Dominus Iohannes Foot canonicus Roskildensis optinuit post mortem patris sui domini Ion Foot canonici bona in Vindehælsinge prouincie Løweherreth que fuerant eidem domino Ion Fot inpignerata multis annis et non redempta ♦ Separatis enim possessionibus hereditarie porcionis inter ipsum et nepotes suos scilicet dominum Nicolaum sacerdotem et Villelmum filium Alardi ciuem Roskildensem ipse Iohannes Foot accepit predicta bona in Windehælsinge in sortem suam et demum legauit ea testamentaliter monasterio beate uirginis in Sora uidelicet unam curiam cum vi oris terrarum in censu scotans in placito domini Erici regis domino Hemmingo abbati per manum domini Hermanni prepositi Imbrie anno domini 1307 die beatorum Philippi et Iacobi/
4 e. hereditarie er poss overstreget.
7 demum)] tilf. o. l.
4: jf. Dipl. Dan. 2, rk. IV nr. 279.
Herr Jens Fod, Kannik i Roskilde, arvede efter sin Faders, den Herre Kannik Jon Fods Død det Gods i Vinde-Helsinge, Løve Herred, som i mange Aar havde været pantsat til samme Herr Jon Fod og ikke var blevet tilbagekøbt; thi ved Arvens Fordeling mellem ham og hans Søstersønner, nemlig Præsten Herr Niels og Vilhelm, Roskildeborgeren Alards Søn, fik Herr Jens Fod fornævnte Gods i Vinde-Helsinge som sin Part, og til sidst testamenterede han det vidnefast til Vor Frue Kloster i Sorø, idet han nemlig skødede en Gaard paa syv Øre Skattejord paa Kong Eriks Retterting til Abbeden, Herr Hemming, ved Herr Herman, Provst paa Femern, i det Herrens Aar 1307 paa den hellige Filips og Jakobs Dag.