In ghodes namen amen/ ♦ Wye Otto/ Johan/ Herman/ vnd Woldemar/ van der ghenade/ godes margreuen van Brandenborch/ bekennen opekeliken in dessem brifve/ dhat wye alsus ghededinghet hebben mit dheme edelen heren heren Claus von Werle vnd mit vsem liuen svagher heren Henrich van Mekelburch/ also hirna byscreuen steyt/ ♦ Dhat wye hern Claus van Werle vnd vnsem svagher van Mekelburch vnd hern Claus van Rozstok senden scholen hundert man myt vnsem banniren/ also langhe wantte hern Claus van Rozstok synt hersch<a>ft weder heft. ♦ Svan her Claus van Werle vnd her Heinrich van Mekelburch dhat dinst esken/ so schole wye dhat dun/ dhat scholen sy vs dre weken vor weten laten/ ♦ Svan ok dy lude komen in dhat lant tu Wenden/ so schal man en dhy kost gheuen/ ♦ vnd dhen schaden gheyl- den/ welker hande schaden sy nemen/ vnd schal dhen bered hebben dharna binnen eme halven jare/ svat sy wynnen/ dhat dher drier weseny ♦ Were dhat dy schade dharna by eme halluen iare nicht in worde bereht/ so scholde her Claus van Werle/ vnd her Henrich van Mekelburch mit eren ridderen inriden/ tu Robele oder tu Guzstrow/ tu Nien Brandenborch/ oder tu Sterneberg/ tu welker stat sy alderirst komen/ dhar scholen inne bliuen also langhe/ wantte dhy schade byret sy oder sy en komen dharvt mit vsem wyllen/ ♦ Svan ok her Claus van Rozstok/ tu dher stat tu Rozstok wedder kumt/ so schal hy vns weder dynen vyf iar mit hundert mannen/ svan wy dhat eme dre weken vor weten laten/ ♦ Svan ok dy lude komen in vnse lant so schole wye eme dy kost gheuen vnd dhen schaden gheylden/ welker hande schaden sy nemen/ vnd scholen dhen beret hebben dharna by eme haluen iare/ svat sy ok wynnen dhat schal vse wesen/ ♦ Vnd wye scholen ok her Claus van Werle vyande nicht werden dhorch nymande/ vnd hy schal ok wedder vse vyand nicht werden dhorch iemand/ ♦ Wye bekennet ok dhat ghededinghet is mit her Claus van Werle vnd mit her Henrich van Mekelburch/ dhat wye vs nicht vorsunen en scholen mit dheme koninghe van Denemarke/ wy dhun dhat mit eren wyllen/ vnd sy scholen ok sik nicht vorsonen mit dheme seluen koninghe van Denemarke/ dhat sy mit vseme wyllen/ ♦ Sy schollen ok sich mit seluen konning/ nicht sonen/ vse weder margreue Otto dhy en late van der vordernisse/ dhy heft vppe syluen koningh/ ♦ Svy sich dhat anneme/ dhhat hy dheme koninghe van Dhenemarke behulpen wolde syn/ vppe dhy scholde wy hern Claus van Werle vnd hern Henrich von Mekelburch behulpen wesen mit aller macht/ dhat selue scholen vz wedder dhun mit aller macht/ ♦ Wolde ok Kerstouer dhes koninghes bruder van Denemarke/ vse helper werden/ svn wye dhen margreue Otto vnd Herman vnd her Claus van Werle vnd her Henrich von Mekeburch dharvmme gedinghen/ dhat scholen dhy andheren stede halden/ ♦ Mochte ok wye ieneghen vnser vrunde/ hirtu thyen/ dhy schal ok in dessen seluen dedinghen wesen/ ♦ Dhat hir vor bescreuen is dhat hebbe wye Otto Johan Herman/ vnd Woldemar/ margreuen van Brandeborch/ entruen ghelouet/ dhat wye dhat stede holden scholen/ an aller hande arche list/ ♦ Dhat heuet mit vns ghelouet/ her Henrich van Aluensleue/ her Bernart van Plozcik/ her Henrich van Stegheliz/ her Ludeke van Wedele/ her Henninch van Blankenborch/y vnd Droyseke von Krogheren/ ♦ Dhar schole wy also vele borchen tusetten dhat vyuentwintich werde/ ♦ Nemen ok her Claus van Werle/ vnd van Mekelburch/ vnd her Claus van Rozstok/ lude in vseme dinest ieneghen schaden/ worde dhy nicht binnen dheme haluen iare byreht/ so schole wy mit vnsen borchen inriden/ tu Salweddel oder tu Spandow/ tu Templin oder tu Sandow/ tu welker stat wy irst tukommen dhar scholen inne wy bliuen also langhe/ wantte schade alle byret is oder wy komen dharvt mit eren willen/ ♦ Vppe dhat dhes dinch ganz vnd stede bliuen/ so hebbe dessen brif ghegheuen vnd inschegeln beingheselt/ ♦ Dhes brif is gheuen vnd screuen tu Jordensdorp/ na dher bort ghodes dusent iar drehundert iar in dheme vuften iare/ dhes sonnauendes uor dhem namelosen sonendache.
