© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa1:
In nomine domini amen: ♦ Anno a natiuitate eiusdem mo · ccco · septimo, sabbato proximo post ascensionem domini, cum magnifico principe domino Cristophoro dei gratia duce Hallandiæ et Samsøy · nos Ericus et Walldemarus eadem gratia duces Sueworum apud curiam Mothorp placitationes compromisimus et concordauimus unanimiter in hunc modum: ♦ <1> In primis uidelicet, quod quilibet nostrum alterius iuuamine, quam diu uixerit, efficaciter debet congaudere, et inter ipsum dominum ducem Cristophorum et nos amicitia stabilis, sinceræ caritatis unio, et uera concordia amodo debet esse, semper affectibus duratura. ♦ Singulæ quoque discordiæ et controuersiæ, si quæ inter nos hactenus subortæ fuerant, extirpatæ de cetero debent esse et penitus suffocatæ · ♦ Nos itaque Ericus et Walldemarus promittimus, quod ipsi domino duci Cristophoro, et liberis suis, fideliter assistemus, adiuuantes eundem contra dominum regem Daciæ, fratrem suum, in dextrariis quadringentis, specialiterque eidem domino duci Cristophoro, et nulli alii, ad coronam regni Daciæ optinendam auxilia toto conamine porrigentes. ♦ <2> Item promittimus, quod placitationes seu treugas cum prædicto rege Daciæ sine consensu ipsius domini ducis nullatenus ini<bi>mus, nec in aliquo, sine isto, concordabimus cum eodem. ♦ <3> Præterea in Skania, uel in aliis locis, sibi aptis, ubi commode poterimus, ipsum dominum ducem secundum consilium nostrum trium, super castris adiuuabimus construendis. ♦ <4> Item in incohatione guerræ mouendæ, quamcumque terram Daciæ scilicet Skaniam uel aliquam aliam ibidem sitam, intrauerimus deuastando uel incendium faciendo, nos ipsi nobis et nostris de eadem terra, donec domino Cristophoro subiugata fuerit, prouidebimus in expensis. ♦ Si uero aliqua terrarum Daciæ præfato domino duci fidedigne adhærere uoluerit, ipse dominus dux postea nobis et nostris sequacibus in expensarum necessariis præuidebit. ♦ <5> Item si ad bellum puplicum deuenire contigerit, et in eodem bello de aduersariis nostris aliquos captiuari, quilibet nostrorum prædictorum, secundum pluralitatem personarum, quas habet, participet de eisdem. ♦ <6> Similiter etiam de castris intelligatur, si per nos aliqua deuicta fuerint, capti in eisdem castris participentur, sicut prius. ♦ <7> Item incohatione guerræ eidem domino Cristophoro trecentas marchas puri argenti committere nos oportet. ♦ <8> Præterea, si prædictum ducem Hallandiæ de castris suis et aliis bonis in Dacia sitis, quod deus auertat, proscribi contingat, ad terras regni nostri et castra in possessione nostra et dominio existentia, dummodo sufficienter caueatur, ne dolus nobis aliquatenus intendatur, liberum accessum habeat, fraude qualibet procul mota; eidem domino duci Cristophoro, castrum Løthosiæ uel Konongellis specialiter assignantes, una cum mille marchis denariorum monetæ Swecie, infra duodecim septimanas a die, qua idem castrum receperit, integraliter persoluendis; quos etiam redditus liberis suis et seruientibus promittimus, si ips<i> domino duci, quod absit, humanitus quid contingat exu lando, quousque eis in Dacia bona sua procurare poterimus rehabenda placitando. ♦ <9> Item si aliqui de familia eiusdem, ingratitudinem suam incurrentes, ad nos uenerint, eos libere colligere possumus, et pro eisdem erga dictum ducem placitare, dummodo præfato domino uel suis dampnum non inferant uel uiolentiam aliqualem. ♦ Similiter etiam sæpedictus dominus dux Cristophorus hominibus nostris, si ita contingat, potest facere uice uersa. ♦ <10> Si uero ali qui eiusdem domini ducis bona aliqua in dominio nostro habuerint, libertatibus super hiis, sicut famuli nostri, omnino debent congaudere. ♦ Et si aliquis bona eorum uel ipsos infestauerit, eisdem in omnibus astabimus sicut nostris, ut secundum leges patriæ se defendant. ♦ Si uero castra prædicti ducis ab inimicis suis obsessa fuerint, ad expellendum eosdem cum festinatione, sibi, si quo modo poterimus, iuuamina inpendemus. ♦ <11> Promittimus insuper, quod nos ambo dictæ guerræ inchoandæ personaliter interesse debemus, uel ad minus alter nostrum præsens erit, si forte alium casu contingat aliquo