Magnifico principi domino suo. Erico dei gracia Danorum Sclauorumque regi illustri. Sweno dictus Rusticus et Iohannes Stauerskogh seruicium in omnibus debitum et deuotum. ♦ Serenitati uestre presenti declaramus quod facta examinacione secundum formam mandati uestri nobis directi per inquisitionem diligentem de loco cuiusdam platee quem moti pietate considerato eciam communi commodo reuerendus pater dominus Iohannes dei gracia Arusiensis episcopus et capitulum eiusdem ecclesie petunt graciose commutari pro ampliacione cimiterii dicte ecclesie Arusiensis ob uestrorum reme- dium peccaminum et anime salutem. inuenimus hoc posse fieri absque diminucione qualibet reddituum uestrorum. et pro commodo ciuitatis et ad ornatum. honorem et decorem domus dei. quod ueri similiter coniecturare possumus ex hoc quod si contingeret casus hostilis depredationis aut incendii inopinati tanto esset ad ipsam ecclesiam securior accessus pro rebus et personis in tuto fiducialius conseruandis. ♦ Sane igitur consulere audemus excellencie uestre si placet. ut pericula huiusmodi commodius euitentur. locum huiusmodi. pro quo recompensacio sufficiens et ciuitati conueniens. a dictis domino episcopo et capitulo exhibetur ad tam pium opus non inmerito ex uestra permissione posse dimitti perpetuo possidendum. ♦ In cuius rei testimonium sigilla nostra presentibus duximus apponenda.
Svend kaldet Bonde og Jens Staverskov til den stormægtige Fyrste, deres Herre, Erik, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, skyldig og ærbødig Tjeneste i alle Anliggender.
Efter at have foretaget en Undersøgelse i Overensstemmelse med Ordlyden af den Befaling, I har tilstillet os, erklærer vi med dette Brev for Eders Naade, at vi — ved omhyggelig Prøvelse af det Stykke af en vis Gade, som den ærværdige Fader, Herr Jens, af Guds Naade Biskop i Aarhus, og samme Kirkes Kapitel af fromme Hensyn og ligeledes i Betragtning af det fælles Bedste ansøger om naadigt at maatte faa i Mageskifte for at kunne udvide Kirkegaarden ved nævnte Kirke i Aarhus og for Eders Synders Forladelse og Sjæles Frelse — finder, at dette kan ske uden nogensomhelst Forringelse af Eders Indtægter og til Nytte for Staden og til Ære og Pryd for Guds Hus, hvad vi med Sandsynlighed kan slutte deraf, at der i Tilfælde af fjendtlig Plyndring eller pludselig Ildsvaade vilde være desto sikrere Adgang til Kirken, hvorved Liv og Gods med større Tryghed kan bevares i Sikkerhed. Saafremt det behager Eder, at den Slags Farer lettere undgaas, vover vi derfor at raade Eders Naade til, at dette Stykke, for hvilket en tilstrækkelig og for Staden nyttig Erstatning gives af nævnte Herr Biskop og Kapitel, med Eders Tilladelse med god Grund kan overlades til saa fromt et Formaal at besidde evindelig. Til Vidnesbyrd herom har vi ladet vore Segl hænge under dette Brev.
Brevet er udateret, men hører utvivlsomt sammen med det foregaaende brev. Diktatet og den kendsgerning, at begge disse breve i afskrift foreligger i Aarhuskannikernes brevsamling, røber, at begge disse breve har haft en og samme diktator, en kannik ved kapitlet.