Til vor ærværdige Broder Isarn, Ærkebiskop af Lund, Sveriges Primas.

Pavens overordentlige Myndighed tilstaar undertiden til rette Tid og Sted i Kraft af sin Magtfuldkommenhed visse Personer Lempelser, som ellers vilde være utilladelige. Vor elskede Søn, den velbyrdige Mand Henrik Ubbesen og vor elskede Datter i Kristus den velbyrdige Kvinde Helene af Slesvig Stift, har i vor Nærværelse ladet meddele, at de i sin Tid, skønt beslægtede med hinanden i fjerde SlægtskabsgradN, for at bilægge alvorlige Tvistigheder og dødelige Fjendskaber, som paa Anstiftelse af Menneskehedens Fjende var opstaaede mellem deres Forfædre, Slægt og Venner, og hvoraf der paa begge Sider var fulgt Drab og andre Farer for Liv og Gods, saaledes som det ogsaa i Fremtiden kunde ske, indgaaet Ægteskab med hinanden og i et langt Samliv som Ægtefæller avlet Sønner og Døtre; ved deres Forbindelse i dette Ægteskab siges ovennævnte Stridigheder og Fjendskaber med naadig Bistand fra Kongernes Konge at være bilagt. Derfor har disse to, Henrik og Helene, ydmygt ansøgt os om, at vi med faderlig Mildhed vilde værdiges at drage Omsorg for dem i dette Anliggende med en belejlig Dispensations Velgerning, eftersom de omtalte Tvistigheder og Fjendskaber sandsynligvis kunde vækkes til nyt Liv ved Opløsningen af dette Ægteskab, hvis denne fandt Sted, og Farer endnu alvorligere end de tidligere derefter opstaa. Vi, som søger Sjælefrelsen for hvert enkelt Menneske og med større Frihed skaffer Kirkens troende Fred og Ro, bøjer os da for deres Ansøgning, og i Ønsket om at modvirke disse Farer og i fuld Tillid til Din Visdom i Herren, paalægger vi Dig, vor Broder, ved denne apostoliske Skrivelse, at Du, hvis Du faar Vished for det her omhandlede, hvilket vi overlader til Din Samvittighed at afgøre, paa vore Vegne skal give fornævnte Henrik og Helene Dispensation til uanset denne Slægtskabshindring lovligt at forblive i Ægteskabet, dog først efter at have paalagt dem en frelsebringende Bod, og tillige anerkende det Afkom, de har faaet og maatte faa, som ægtefødt. Givet i Lateranet den 15. Januar i vort (Pontifikats) 1. Aar.