29 hersch(ayft] herschft A.
I Guds Navn Amen. Vi Otto, Johan, Herman og Valdemar, af Guds Naade Markgrever af Brandenborg, bekender offentligt med dette Brev, at vi har truffet følgende Overenskomst med den velbyrdige Herre Herr Klaus af Werle og med vor elskede Svoger Herr Henrik af Meklenborg, som staar skrevet nedenfor. At vi skal sende 100 Mand med vort Banner til Herr Klaus af Werle og vor Svoger af Meklenborg og Herr Klaus af Rostock saa længe, indtil Herr Klaus af Rostock atter har sit Herredømme. Naar Herr Klaus af Werle og Herr Henrik af Meklenborg forlanger den Tjeneste, saa skal vi udføre den; det skal de lade os vide tre Uger i Forvejen. Naar ogsaa de Folk kommer ind i Venderlandet, saa skal man give dem Underhold og erstatte dem Skaden, hvad Slags Skade de lider, og skal have betalt den i Løbet af et halvt Aar derefter; hvad de vinder, det (skal) tilhøre de tre. Sker det, at Skaden i Løbet af et halvt Aar derefter ikke bliver godtgjort dem, saa skal Herr Klaus af Werle og Herr Henrik af Meklenborg med deres Riddere inddrage i Röbel eller i Güstrow, i Neubrandenburg eller i Sterneberg, til hvilken Stad de allerførst kommer. Der skal (de) blive inde saa længe, indtil Skaden er udbetalt, eller de kommer ud derfra med vor Vilje. Naar ogsaa Herr Klaus af Rostock igen faar Staden Rostock, saa skal han igen tjene os i fem Aar med 100 Mand, naar vi lader ham det vide tre Uger i Forvejen. Naar ogsaa de Folk kommer ind i vort Land (vore Lande?), saa skal vi give dem Underhold og gengælde Skaden, hvad Slags Skade de lider, og skal have betalt den i Løbet af et halvt Aar derefter; hvad de end vinder, det skal være vort. Og vi skal ej heller blive Herr Klaus af Werles Fjender for nogens Skyld, og han skal ej heller blive vor Fjende for nogens Skyld. Vi bekender ogsaa, at der er truffet Overenskomst med Herr Klaus af Werle og med Herr Henrik af Meklenborg om, at vi ikke skal slutte Forlig med Kongen af Danmark, med mindre vi gør det med deres Vilje, og de skal ikke heller slutte Forlig med den samme Konge af Danmark, med mindre det er med vor Vilje. De skal ikke heller slutte Forlig med samme Konge mod os, Markgrev Otto, medmindre han (Markgreven) frigør ham (Kongen) for den Fordring, som (han) har mod samme Konge. Hvem der tog det paa sig, at han vilde hjælpe Kongen af Danmark, mod ham skal vi være Herr Klaus af Werle og Herr Henrik af Meklenborg behjælpelig af al Magt, det samme skal (de) gengælde os af al Magt. Vilde ogsaa Kristoffer, Kongen af Danmarks Broder, blive vor Hjælper, og vi Markgrev Otto og Herman og Herr Klaus af Werle og Herr Henrik af Meklenborg træffer Aftale derom, skal de andre bestandigt overholde dette. Kunde vi ogsaa drage en eller anden af vore Venner ind i dette, da skal han ogsaa deltage i disse Aftaler. Det, som her foran er beskrevet, det har vi Otto, Johan, Herman og Valdemar, Markgrever af Brandenborg paa vor Tro lovet at holde bestandigt, uden nogen Slags Svig. Det har lovet med os Herr Henrik af Alvensleben, Herr Bernhard af Plötzke, Herr Henrik af Steglitz, Herr Lydeke af Wedel, Herr Henning af Blankenburg, Herr Droiseke af Kröcher. Dertil skal vi føje saa mange Forlovere, at det bliver 25. Tager ogsaa Herr Klaus af Werle og (Herr Henrik) af Meklenborgs og Herr Klaus af Rostocks Folk nogen Slags Skade i vor Tjeneste, og denne ikke bliver godtgjort inden et halvt Aar, saa skal vi med vore Forlovere ride ind i Salzwedel eller i Spandau, i Templin eller i Sandow, til hvilken Stad vi først kommer, hvor vi skal blive inde saa længe, til al Skade er godtgjort, eller vi kommer ud derfra med deres Vilje. For at disse Ting kan staa ved Magt og Gyldighed, saa har vi givet dette Brev og forseglet det med vort Segl. Dette Brev (er) givet og skrevet i *Jordensdorp Aar 1305 efter Guds Byrd Lørdagen før den navnløse Søndag.
Der namenlose Sonntag er ikke, som Reg. Dan. l. l. og Mekl. UB. l. l. mente, lig med Dominica vacat, men med Iudica, cf. Grotefend, Zeitrechnung I 131.