forrige næste

1. Tekst efter Hvitfeld:

Aar 1306. ottende dagen for Martini til Medelfart er forhandlet imellem kong Erich paa den ene hertug Woldemar aff Sønder Iudland/ oc hertug (!) Erich aff Langeland/ hertugens broder/ paa den anden side/ at de skulde lade kongen følge alt de forbrudne deris gods i førstendommet/ effter hans raads raad/ ♦ De lofuede oc icke at besuære hans bønder vdi førstendommet/ oc om det skeede/ skulde de haffue tilfluct til hannem/ oc til Vrne ting hende ret/ ♦ Giør de der imod/ da skal effterskreffne deris forloffuer vere deris eed quit/ ♦ Hertug (!) Erich/ som hand haffde taget vdi sin tieniste/ foruden seduaanlig tieniste aff Langeland/ skulde endda tiene hannem met 200. mand/ samlede eller i sær/ ♦ Huor mange hand lod tilsige/ de skulde tiene vdi tolff ver/ oc tilsigis sex ver før/ ♦ Kongen skal staa dennem for fengsel oc skade/ ♦ Der met skal hand tiene hannem offuer Kolding oc Belt/ oc Gruelsmölle (!) hos Vismar/ ♦ Forneffnde herrer beplichtet dem oc/ at om de fantis at practicere i kongens død/ fengsel/ lande eller slaattis fortabelse/ skulde alt deris gods oc friheder vere fortabet/ oc de maatte strax bandsættis/ ♦ Practicere de noget imod hertug Christoffers liff oc velfærd/ da skal det regnis vnder samme beskeed/ saa lenge hand er i kongens tieniste/ icke heller maa de lade dem bruge imod hannem/ inden rigis eller vden/ ♦ Men om hertug Christoffer tien andre vdlendiske herrer/ da ere de fri for dette løffte/ hans persone anrørendis/ til hand kommer i riget/ ♦ De/ oc 60. ridder skal loffue dette met dem/ ♦ Hertug (!) Erich skal staa vnder denne forhandling/ ♦ Konning Erich skal giøre hannem oc her Skielm Huides arffuinge en sone imellem/ som hand kand best/ for forneffnde her Skielm Huide drost/ forneffnde hertug (!) Erich Langbeen ihielslog.

2. Stephanius:

Transactionem de proscriptorum bonis.

2 Gruelsmølle (!) = Gruben-Mühle.

1. Udtog hos Hvitfeld:

Aar 1306 ottende Dagen før Mortensdag blev der forhandlet i Middelfart mellem Kong Erik paa den ene Side og Hertug Valdemar af Sønderjylland og Hertugens Broder, Hertug Erik af Langeland paa den anden Side. De skulde lade alt det Gods, som tilhørte de dømte i Fyrstendømmet, følge Kongen efter hans Raads Raad. De lovede ligeledes ikke at besvære hans Bønder i Fyrstendømmet. Og hvis det skete, skulde de søge Værn hos ham og faa Dom ved Urne Ting. Handler de herimod, skal deres efterskrevne Forlovere være løste fra deres Ed. Hertug Erik, som han havde taget i sin Tjeneste, skal foruden den sædvanlige Tjeneste af Langeland yderligere tjene ham med 200 Mand, samlede eller delvis, saa mange som han lod tilsige; de skulde tjene i 12 Uger og tilsiges 6 Uger i Forvejen. Kongen skal holde dem skadesløs for Fængsel og Skade. Med disse skal han tjene ham paa den anden Side Kolding og Bælt og Grubenmühle ved Wismar. De fornævnte Herrer lovede ligeledes, at hvis det skete, at de arbejdede paa Kongens Død, Fængsel, Landes eller Slottes Fortabelse, skulde alt deres Gods og Friheder være fortabt, og de maatte straks sættes i Ban. Iværksætter de noget imod Hertug Kristoffers Liv og Velfærd, da skal det regnes under samme Aftale, saa længe han er i Kongens Tjeneste; ligeledes maa de ikke lade sig bruge imod ham, hverken inden eller uden for Riget. Men hvis Hertug Kristoffer tjener andre udenlandske Herrer, da er de fri for dette Løfte, som angaar hans Person, indtil han kommer i Riget. De og 60 Riddere skal love dette med dem. Hertug Erik skal være medindbefattet i denne Forhandling. Kong Erik skal mægle et Forlig, saa godt som han kan, mellem ham og Herr Skjalm Hvides Arvinger, fordi fornævnte Hertug Erik Langben ihjelslog Drosten Herr Skjalm Hvide.

2. Registratur hos Stephanius:

Overenskomsten om de fredløses Gods.