Til vor ærværdige Broder Isarn, Ærkebiskop af Lund, Sveriges Primas. Vor Moders, den romerske Kirkes, store Langmodighed over for sine Sønner aflader aldrig; derfor udbreder hun ikke blot med Mildhed sin moderlige Favn for dem, som hun finder stadige i deres Hengivenhed over for hende, men hun forstøder heller ikke saadanne fra at faa Del i hendes Naade, som vender om fra deres Vildfarelser og tager deres Tilflugt til hendes Moderskød. Nu har den stormægtige Fyrste Erik, Danmarks høje Konge, hans Broder Kristoffer og nogle andre, som har været deres medskyldige, Raadgivere, Følgesvende og Tilhængere i dette Anliggende, i vor Nærværelse ladet forklare, at Kongen selv, Kristoffer, hans Raadgivere, medskyldige og Tilhængere med det apostoliske Sædes Myndighed ved flere Domme, fældede baade af selve LovenN og af ØvrighedenN, er blevet lyst i Ban, og Kongens og hans Broders Lande er lagt under Kirkens Interdikt som Følge af, at de har taget Din Forgænger vor ærværdige Broder Jens, Ærkebiskop af Riga, men dengang af Lund, til Fange tillige med nu afdøde Provst Jakob ved Domkirken i Lund og i længere Tid holdt dem i Fangenskab — eller ladet dem tage til Fange og ladet dem holde i Fangenskab —, og tillige fordi de, efter at Provsten var gaaet alt Kødets Gang, i lange Tider nægtede at give denne Din Forgænger og hans Kirke Oprejsning. Men skønt vor Forgænger Pave Bonifacius den ottende, salig Ihukommelse, efter Kongens indtrængende Bøn vilde raade Bod paa Kongens og de andre ovennævntes Tilstand og frelse dem, og skønt han om denne Sag har rettet Breve af et vist Indhold til DigN, som da var hans Kapellan og Ærkepræst i Carcassonne, og som han for visse Hvervs Skyld havde udsendt til disse Lande, er Du dog siden vendt tilbage fra disse Lande uden at have udført det, der i disse Breve var paalagt Dig. Derfor har Kongen, Kristoffer og de andre ovennævnte ansøgt os om, at vi af apostolisk Velvilje vilde løse dem af Kirkens Ban, da de nu har givet Dig og denne Kirke fuld Oprejsning for alt dette i Henhold til en BestemmelseN af vor ovennævnte Forgænger Bonifacius derom. Men eftersom Du er ivrig for Kongens, Kristoffers og de andre ovennævntes Frelse, tilstaar vi ved dette Brev Dig, vor Broder, til hvem vi nærer særlig Tillid i Herren, fuld og ubegrænset Fuldmagt til personlig eller ved en eller flere andre, paa vore Vegne at løse Kongen, Kristoffer og de andre ovennævnte banlyste, naar de ydmygt ansøger Dig derom, af Kirkens Ban, saafremt de har givet denne Oprejsning, som anført, og i modsat Fald naar de giver den, samt tillige at hæve Interdiktet, dog først efter at have paalagt dem alle en frelsebringende Bod, som staar i Forhold til, hvad de har forbrudt, som Du ser, at det efter Guds Vilje tjener til Deres Sjæles Frelse. Givet i Lateranet den 7. November i vort (Pontifikats) 1. Aar.