Omnibus presens scriptum cernentibus Iohannes dei gracia Arusiensis epi scopus salutem in domino sempiternam. ♦ Cum in ecclesia nostra consuetudo quedam laudabilis obseruata fuerit ab antiquo. uidelicet quod clerici nostre dyoceseos post su<s>ceptum presbiteratus ordinem teneantur in dicta ecclesia nostra si necesse habuerit in statu uicarii biennio pro consueto sallario deseruire. nos considerantes quod predicta consuetudo non minus propter utilitatem ipsius cleri quam honestatem ecclesie sit rationabiliter introducta. ipsam auctoritate nostra confirmamus. inhibentes ne quis predictam consuetudinem transgredi presumat prout suspensionis sentenciam ab officio suo uoluerit euitare. nisi forte in casu necessitatis a nobis uel capitulo nostro licenciam recedendi meruerit optinere. ♦ In cuius euidenciam sigillum nostrum presentibus est appensum. ♦ Datum Arusii anno domini millesimo. ccco. sexto. in dominica qua cantatur officium Oculi mei.
16 su<s>ceptum] suceptum Aa.
– foran ordinem er officium underprikket.
17 biennio] rettet fra triennio, cf. overskriften.
Jens, af Guds Naade Biskop i Aarhus, til alle, der ser dette Brev, Hilsen evindelig med Gud.
Da man i vor Kirke fra gammel Tid har iagttaget en prisværdig Sædvane, der gaar ud paa, at de gejstlige i vort Stift efter at have modtaget Præstevielsen er pligtige til i vor nævnte Kirke om fornødent at gøre Vikartjeneste i to Aar for det sædvanlige Honorar, stadfæster vi i Betragtning af, at fornævnte Sædvane med god Grund er indført lige saa meget til Gejstlighedens Nytte som til Hæder for Kirken, samme Sædvane ved vor Myndighed, idet vi paabyder, at ingen maa driste sig til at overtræde fornævnte Sædvane, saafremt vedkommende vil undgaa at suspenderes fra sit Embede, medmindre han af os og vort Kapitel i Nødsfald maatte have gjort sig fortjent til at opnaa Tilladelse til at trække sig tilbage. Til Bevis herfor er vort Segl vedhængt dette Brev. Givet i Aarhus i det Herrens Aar 1306 paa den Søndag, da der som Indgangsbøn synges Oculi mei.