Til sammeN. Som Du har forebragt os, er der ofte sket, at Kirker og Kirkegaarde i Din Stad og i Dit Stift er blevet vanhelligede ved Udgydelse af Blod eller SædN, og Du ikke let personlig kan indvi dem paany, da fornævnte Stift er meget udstrakt. Derfor har Du ydmygt ansøgt os om, at vi med apostolisk Velvilje vilde værdiges at tage os af denne Sag. Idet vi bøjer os for Din Ansøgning, bemyndiger vi derfor Dig, kære Broder, i Kraft af dette Brev til at lade disse Kirker og Kirkegaarde indvie ved en egnet Præst efter Skik og Brug, men først efter at Du har velsignet Vievandet. Men vi vil ikke, at der herved skal ske nogen Afkræftelse af Bestemmelsen om, at det kun maa foretages af en BiskopN. Intet Menneske maa driste sig til at bryde denne vor Bestemmelse eller i ubesindig Forvovenhed gaa imod den. Men hvis nogen drister sig til at forsøge derpaa, skal han vide, at han derved vil paadrage sig Gud den almægtiges og hans hellige Apostle Petrus' og Paulus' Vrede. Givet som ovenforN.