Til vor ærværdige Broder (Isarn), Ærkebiskop af Lund. Den sjældent fromme Følelse, som vor kære Søn i Kristus Erik, Danmarks berømmelige Konge, nærer over for os og den romerske Kirke, bevæger vort Sind, saa at vi gerne vil vise os velvillige og imødekommende over for hans Ønsker. Idet vi bøjer os for nævnte Konges Ansøgninger, paalægger vi derfor ved denne apostoliske Skrivelse Dig, vor Broder, at Du paa vore Vegne personlig eller ved een eller flere andre lader tre gejstlige, som er i Kongens Tjeneste, og som han nævner for Dig og Du finder egnede hertil, selv om de har andre Embeder, finde Optagelse som Kanniker og Brødre, den ene ved Domkirken i Roskilde, den anden i Ribe og den tredie i Slesvig i hans Rige, og sørger for at give dem Provision paa hver sin Præbende, hvis der for Øjeblikket er nogen ledige ved disse Kirker, og ellers saa snart som Lejlighed dertil byder sig; Du skal indføre dem i legemlig Besiddelse af Præbenderne og derefter værne dem efter at have anvist dem Plads i Koret og Sæde i Kapitlet med fuld kanonisk Ret, uanset derimod stridende Statutter eller Sædvaner i disse Kirker om bestemte Tal paa Kannikerne eller om hvilkesomhelst andre Forhold, selv om de er stadfæstede med Eder, Bestemmelser af det apostoliske Sæde eller alle mulige andre Bekræftelser, eller om nogle, hvis Ret vi ikke ved dette Brev vil afkræfte, med apostolisk eller hvilkensomhelst anden Myndighed er optaget eller kræver at optages som Kanniker ved disse Kirker, eller om nogen har faaet bevilget af samme Sæde, at de ikke skal være pligtige til at modtage eller finde sig i Provision af nogen, og at de ikke skal kunne tvinges dertil eller rammes af Interdikt, Suspension eller Banlysning, eller at der ikke skal kunne gives nogen Provision paa Kanonikater og Præbender ved Kirkerne eller paa Beneficier, som det tilkommer dem at overdrage, ved apostolisk Brev, som ikke fuldstændigt, nøjagtigt og Ord til andet omtaler denne Bevilling; uanset endelig ogsaa enhver — almindelig eller særlig — Begunstigelse fra dette Sæde, hvorledes den saa lyder, hvorved, om den ikke er omtalt eller fuldstændig optaget i nærværende Brev, Virkningen af denne Naade kan hindres eller blot udsættes, og hvorom der Ord til andet skal finde Omtale Sted i vort Brev. Dem, der ikke retter sig herefter, skal Du med Udelukkelse af Appel tugte med Kirkens Straf. Givet som ovenforN.