Nos frater Fredericus, dei et apostolicæ sedis gratia sanctæ Rigensis ecclesiæ archiepiscopus, uidentes et cognoscentes, nobis et nostris ecclesiæ uasallis ciuitatique Rigensi per fratrem Godefridum, præceptorem domus Theotonicæ per Liuoniam, et per fratres sibi subditos præfatæ domus Theotonicæ, inferri præiudicia plurima et grauamina manifesta, uidelicet, quia antequam uenissemus ad dictam nostram ecclesiam, prædicti preceptor et fratres domus Theotonicæ, illicitis conuenticulis celebratis, nostros uasallos et ciues ciuitatis prædictæ iudicio suo et domini Theodorici, qui se gerit pro episcopo Tharbatensi, uasallorumque regis Daciæ de facto, cum de iure non possunt, subiecerunt. ♦ Item immemores arbitrii, arbitrati per uenerabilem patrem, dominum Isarnum, quondam Rigensem, nunc Lundensem, archiepiscopum, de mandato sanctissimi patris, domini Benedicti papæ XI., coram duobus cardinalibus presbiteris, uidelicet domino Iohanne Monacho et do- mino fratre Gentile, a ciuibus nostris Rigensibus, quos pluribus iniuriis antea grauarant, eis innumerabiles molestias inferendo, contra iustitiam duo millia marcarum per ordinationes iniustas et indebitas extorserunt, compellentes eos nichilominus, ut ab actione super bonis, quæ in Curonia possidebant, penitus desisterent, in ecclesiæ nostre preiudicium non modicum et grauamen . . . . . unde super hiis et aliis grauaminibus, per prædictos præceptorem et fratres nobis, ecclesiæ, uasallis, ciuitatique nostris Rigensi illatis, sedem apostolicam appellamus seu etiam prouocamus omni iure, quo melius possumus, in hiis scriptis petentes apostolos cum instantia nobis dari, ponentes nos et ecclesiam ciuitatemque nostram Rigensem et uasallos nostros et omnes adhærentes nobis uel in hac parte adhærere uolentes, necnon omnia alia bona nostra, tam in iuribus quam in rebus, ubicumque fuerint, et personis, sub protectione eiusdem, donec huiusmodi appellationis negotium per dictam sedem decisum fuerit et finaliter diffinitum. ♦ Actum et appellatum in ciuitate Rigensi xviii. kalendas octobris anno domini millesimo trecentesimo quinto. tertiæ indictionis.
6 ..... herefter følger en række klager, som ikke har tilknytning til Danmark.
28: nr. 114 og 318.
Vi Broder Frederik, med Guds og det apostoliske Sædes Naade den hellige Rigakirkes Ærkebiskop, ser og erkender, at Broder Gotfred, Landmester for den tyske Orden i Livland og de ham undergivne Brødre i den omtalte tyske Orden, har paaført os og vor Kirkes Vasaller og vor Stad Riga mangfoldige Skader og aabenlyse Tynger derved, at fornævnte Landmester og Brødrene i den tyske Orden, inden vi var kommet til vor nævnte Kirke, afholdt ulovlige Møder og faktisk — for efter Retten kunde de ikke gøre det — lagde vore Vasaller og fornævnte Stads Borgere under deres og den som Biskop af Dorpat optrædende Herr Didriks og den danske Konges Vasallers Dom; fremdeles har de forglemmende den af den ærværdige Fader, Herr Isarn, forhenværende Ærkebiskop af Riga, nu af Lund, paa Befaling af den højhellige Fader, den Herre Pave Benedikt 11. i Nærværelse af to Kardinalpræster, nemlig den Herre Johannes Monachus og den Herre Broder Gentilis, afsagte Voldgiftskendelse, imod Retten aftvunget vore Borgere i Riga, som de tidligere havde tynget med mangfoldige Forurettelser ved at paaføre dem utallige Byrder, 2000 Mark ved ulovlige og utilbørlige Bestemmelser, idet de ydermere tvang dem til helt at afholde sig fra Klage i Anledning af det Gods, som de besad i Estland, til ikke ringe Skade og Tynge af vor Kirke ... derfor i Anledning af disse og andre Tynger, som fornævnte Landmester og Brødre har tilføjet os, Kirken, Vasallerne og vor Stad Riga, appellerer vi til og paakalder vi det apostoliske Sæde med al den Ret, vi bedst kan, idet vi ved dette Brev beder om, at Appelbrev gives os øjeblikkeligt, og idet vi stiller os og Kirken og vor Stad Riga og vore Vasaller og alle vore Tilhængere, eller de som i denne Sag vil slutte sig til os, og alt vort øvrige Gods, saavel Rettigheder som Ting, overalt hvor det maatte befinde sig, og Personer, under sammes Beskyttelse, indtil denne Appelsag maatte være afgjort og endelig afsluttet af nævnte Sæde. Forhandlet og appelleret i Staden Riga den 14. September 1305 i den tredje Indiktion.