Anders Høgby/ hertug Christoffers aff Hallind drost/ paa hans herris vegne/ handlede met grev Iacob/ Peder Iacobssøn/ oc andre beskylte for kong Erichs død/ ♦ Da voldgaff hand hans herris sag ind paa kong Haagen oc hertug Erich/ huad vndskyldning de vilde faarefinde manddraberne at giøre/ som de vilde ansuaret i deris samuittighed/ at det kand vere hertug Christoffer rømmeligt/ ♦ Hand forskreff sig oc hans herre/ icke skulde hindre/ hemelig eller obenbare/ hues som de vilde sige/ der imod skulde de ocsaa fordre hans herre oc hans tienere/ effter den forskriffning/ som hans herre oc dem imellem vaar gangen/ ♦ Actum Opslo.
Anders Højby, Hertug Kristoffer af Hallands Drost, forhandlede paa sin Herres Vegne med Grev Jakob, Peder Jakobsen og andre, der var anklagede for Kong Eriks Død. Da overgav han sin Herres Sag til Kong Haakons og Hertug Eriks Voldgift, hvilken Undskyldning de vilde paalægge Manddraberne at gøre, som de kunde forsvare for deres Samvittighed, at den kunde være ærefuld for Hertug Kristoffer. Han forpligtede sig ogsaa til, at hans Herre ikke skulde hindre, hemmeligt eller aabenlyst, det som de vilde sige; til Gengæld skulde de fremme hans Herres og Tjeneres Sag i Overensstemmelse med det Brev, som var udvekslet imellem hans Herre og dem. Forhandlet i Oslo.
Datering: Brevet, der i Hvitfelds referat er uden dagsangivelse, maa i hvert fald være efter 1307 28. febr., da hertug Kristoffer befuldmægtigede sin drost Anders Højby og sin kapellan Jens Tostesen til at optage forhandlinger med grev Jakob og hans tilhængere, jf. nr. 52.