forrige næste

Ericus dei gracia. Danorum Sclauorumque rex. omnibus presens scriptum cernentibus salutem in domino sempiternam ♦ Exquo quidam Swith dictus Rybbing. recognoscens se post fratrem suum Arwidum dictum Rybbing hereditatem percepisse in presencia nostra se obligauit exhibitori presencium domino Kanuto sacerdoti. clerico nostro dilecto uel eius substituto. pro causis sibi ab ipso domino Kanuto inpositis coram nobis uel in placitis nostris legaliter respondere. et postmodum per litteras nostras citatus comparuit. licet adhec minus sufficienter respondit. ♦ Iterato autem quater per litteras nostras legaliter ad placitum nostrum citatus non conparuit. nec pro eo responsalis. propter quod per dominum Petrum Jønessun prefectum Scanie tunc exsequtorem dictarum causarum pace sua priuatus fuit iuxta leges terre. ♦ Postea heredes dicti Swith coram nobis Halmstadis et Lagheholm comparuerunt. recognoscentes se post dictum Swith hereditatem percepisse ♦ A quibus tam ex parte nostra quam dicti domini Kanuti petitum fuit legaliter. ut satisfacerent pro causis predictis ad quas idem Swith conuictus fuit ♦ Quod quidem facere non curauerunt sed de placito nostro recesserunt contumaces. non obstante. quod per iusticiarios nostros et alios discretos ad satisfaciendum pro dictis causis adiudicati permanserunt ♦ Nos igitur. quia heredes dicti Swith litteras nostras quamplures supersederunt contumaciter. pro dictis causis satisfacere non curantes prout in litteris super hoc confectis plenius continetur. exigente iusticia. bona quondam dictorum heredum in S<n>isthorp et Tundrusæ. omnia et singula. mobilia et immobilia in Hallandia una cum omnibus eorum attinenciis dicto domino Kanuto ex mandato nostro per dominos Achonem Jønessun quondam dapiferum nostrum. Tulonem Ebbesun. Lalonem sacerdotem. Achonem Raffn et alios discretos. tam pro causa principali quam pro litteris nostris quas contumaciter supersederunt legaliter estimata. ac per quattuor litteras nostras sibi adiudicata. eidem domino Kanuto et suis heredibus. adiudicamus in perpetuum possidenda. ♦ Predictis causis cum legaliter terminate sint et omnibus eas de cetero suscitare uolentibus. perpetuum silencium sub indignacione regia et pena condigna inponimus. si huic mandato nostro presumpserint temere contraire ♦ In cuius rei testimonium. sigillum nostrum presentibus est appensum. ♦ Datum Wordinborgh. anno domini mccc secundo. die sanctorum martirum. Processi et Martiniani in presencia nostra testibus dominis. Achone Jonessun quondam dapifero nostro et Iohanne marskalko nostro.

28 quidam) herefter slettet Sw.

16 S<n>isthorp] Siwisthorp Aa. 17 una] skrevet oven over uicta. 19 Tulonem) foran Tulonem er slettet militem.

Erik, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, som ser dette Brev, Hilsen evindelig med Gud.

En vis Sevid, kaldet Ribbing, forpligtede sig i Erkendelse af at have taget Arv efter sin Broder Arvid, kaldet Ribbing, i vor Nærværelse til for os eller paa vore Ting efter Loven at staa til Ansvar overfor nærværende Brevviser, Herr Knud Præst, vor elskede Klerk, eller overfor hans Stedfortræder i Anledning af de Søgsmaal, som er rejst mod ham af samme Herr Knud, og siden gav han nok, stævnet ved vort Brev, Møde, men svarede kun derpaa paa mindre tilfredsstillende Maade. Han blev da atter ved vore Breve efter Loven fire Gange stævnet til vore Ting, men gav ikke Møde, ejheller mødte nogen, der kunde svare for ham, hvorfor han efter Landsloven blev berøvet sin Fred af Herr Peder Jonsen, Gælker i Skaane, dengang Eksekutor i de nævnte Sager. Senere gav nævnte Sevids Arvinger Møde for os i Halmstad og Laholm, idet de vedgik Arven efter nævnte Sevid; de blev fra vor og nævnte Herr Knuds Side efter Loven sagsøgt til at gøre Fyldest for de fornævnte Bøder, som samme Sevid var idømt. Dette lod de ikke gøre, men forlod vore Ting i Ulydighed uden Hensyn til, at de af vore Rettere og andre gode Mænd var og blev dømte til at gøre Fyldest for fornævnte Bøder. Eftersom nævnte Sevids Arvinger trodsigt har siddet vore Breve overhørige adskillige Gange, idet de ikke har sørget for at gøre Fyldest for fornævnte Bøder, saaledes som det fyldigere indeholdes i vore Breve herom, tildømmer vi derfor efter Retfærdighedens Tarv samme Herr Knud og hans Arvinger de nævnte Arvingers forhenværende Gods i Snöstorp og Tönnersjö, hvert og et, løst og fast, i Halland sammen med alt dets Tilbehør at besidde evindelig, efter at det lovligt var bleven udvurderet for nævnte Herr Knud efter vor Befaling af de Herrer Aage Jonsen, vor forhenværende Drost, Tule Ebbesen, Lale Præst, Aage Ravn og andre gode Mænd, saavel for Hovedsagen, som for vore fire Breve, som de trodsigt har siddet overhørig, og efter at det ved vore fire Breve var blevet ham tildømt. Vi lægger disse Sager, der lovligt er afsluttede, og alle, som vil genoptage dem i Fremtiden evindelig Tielse paa, under Trusel om vor kongelige Vrede og tilbørlig Straf, dersom de vover at handle imod dette vort Paabud. Til Vidnesbyrd herom er vort Segl hængt under dette Brev. Givet i Vordingborg i det Herrens Aar 1302 paa de hellige Martyrer Processus' og Martinianus' Dag i vor Nærværelse med de Herrer Aage Jonsen, vor forhenværende Drost, og Jens, vor Marsk, som Vidner.