa farlig for ham som markgrevernes, idet kongen ikke opfattede sig blot som Nikolaus af Rostocks værneherre, men som landets virkelige herre. Nikolaus af Rostock er bleven betænkelig ved denne udvikling, men er bleven tvunget til at udstede brevet af 1301 21. december, som klart udtrykte hans forpligtelse. Kort efter har han dog brudt med kongen, thi 1302 26. august ser vi kongen af Danmark og markgreverne af Brandenburg m. fl. belejre Rostock. Af brevet 1302 20. november kan vi se, at kongen har sejret og overtaget Rostock med alle forpligtelser. Senere ser vi da ogsaa en dansk stormand, Esger Apysen, som kongens høvedsmand i Rostock, cf. nr. 368.