Broder Gentilis, af Guds Barmhjertighed Kardinalpræst med Titelen af S. Martino ai Monti, til den ærværdige Fader i Kristus ..., af Guds Naade Biskop i Roskilde, eller hans Stedfortræder i aandelige Sager, Hilsen med oprigtig Kærlighed i Herren.

Overbringeren af dette Brev, Peder kaldet Mild, Præst i Eders Stift, har — idet han bad om dette Brev — erklæret, at han i sin Tid paa et Tidspunkt, da Stiftet og hele Danmarks Rige i Henhold til Provincialkirkemødets Myndighed og en Beslutning, som er stadfæstet af det apostoliske SædeN, var belagt med Interdikt, fordi den ærværdige Fader Ærkebiskop Jens af Lund, Sveriges Primas, var blevet fængslet — ikke af Foragt for Nøglemagten, men saa at sige ledet af en almindelig Vildfarelse — har undladt at overholde Interdiktet, førend dette Interdikt blev stadfæstet af den hellige Fader og Herre Pave Bonifacius den ottende og bekendtgjort af hans Nuntius; i den Tro, at han ikke var bunden deraf, lod han sig, forøvrigt paa rette Vis, forfremme til Præst, og som gejstlig af denne Vielsesgrad opnaaede han, dog ellers paa kanonisk Vis, at faa Kirken i Melby i samme Stift, som har Sjælesorg, og han beholdt den i over to Aar og oppebar dens Frugter. I denne Sag ansøger han nu ydmygt om, at det apostoliske Sæde barmhjertigt vil tage sig af ham. Som Pavens Pønitentiar, paa hans Vegne og efter hans Bud sender vi derfor denne Præst tilbage til Eder med Absolution efter Kirkens Regler for denne Overtrædelse og løst af det Ban, han maatte have paadraget sig som Følge heraf, og med samme Myndighed henstiller vi til Eder, fremsynte Broder, at I — om det forholder sig saaledes, og han har overholdt Interdiktet efter Bekendtgørelsen af det — naar han har frasagt sig den ovennævnte Kirke og af de Frugter, han har oppebaaret af den, og som skal anvendes til aabenbar Nytte for Kirken, har ydet en efter Eders Skøn passende Erstatning, hvilket vi overlader til Eders Samvittighed at afgøre, da først paalægger ham en frelsebringende Bod, som staar i Forhold til hans Forseelse, og at han for Fremtiden ikke maa begaa en lignende Forseelse, men saa længe Interdiktet varer, ubrydeligt skal overholde det, og tillige for en Tid, saa længe som I finder det tjenligt, suspenderer ham fra at gøre Tjeneste i de Grader, han har opnaaet, men derefter barmhjertigt giver ham Dispensation for hans derfra stammende IrregularitetN og Uegnethed, hvis alt det foran anførte afgiver Støtte derfor, og der ellers ikke er nogen kanonisk Hindring, der stiller sig i Vejen derfor, og (giver ham Dispensation) til, at han for denne Gangs Skyld foruden det Embede, han har, lovligt kan faa et andet Embede, hvis det overdrages ham paa kanonisk Vis. Givet i Lateranet den 13. Januar i det 7. AarN af Pave Bonifacius 8.s Pontifikat.