forrige næste

Hermannus dei gracia marchio Brandenburgensis et Lusacie et dominus de Hinnenberg. prouidis uiris et discretis consulibus uniuersitatique ciuium in Lubeke . . . ♦ Rogamus seriose uestram uniuersitatem, quatenus ad diem, uidelicet quintam feriam post dominicam trinitatis proximam, in Friderikestorpp placitandi gracia assignatam aliquos de uestris cum pleno mandato mittatis, nam id expedit uobis summe. ♦ De eo autem, quod nobis scripsistis de Christoforo, quod uestra dispendia moliri intenderet, noueritis, nos et patruum nostrum Ottonem marchionem nuncium ad regem Dacie transmisisse, et quicquid per eundem nuncium didicerimus, plenarie uobis significabimus. ♦ Credimus tamen, quod de rege ipso Dacie non oporteat uos timere, presertim cum idem rex cum fratre suo noscitur odiosus discordare; uestramque promocionem, ubicunque poterimus, fidelius quo poterimus, utique dirigemus. ♦ Datum Saltwedele, in die penthecostes.

Herman, af Guds Naade Markgreve af Brandenborg og Lausitz og Herre af Henneberg, til de vise og gode Mænd, Raadmændene og alle Borgere i Lübeck.

Vi beder Eder alle indstændigt om at sende nogle af Eders Folk med Fuldmagt til den fastsatte Dagtingning i Friedrichsdorp, nemlig til Torsdagen efter førstkommende Trinitatis Søndag, thi det gavner Eder i højeste Grad. Men med Hensyn til det, som I har skrevet til os om Kristoffer, at han skulde arbejde paa at tilføje Eder Skade, skal I vide, at vi og vor Onkel Otto, Markgreven, har sendt en Udsending til Danmarks Rige, og alt, hvad vi maatte faa at vide gennem denne Udsending, vil vi meddele Eder. Vi tror dog, at I ikke behøver at frygte for selve Kongen af Danmark, især da Kongen vides at være i Uoverensstemmelse med sin Broder og hade ham; Eders Velfærd vil vi i hvert Fald overalt, hvor vi kan, saa paalideligt som muligt, holde os for Øje. Givet i Salzwedel Pinsedag.