Uenerabili fratri .I. archiepiscopo Lundensi Suetie primati. ♦ Licet matrimonii contractum in quarto consanguinitatis/ uel affinitatis gradu/ sacri canones interdicant/ consueuit tamen interdum sedes apostolica super hoc deuotorum et maxime personarum sublimium inducta precibus/ dispensare. ♦ Petitio quidem carissime in Christo filie Ingeburg sororis carissimi in Christo filii nostri B<i>rgeri regis Suetie illustris nobis exhibita continebat/ quod cum olim post mortem clare memorie Erici regis Datie per potentiam et malitiam inimicorum eius/ regnum Datie oppressum foret multipliciter et collapsum/ magnificus princeps Ericus rex Datie/ illustris eius filius/ pro tuitione ac defensione sua et dicti regni cum eadem Ingeburg de cuius patris presidio propter hoc plurimum confidebat/ matrimonium de facto per uerba de presenti contraxit et carnali postmodum copula subsecuta iam per plures annos cohabitauit eidem. ♦ Uerum quia ipsi rex Datie et Ingeburgh/ quarto se gradu consanguinitatis contingunt/ felicis recordationis Bonifacius papa VIII predecessor noster ad ipsius regis Datie supplicationis instantiam/ super impendenda eis in hac parte dispensationis gratia/ tibi tunc archipresbitero Carcassonensi capellano suo/ quem pro quibusdam negotiis/ ad partes illas transmiserat/ suas certi tenoris litteras destinauit. set tu de partibus ipsis rediens/ quod tibi mandabatur in eis exequi nequiuisti/ propter quod ex parte dicte Ingeburgh nobis exstitit supplicatum/ ut cum ex ipsorum regis Datie et Ingeburgh separatione si fieret maxima scandala/ odia et guerre possent de facili exoriri/ prouidere/ sibi/ ac dicto regi Datie/ qui nisi esset infrascripta excommunicatione ligatus/ una cum ea super hoc humiliter supplicaret/ de oportune dispensationis remedio dignaremur. ♦ Nos uero qui fidelium tranquillitatem appetimus et salutem/ huiusmodi scandalis odiis et guerris obuiare uolentes fraternitati tue de qua fiduciam gerimus in domino specialem per apostolica scripta mandamus quatenus/ si premissis ueritas suffragatur/ cum eisdem rege Datie et Ingeburgh/ postquam idem rex Datie ab excommunicationis sententia/ qua propter captionem et detentionem uenerabilis fratris nostri I. Rigensis/ tunc Lundensis archiepiscopi ac quondam Iacobi prepositi ecclesie Lundensis tenetur astrictus/ iuxta commissionem super hoc per alias nostras litteras tibi factam/ rite fuerit absolutus/ imposita ipsis pro eo quod taliter absque dispensatione apostolica/ contraxerunt/ necnon pro copula et cohabitatione predictis/ penitentia salutari/ eisque ad tempus iuxta tue discretionis arbitrium carnali commercio interdicto/ quod in eodem matrimonio/ remanere licite ualeant impedimento/ quod ex dicta consanguinitate prouenit non obstante/ per te uel alium seu alios/ auctoritate nostra/ dispenses prout secundum deum/ animarum ipsorum saluti uideris expedire. prolem susceptam et suscipiendam ex eodem matrimonio legitimam nuntiando. ♦ Datum Laterani vii idus nouembris anno primo.
12 .I.=Isarno. 17 B<i>rgeri] Burgerii Aa.
11 I.=Iohannis.
14: c. 8 X de consanguinitate et affinitate IV 1. 29: cf. nr. 21.
13: cf. nr. 271.
Til vor ærværdige Broder Isarn, Ærkebiskop af Lund, Sveriges Primas.
Skønt de hellige kanoniske Regler forbyder Indgaaelse af Ægteskab i fjerde Slægtskabs- eller Svogerskabsgrad, plejer det apostoliske Sæde dog undertiden at lade sig bevæge ved fromme Menneskers, især ved højtstaaende Personers Bønner, og at meddele Dispensation i dette Anliggende. I en Ansøgning, som vor kære Datter i Kristus Ingeborg, Søster til vor kære Søn i Kristus Birger, Sveriges høje Konge, har forelagt os, udtales det, at da i sin Tid, efter at Kong Erik af Danmark, salig Ihukommelse, var død, Danmarks Rige paa mange Maader var undertrykt og brudt sammen ved hans Fjenders Magt og Ondskab, traf den stormægtige Fyrste Erik, Danmarks Konge, hans berømmelige Søn, til Beskyttelse og Forsvar for sig selv og sit Rige en Aftale om straks de facto at ville indgaa Ægteskab med samme Ingeborg, til hvis Faders Beskyttelse han som Følge deraf havde den største Tillid, og idet han derefter fuldbyrdede Ægteskabet ved Samleje, har han nu allerede i flere Aar boet sammen med hende. Men da Kongen af Danmark og Ingeborg er beslægtede i fjerde Slægtskabsgrad, har vor Forgænger Pave Bonifacius den ottende, salig Ihukommelse, efter Kongen af Danmarks Bøn om i denne Anledning at meddele dem Dispensationens Naadegave i denne Sag, rettet sit Brev af et vist Indhold til Dig, som da var hans Kapellan og Ærkepræst i Carcassonne, og som han for visse Hvervs Skyld havde udsendt til disse Lande. Men Du har, da Du vendte hjem fra disse Lande, ikke kunnet udføre, hvad der deri paalagdes Dig. Derfor har nævnte Ingeborg ansøgt os om, at vi, da stor Forargelse, Had og Krig let vilde kunne opstaa, dersom de blev adskilt, med en passende Dispensation vilde raade Bod paa hendes og Kongen af Danmarks Stilling, som, hvis han ikke var ramt af nedennævnte Banlysning, sammen med hende ydmygt vilde have ansøgt herom. Da vi higer efter at skænke de troende Fred og Sjælefrelse, paalægger vi i Ønsket om at forebygge saadan Forargelse, Had og Krig, Dig, vor Broder, til hvem vi nærer særlig Tillid i Herren, ved denne apostoliske Skrivelse, at Du, hvis det ovenanførte er i Overensstemmelse med Sandheden, personlig eller ved en eller flere andre, med vor Myndighed giver Kongen af Danmark og Ingeborg Dispensation til lovligt at forblive i dette Ægteskab uanset Hindringen som Følge af nævnte Slægtskab, saaledes som Du ser, at det efter Guds Vilje tjener til Deres Sjælefrelse, idet Du tillige erklærer de Børn, de i dette Ægteskab har avlet eller maatte avle, for ægtefødte, alt dette dog først, naar Kongen af Danmark i Henhold til den Beføjelse, vi i vort andet Brev til Dig herom har givet Dig, er blevet løst paa rette Vis af den Banlysning, der havde ramt ham, fordi han havde fængslet vor ærværdige Broder Jens, Ærkebiskop af Riga, men dengang af Lund, og nu afdøde Provst Jakob ved Domkirken i Lund, og holdt dem i Fængsel, og efter at Du har paalagt dem en frelsebringende Bod, fordi de saaledes uden Dispensation har indgaaet Ægteskab saavel som for ovennævnte Samleje og Samliv, og efter at Du tillige har forbudt dem kødeligt Samkvem for en Tid, du skønner passende. Givet i Lateranet den 7. November i vort (Pontifikats) 1. Aar.