forrige næste

Eidem. ♦ Tue fraternitatis merita promerentur/ ut te illa gratia fauorabiliter prosequamur/ per quam te reddere ualeas aliis gratiosum. ♦ Intimasti siquidem nobis/ quod nonnulli clerici/ personatus/ dignitates/ ecclesias/ et beneficia ecclesiastica/ in prouintia tua Lundensi de facto retinent/ percipiendo fructus et redditus ex eisdem/ que de iure uacare tantoque tempore iam uacasse noscuntur/ quod eorum collatio est ad sedem apostolicam secundum Lateranensis statuta concilii legitime deuoluta/ quorum aliqui licet ex hoc contraxerunt inhabilitatem/ infamiam/ maculam/ siue notam/ alias tamen pluribus iuuari dicuntur meritis probitatis. ♦ Nos autem gerentes de circumspectione tua fiduciam in domino specialem/ amouendi dictos clericos a dignitatibus/ personatibus ecclesiis/ et beneficiis <ecclesiasticis> supradictis/ eis primitus prout iustum fuerit euocatis/ ac dispensandi cum ex illis eisdem clericis/ quibus ad id reppereris propria merita suffragari/ super inhabilitate/ infamia/ macula/ et nota predictis/ eisque donandi fructus et redditus prelibatos/ ac nichilominus ipsis eisdem/ uel aliis personis ydoneis de quibus expedire uideris/ eadem personatus/ dignitates/ ecclesias et beneficia/ singulis/ uidelicet singula conferendi/ ac inducendi e<o>s quibus illa contuleris/ in eorum corporalem possessionem/ et inductos etiam defendendis contradictores quoque per censuram ecclesiasticam/ appellatione postposita/ compescendi. non obstante si super prouisionibus aliquibus faciendis/ de personatibus/ dignitatibus/ ecclesiis/ et beneficiis ecclesiasticis in illis partibus scripta apostolica sint directa/ quibus per hoc nolumus preiudicium generari/ seu si aliquibus a sede apostolica sit indultum/ quod ad prouisionem alicuius minime teneantur/ quodque ad id compelli aut quod excommunicari/ suspendi/ uel interdici non possint/ et quod de personatibus/ dignitatibus/ ecclesiis/ et beneficiis ecclesiasticis ad eorum collationem/ presentationem/ uel aliam dispositionem communiter uel diuisim spectantibus/ cuiquam nequeat prouideri per litteras apostolicas non facientes plenam et expressam/ ac de uerbo ad uerbum de indulto huiusmodi mentionem/ et qualibet alia indulgentia dicte sedis/ per quam presentibus non expressa/ uel totaliter non inserta/ effectus earum im- pediri ualeat uel differri/ et de qua/ cuiusque toto tenore/ de uerbo ad uerbum in nostris litteris habenda sit mentio specialis fraternitati tue plenam concedimus auctoritate presentium facultatem. prouiso quod clerici et persone/ quibus de huiusmodi beneficiis/ personatibus/ et dignitatibus duxeris prouidendum/ in ipsis residentiam debitam faciant/ et se ad ordines quos eorundem beneficiorum/ personatuum/ et dignitatum cura requiret/ statutis temporibus promoueri. ♦ Datum ut supra.

3 Eidem cf. nr. 279. 13 ecclesiis] ecclesiasticis Aa. – (ecclesiasticis)] mgl. Aa. 19 e<o>s] eas Aa.

7 Datum ut supra cf. nr. 279.

9: c. 2 X de concessione prebende et ecclesie III 8.

6: c. 14 VI de electione et electi potestate I 6.

Til samme. Du har, kære Broder, ved Dine Fortjenester gjort Dig fortjent til, at vi viser Dig en Naade, hvorved Du kan vise Naade overfor andre. Du har meddelt os, at nogle gejstlige uden Adkomst besidder Personater, Digniteter, Kirker og Embeder i Din lundensiske Kirkeprovins og oppebærer Frugter og Indkomster af samme, skønt de vides rettelig at staa ledige og at have staaet ledige saa længe, at deres Besættelse efter Laterankonciliets Bestemmelser er lovligt hjemfaldet til det apostoliske Sæde, og nogle af disse gejstlige siges, skønt de som Følge deraf har paadraget sig Inhabilitet, Vanære, Plet og Lyde, dog i andre Retninger at kunne paaberaabe sig flere Fortjenester. Da vi nærer særlig Tillid i Herren til Din Omsigt, giver vi Dig vor Broder, ved dette Brev ubegrænset Fuldmagt til at fjerne de nævnte gejstlige fra de ovennævnte Digniteter, Personater, Kirker og gejstlige Embeder, dog efter forudgaaende Stævning, som Retten byder, og til at give dem af disse gejstlige, hvis Fortjenester efter Dit Skøn berettiger dertil, Dispensation med Hensyn til ovennævnte Inhabilitet, Vanære, Plet og Lyde og skænke dem de omtalte Frugter og Indkomster samt endvidere overdrage dem og andre egnede Personer, for hvilke du finder det tjenligt, disse Personater, Digniteter, Kirker og gejstlige Embeder, saaledes at hver faar eet, indføre dem i deres legemlige Besiddelse og efter Indførelsen forsvare dem deri; endelig (giver vi Dig Fuldmagt) til med Kirkens Straf at tugte de genstridige med Udelukkelse af Appel, uanset om der med Hensyn til at foretage visse Provisioner af Personater, Digniteter, Kirker og gejstlige Embeder i de Egne er udsendt apostoliske Skrivelser — i disse vil vi dog ikke, at der herved skal ske Indskrænkning — eller om nogle af det apostoliske Sæde har faaet bevilget, at de ikke skal være pligtige til Provision af nogen, og at de ikke kan tvinges dertil eller banlyses, suspenderes eller rammes af Interdikt, og at ingen ved apostolisk Brev, som ikke fuldstændigt, nøjagtigt og Ord til andet anfører denne Bevilling, kan faa Provision paa Personater, Digniteter, Kirker og gejstlige Embeder, som i Almindelighed eller i Særdeleshed henhører under deres Besættelse, Præsentation eller Dispositionsret paa anden Maade; uanset ogsaa enhver anden Begunstigelse fra dette Sæde, hvorved — om de da ikke er omtalt eller fuldstændig optaget i nærværende Brev — dets Virkning kan hindres eller blot udsættes, og hvorom og om den fulde Ordlyd der i vort Brev Ord til andet skal finde særlig Omtale Sted; alt sammen gælder dette dog kun under Forudsætning af, at de gejstlige og Personer, Du maatte give Provision paa saadanne Embeder, Personater og Digniteter, som de er det skyldige, skal have fast Bopæl der og paa de dertil bestemte Tider skal lade sig forfremme til de Grader, som disse Embeders, Personaters og Digniteters Sjælesorg kræver. Givet som ovenfor.