Til vor elskede Søn Tue Tuesen, Kannik i Lund. Uægte Børn, der udmærker sig ved hæderlig Vandel, brændemærkes ikke af Fejlen ved deres Fødsel, fordi Børnenes Dyd aftvætter Forældrenes Brøde og ærbar Vandel ophæver Vanæren ved deres HerkomstN. I den Ansøgning, Du har forelagt os, udtales det, at Du i sin Tid med vor apostoliske Myndighed har faaet Dispensation til uanset Din uægte FødselN, da Du er Søn af en Præst og en ugift Kvinde, at kunne forfremmes til alle Grader og tillige faa et gejstligt Embede uden Sjælesorg, og at Du siden efter denne Dispensation har opnaaet at faa Kanonikater og Præbender i Kirkerne i Lund og Dorpat, skønt Du endnu ikke har oppebaaret Indtægter af dem. I Betragtning af det rosende Vidnesbyrd, Du faar for en fortjenstfuld Livsvandel, boglig Kundskab og retskaffen Nidkærhed paa mangfoldige Omraader, og i Ønsket om derfor og af Hensyn til vor ærværdige Broder Ærkebiskop Isarn af Lund, Sveriges Primas, hvis Klerk Du er, og i hvis Tjeneste Du staar, og som ydmygt gaar i Forbøn for Dig i dette Anliggende, yderligere at vise Dig Naade, bøjer vi os for Dine og Ærkebispens fromme Bønner og giver Dig i Kraft af dette Brev Dispensation til uanset denne Din uægte Fødsel frit at modtage et gejstligt Embede, selv om det har Sjælesorg, naar det gives Dig med Iagttagelse af de kanoniske Regler, og lovligtN beholde det sammen med ovennævnte Kanonikat og Præbende i Lund, forudsat at Du først giver fuldstændigt Afkald paa Kanonikatet og Præbenden i Kirken i Dorpat. Intet Menneske maa driste sig til at bryde denne vor Dispensationsbestemmelse eller i ubesindig Forvovenhed gaa imod den, men hvis nogen vover at gøre dette, skal han vide, at han derved vil paadrage sig Gud den almægtiges og hans hellige Apostle Petrus' og Paulus' Vrede. Givet i Lateranet den 17. December i vort (Pontifikats) 1. Aar.