1305

1305. [o. 8.-10. september]. Helsingborg 386

Et af kong Erik 6. Menved paa hoffet i Helsingborg udpeget nævn erklærer, at det har stadfæstet dommen i sagen mod kong Erik 5. Glippings drabsmænd.

A: tabt – Aa: Rigsbrevbogen, tabt, om overleveringen se Dipl. Dan. 2. rk. I nr. 45 – Udtog paa dansk af Hvitfeld III 75, fol.328, som til indledning bringer følgende bemærkninger: Lod konning Erich nu atter wdi det aar 1305. holde it almindelig Dannehoff/ til Helsingborg. ♦ Haffde did heden ladet steffne alle de vnduigte/ om de endnu haffde nogen redelig aarsage/ som kong Haagen aff Norge faaregaff/ dem met at vndskylde/ at de icke vaare skyldige vdi hans herrefaders død/ ♦ Gaff dem ocsaa leyde/ fællig oc sicker at komme tilstede/ at forsuare dem. ♦ Da gick slig en dom af bisidderne/ liudendis: – Registreret af Stephanius efter A5 (Cancellariæ liber) p.407: De conuictis in perlamento generali Helsingburgi 1305, trykt Danske Mag. 6. rk. I 15.

Tryk: Hvitfeld l. l., herefter Suhm XI 491; Oversigt over Vidensk. Selsk. Forhandl. 1867, 71 – Reg. Dan. nr. 1637*; Rep. nr. 828. Dipl. Dan. 2. rk. V nr. 386; DRB. II:5 nr. 386 (i oversættelse).

Hvitfelds udtog er uden dagsangivelse, men i dagene fra 8.–10. september udsteder flere danske bisper breve i Helsingborg, cf. nr. 382–85 og 387.

Tekst efter Hvitfeld III 75:

. . . gjøre vitterligt for alle som ere/ oc komme skulle/ at aar 1305. for siddendis raad/ til Helsingborg for bisper hertug Christoffer aff Estland/ Erich aff Suerige/ Woldemar aff Findland/ Geert/ greffue vdi Holsten/ oc Danmarckis høffdinge/ oc met dennem en stor skare/ da fremkom vor naadige herre kong Erich beklagendis hans herrefaders kong Erichs død/ oc beskylte der for/ greffue Jacob/ marsk Stig/ Nicolaum Hallindsfar/ Peder Porse/ Peder Jacobssøn/ Nicolaum Knudssøn/ Aage Kacke oc Ranne Jonssøn/ offuer raad/ befalning/ oc gierning/ til at ihielsla hannem/ oc Aruid Bentssøn/ vdi det at hand met hans egen haand/ offueruaar det slemme mord ♦ Oc der tilbød hand dennem aff synderlig naade/ oc for førstelig forbøn skyldy (dog de tilforne vaare lowligen offuervunden) om nogen dem kunde endnu vndskylde sig der vdi/ oc vdi rettergangene vndlede/ at all tuiffuel kunde betagis/ tilladendis dennem at fremkomme oc oss at randsage/ sige oc suerge/ hvad oss siuntis sandest oc retfærdigst/ effter vor samuittighed/ ♦ Oc kalled hand oss seerdelis tilsammens aff den gantske forsamling/ som vaar hos hannem tilstede/ at wi skulde randsage/ huem skyldig vaar/ huilcke icke/ ♦ Da effter it gaat raadslag/ indkomme wi igien/ for forneffnde konge/ førster/ greffuer herrer/ forsamling/ leggendis voris hender paa det hellige euangelium/ ♦ Da haffue wi fri vdsagt/ at alle disse forneffnde ere skyldige vdi konning Erichs død/ oc haffuer giort den deel/ som er crimen læsæ maiestatis, ♦ Oc aff all den forsamling/ vaar ingen som sagde der imod/ vden Peder Iacobssøn/ som tiltaledis/ og nogen de andre beskylte deris børn.

16 rettergangene] rettergang folioudgaven.

... Gør vitterligt for alle nulevende og tilkommende, at vor naadige Herre, Kong Erik, (paa Hoffet i) Helsingborg Aar 1305, for Bisper, for Hertug Kristoffer af Estland, Erik af Sverige, Valdemar af Finland, Gerhard, Greve af Holsten, og Danmarks Stormænd og fremkom med Klage over sin Herr Faders, Kong Eriks, Død, og at han beskyldte Grev Jakob, Marsk Stig, Niels Hallandsfar, Peder Porse, Peder Jakobsen, Niels Knudsen, Ove Kage og Rane Jonsen for Raad, Befaling og Handling til at ihjelslaa ham og Arvid Bentsen for, at han med egen Haand overvar det slemme Mord. Og han tilbød dem af særlig Naade og for fyrstelig Forbøns Skyld — endskønt de i Forvejen var lovligt domfældt — at rense sig og ved Rettergang befri sig, om nogen endnu kunde, saa at al Tvivl kunde forsvinde, idet han tillod dem at fremføre og os at ransage, sige og sværge, hvad os syntes sandest og retfærdigst efter vor Samvittighed, og han udpegede særligt os af den hele Forsamling, som var tilstede hos ham, til at ransage, hvem der var skyldig og hvem ikke. Efter en god Raadslagning indkom vi da igen for fornævnte Konge, Fyrster, Greve, Herrer og Forsamling, og idet vi lagde vore Hænder paa det hellige Evangelium, udsagde vi frit, at alle de fornævnte er skyldige i Kong Eriks Død og har begaaet den Handling, som er en Majestætsforbrydelse. Og af hele Forsamlingen var der ingen, som sagde imod, uden Peder Jakobsen — som var anklaget — og nogle af de andre anklagedes Børn.