Isarnus permissione diuuina Lundensis archiepiscopus Swecie primas prouidis uiris et discretis Petro Ripensis ecclesie cantori/ et .I. Burglanensis preposito/ salutem et scinceram in domino caritatem. ♦ Quoniam prisca sanctit patrum auctoritas/ deo libare prospera/ qui ab afflictis pellit aduersa/ nos attendentes uiarum discrimina/ malignorum incursus/ et labores permaximos/ quos subire oportet ad Romanam curiam accedentes/ ad hoc paterno compacientes amore/ dilectis filiis nostre prouincie clericis/ qui regno Dacie pro capcione et detencione uenerabilis patris domini Iohannis dei gracia quondam Lundensis archiepiscopi/ Swecieque primatis/ antecessoris nostri/ ecclesiastico supposito interdicto/ presumentes in ipso diuina officia celebrare/ et in suo officio agere sicut prius/ excommunicacionis et irregularitatis laqueum incurrerunt/ et contra predicta dispendia de salubri remedio prouidentes/ a sanctissimo patre ac domino/ domino nostro Benedicto miseracione diuina/ papa undecimo/ nos optinuisse noueritis graciose/ ut auctoritate apostolica prefatos clericos/ imposita eis penitencia salutari/ ab excommunicacione absoluere/ et super irregularitate predictis misericorditer dispensare/ per nos uel alium seu alios ualeamus/ ♦ Ideoque deuocioni ac discrecioni uestre de quibus fiduciam in domino gerimus pleniorem/ committimus/ per presentes/ quat<i>nus/ clericos Burglanensis diocesis prefatis excommunicacione et irregularitate ligatos/ auctoritate predicta/ inposita eis penitencia/ ut premittitur/ absoluatis/ et cum eis misericorditer dispensetis/ ♦ Nos enim in premissis/ et pertinentibus ad premissa/ uobis et cuilibet uestrum per se/ plenarie committimus uices nostras/ donec eas ad nos duxerimus reuocandas ♦ In cuius rei testimonium sigillum nostrum presentibus duximus apponendum. ♦ Datum Rome anno domini mo. ccco. iiio. in crastino beati Martini episcopi et confessoris.
18 .I.=Iohanni. 19 scinceram=sinceram. – sanctit=sanccit.
5 quat<i>nus] quatnus A.
30: cf. nr. 272.
Isarn, af guddommelig Miskundhed Ærkebiskop i Lund, Sveriges Primas, til de vise og gode Mænd Peder, Kantor ved Kirken i Ribe, og Jens, Provst i Børglum, Hilsen og oprigtig Kærlighed med Gud.
Eftersom i fordums Tid Kirkens Fædre med Myndighed har bestemt, at man skal vi sin Medgang til Gud, der befrier de ulykkelige for deres Modgang, skal I vide, at vi i Betragtning af Vejenes Farer, slette Menneskers Overfald og de store Anstrengelser, som alle, der drager til den romerske Kurie, maa udsætte sig for, og dertil af faderlig Medfølelse med vore elskede Sønner de gejstlige i vor Provins — hvilke da Danmarks Rige var lagt under Interdikt paa Grund af, at den ærværdige Fader Herr Jens, af Guds Naade forhenværende Ærkebiskop i Lund og Sveriges Primas, vor Forgænger, var blevet taget tilfange og holdt i Fængsel, dristede sig til under Interdiktet at holde Gudstjeneste og at varetage deres Embeder ligesom før og derfor paadrog sig Banlysningens og Irregularitetens Lyde — og i Bestræbelserne for paa frelsebringende Maade at raade Bod paa fornævnte Skader, naadigt har opnaaet Tilladelse af den hellige Fader og Herre, Herr Benedikt den ellevte, af Guds Miskundhed Pave, til selv eller ved een eller flere andre med apostolisk Myndighed at kunne løse de fornævnte gejstlige af Kirkens Ban efter at have paalagt dem en frelsebringende Bod og barmhjertigt at dispensere de fornævnte i Anledning af deres Irregularitet. Derfor overdrager vi ved dette Brev Eder, fromme og vise Brødre, til hvem vi nærer fuld Tillid med Herren, at I i Kraft af ovennævnte Myndighed, skal løse de gejstlige i Børglum Stift, der er bundet af ovennævnte Ban og Irregularitet, efter at have paalagt dem en Bod, som det siges ovenfor, og at I barmhjertigt giver dem Dispensation. Thi giver vi i ovenstaaende Anliggende og hvad dertil hører, Eder og hver enkelt af Eder særskilt Fuldmagt paa vore Vegne, indtil vi lader denne Fuldmagt kalde tilbage. Til Vidnesbyrd herom har vi ladet vort Segl hænge under dette Brev. Givet i Rom i det Herrens Aar 1303 Dagen efter den hellige Biskop og Bekender Mortens Dag.