Kristian, af Guds Naade Biskop i Ribe, til alle, der ser dette Brev, Hilsen evindelig med Gud.

Den omsorgsfulde Bekymring, vi skylder vort Hyrdehverv, paaminder os om at give Agt paa vore undergivnes Fornødenheder og med faderligt Forsyn efter Evne at hjælpe alt efter Forholdenes og Menneskenes Trang. Dette er Grunden til, at vi — da Provstiet i Vardesyssel i vort Stift i Fortiden har haft dels ingen, dels i den Grad smaa og usle Indtægter, at de ingenlunde var tilstrækkelige til at bære samme Provstis Byrder, hvoraf der fulgte Lejlighed til at rase mod de undergivne, til at undertrykke Kirker og kuldkaste Domme, da vi ønsker at forebygge saadanne Farer, idet Hensyn til det nyttige gør det tilraadeligt, ja snarere Nøden kræver det, og da vi ønsker at sørge for nævnte Provsti, — efter at have holdt højtidelig og omhyggelig Forhandling og Raad med vort Kapitel med Samtykke af Herr Jakob, Kannik ved vor Kirke i Ribe og Præst ved Kirken i Jerne, og med dens Sognefolks enstemmige Samtykke har ladet samme Kirke henlægge til fornævnte Provsti for evigt med vort fornævnte Kapitels Raad og Samtykke, dog med Forbehold af en passende Del til Præsten eller Vikaren, som til enhver Tid er eller gør Tjeneste der. Til Vidnesbyrd herom er vort Segl sammen med vort Kapitels Segl hængt under dette Brev. Givet i det Herrens Aar 1306 den 18. November.