Tekst efter Hvitfeld:
Denne forligelse skeede paa s. Sigfridi dag hos Kolasetter/ ♦ Da forskreff sig Erich oc Woldemar/ hertuger aff Suerig/ til deris broder kong Byrger met disse artickle/ som effterfølger. ♦ De bekiende deris forseelse/ at de haffue sæt dem op imod deris broder/ konning Byrge/ næruerendis Isarno til Strengeness/ Nicholao de Aaross/ bisper/ Torkild Knudssøn/ Gudmar Moenssøn/ Thoer Kiettelssøn/ Peder Ragualdssøn/ Byrge Pederssøn/ Knud Jenssøn/ Moens Gregorissøn/ Holger Vlffssøn cammererer/ ♦ Oc haffue de slet aldelis giffuet dem vnder hans herredømme/ giørendis en corporlig eed/ oc met dem Matthis Kiettelmunds søn oc Jffuer/ at giøre oc lade/ hues deris broder dem tilsiger/ for deris forseelse/ vndertagendis at de icke skal føre krig imod kongen aff Norge/ ♦ Icke heller hielpe kongen aff Norge imod Danmarck/ ♦ Oc loffuede/ troligen at tiene deris broder Byrge/ frue Margrete/ oc deris børn/ ♦ Oc hertug Magnus hans søn/ nu vduald/ skulde de holde for konge/ oc om hand døder den ældste aff hans sønner/ saa lenge nogen til er/ saa at riget skal gaa i arffue/ til hans børn/ ♦ De skal icke heller tilføye Troels (!)/ marsken/ eller andre aff hans raad eller vden/ nogen skade/ for at de troligen haffue bistandet hannem/ ♦ Der paa loffuet de at fly hannem effter hans tycke/ kong Erichs i Danmarck foruaring/ kong Haagens i Norge/ greffue Geerts aff Holsten/ inden s. Hans Baptistæ fødsels dag/ ♦ Om de brød denne sone/ eller giorde der imod/ vden de bleffue der nød skinbarligen til/ da haffuer nød ingen Obligatz, forneffnde herrer skal da loffue/ icke at giøre dennem bistand/ icke heller huse dennem. ♦ De gaff dem oc ønder geistlighedens dom i Suerig/ om de giorde der imod/ at maa bandsættis/ ♦ Til vidnesbyrd haffue met dem forseglet/ Biørn aff Birckerøe/ Halduor Baady kong Haagens i Norge raad/ Mathis Kiættelmundssøn/ oc Jffuer.
31 Troels læs Torkil.
Dette Forlig skete paa St. Sigfrids Dag ved Kolsätter. Da forpligtede Erik og Valdemar, Hertuger af Sverige, sig overfor deres Broder Kong Birger med følgende Artikler. De tilstaar i Nærværelse af Bisperne Isarn af Strängnäs, Niels af Västerås, Torkil Knutsson, Gudmar Månsson, Tor Ketilson, Pär Ragnvaldsson, Birger Persson, Knut Jönsson, Måns Gregersson, Holger Ulfsson, Kammermester, deres Forseelse, at de har sat sig op imod deres Broder, Kong Birger. Og de har fuldstændigt givet sig ind under hans Herredømme, idet de aflagde en legemlig Ed og med dem Mathias Ketelmundsson og Ivar paa for deres Forseelse at gøre og undlade, hvad deres Broder befaler dem, undtagen at de ikke skal føre Krig mod Kongen af Norge, ejheller hjælpe Kongen af Norge mod Danmark. Og de lovede at tjene deres Broder Birger, Fru Merete og deres Børn tro. Og Hertug Magnus, hans Søn, som nu er udvalgt Konge, skulde de holde for Konge, og hvis han døde, den ældste af hans Sønner, saalænge der er nogen, saa at Riget kan gaa i Arv til hans Sønner. De skal heller ikke tilføje Torkil, Marsken, eller andre af hans Raad eller udenfor, nogen Skade, fordi de trofast har staaet ham bi. Herpaa lovede de at skaffe ham Forvaring efter hans Forgodtbefindende af Kong Erik af Danmark, Kong Haakon i Norge, Grev Gerhard af Holsten inden St. Hansdag. Hvis de brød dette Forlig eller handlede derimod uden korporligt at være tvunget hertil (en Tvangssituation medfører ingen Forpligtelse), da skal fornævnte Herrer love ikke at give dem Bistand, ejheller at huse dem. De gav sig ogsaa ind under den svenske Gejstligheds Dom, om de handlede derimod, saa at de maatte lyses i Ban. Til Vidnesbyrd herom har Bjarne af Bjarkø, Halvor Baad, Kong Haakon af Norges Raad, Mathias Ketelmundsson og Ivar forseglet Brevet sammen med dem.