Benedikt, Biskop, Guds Tjeneres Tjener hilser sin ærværdige Broder Biskop Oluf af Roskilde med den apostoliske Velsignelse.

Eftersom Jordelivets Kaar er ustadige, og det, der har synlig Væren — uden at man lægger Mærke til det — udvikler sig henimod Ikkeværen, har Du paa frelsebringende Maade forud overvejet og betænkt dette og ønsket at forekomme Din Livsvandrings sidste Dag med en testamentarisk Bestemmelse. Idet vi bøjer os for Dine Bønner, meddeler vi derfor Dig, vor Broder, i Kraft af dette Brev fuld og ubegrænset Fuldmagt til ved Testamente frit at raade over det Gods, Du har erhvervet fra en hvilkensomhelst Side, dog ikke gennem den eller de Kirker, som er Dig betroet, men ellers paa tilladelig Maade, og nu erkendes i enhver Henseende at tilhøre Dig; men rørligt Kirkegods, som er undergivet Din Raadighed eller Forvaltning, forudsat at det ikke har været bestemt til Tjenesten ved eet eller flere Altre i de Dig betroede Kirker eller til nogen særlig Gudstjeneste eller Brug ved disse Kirker, samt Løsøre af enhver Slags, som Du paa tilladelig Maade har erhvervet gennem Din eller Dine Kirker, kan Du raade over og bortskænke til sømmelige og passende Udgifter ved Din Begravelse og til at lønne dem, der var i Din TjenesteN i Din Levetid, enten det saa er Dine Slægtninge eller andre efter enhvers Tjeneste, men dog inden for rimelige Grænser, og ellers anvende det til fromme og tilladelige Formaal, dog først efter fra alt det nævnte Gods at have fradraget Gælden, for at Kirkerne ikke skal blive skyldbundne. Men vi vil, at Du ved Fordelingen af dette Kirkegods under Hensyn til Mæng den af, hvad der er i Behold, skal vise Dig gavmild over for de Kirker, fra hvilke Du har faaet Godset, efter hvad Din Samvittighed siger Dig og Du finder, at det tjener Din Sjæls Frelse. Givet i Lateranet den 17. Marts i vort Pontifikats 1. Aar.