impediri. ♦ <12> Insuper si aliqui in Dacia habitantes pro se et bonis suis, ne deuastentur uel comburantur, placitare attemptauerint et compositionem facere, quæ uulgariter dicitur thingæ, argentum uel pecuniam aut alias res exhibentes, ista omnia domino Cristophoro debent specialiter pertinere. ♦ <13> Item omnia castra quæ in Dacia per auxilium nostrum deuicta fuerint, eadem cum omnibus suis pertinentiis et terra, in qua sita sunt, prædicto duci Cristophoro cedant, perpetuo possidenda; et nunquam de guerra, inter ipsum et fratrem suum regem Daciæ mota, cessabimus, nec aliqualiter desistemus, antequam ipse Cristophorus propositum suum in Dacia compleuerit pro suæ libitu uoluntatis. ♦ <14> Si uero eidem domino duci per iuuamina nostra in eadem Dacia plura bona quam nunc habet, augmentata fuerint, de eisdem bonis nobis etiam in pluribus iuuaminibus quam prius præuidebit. ♦ Et si propria industria, sine nobis, sibi aliqua subiugauerit, de illis nobis astabit, quantum sibi placet. ♦ Ad hoc autem, quod omnia suprascripta sint firmiter et irrefragabiliter obseruanda, nos Ericus et Walldemarus una cum duodecim militibus nostris, uidelicet dominis Aberno Sixteinsson, Philippo Ulfsson, Guthmaro Magnoson, Kanuto Ionsson, Falcone Ionsson, Petro Rogwallzson, Philippo Ingiwaldsson, Benedicto Hafridarson, Benedicto Algautsson, Lydaro de Kyrnæ, Ywano de Kyrnæ et Ywano de Sandbergh, ac uiginti quatuor armigeris nostris, sub sentencia excommunicationis domini papæ, firmiter promittimus, fide super hiis præstita corporali, ita, quod si nos promissiones infringerimus supradictas, per nullum, nisi per ipsum dominum papam absoluemur, nec etiam per ipsum, nisi reconciliationem prius fecerimus cum domino Cristophoro prius dicto. ♦ Item si promissa prædicta non seruauerimus, præfati milites nostri <et> armigeri uel a seruitio nostro et familia omnino fugiant et discedant, uel etiam concordiam prius scriptam inter nos promoueant stabiliter obseruandam, aut etiam ipsi milites et armigeri excommunicationi subiaceant supradictæ. ♦ In cuius rei testimonium sigilla nostra una cum sigillis eorundem militum præsentibus sunt appensa. ♦ Datum anno die et loco supradictis.
21 a natiuitate eiusdem] natiuitatis eiusdem Aa2.
23 Walldemarus] Waldemarus Aa2.
24 Sueworum] Sweuorum Aa2.
7 ini<bi>mus] iniemus Aa1.
16 præuidebit] prouidebit Aa2.
27 fraude qualibet Aa2; fraude aliqua Aa1.
– Løthosiæ] Loth- Aa2.
28 Konongellis] Konongillis – on foran g o. l. – overstreget; i marg.: Konongellis. Kongellis Aa2
31 ips<i>] ipso Aa1.
27 præuidebit] prouidebit Aa2.
30 Sixteinsson] Sixteinisson Aa2
31 Ulfsson] Ulfson Aa2.
32 Rogwallzson] Rogwaldtzsøn Aa2.
7 <et> om. Aa1.
Guds Navn Amen. I Aaret efter sammes Fødsel 1307 førstkommende Lørdag efter Herrens Himmelfart har vi Erik og Valdemar, af Guds Naade de svenskes Hertuger, sluttet Forlig med den stormægtige Fyrste, Herr Kristoffer, af Guds Naade Hertug af Halland og Samsø, paa Gaarden Morup og enstemmigt givet vort Samtykke dertil paa følgende Maade. <1> Nemlig for det første, at enhversomhelst af os bør, saa længe han lever, nyde den andens virksomme Hjælp, og der bør fra nu af mellem selve den Herre Hertug Kristoffer og os være uforanderligt Venskab, en inderlig Kærligheds Forening og sand Samdrægtighed, der skal vare med evig Hengivenhed. Ogsaa skal for Fremtiden al Uenighed og Strid, hvis der hidtil er opstaaet nogen mellem os, være udryddet og fuldstændigt tilintetgjort. Vi Erik og Valdemar lover derfor, at vi tro vil bistaa selve Herr Kristoffer og hans Børn, idet vi hjælper samme mod den Herre Kongen af Danmark, hans Broder, med 400 Stridsheste, idet vi særligt af al Kraft yder Hjælp til samme Herre, Hertug Kristoffer, og ingen anden for at opnaa Danmarks Riges Krone. <2> Fremdeles lover vi, at vi paa ingen Maade vil slutte Forlig eller Vaabenstilstand med fornævnte Konge af Danmark uden selve den Herre Hertugens Samtykke eller i noget komme overens med samme uden ham. <3> Ydermere vil vi hjælpe samme Herr Hertug med efter Beslutning af os tre at opføre Borge i Skaane og paa andre Steder, der er gunstige for ham, og hvor vi bekvemt kan. <4> Fremdeles vil vi, ligegyldig hvilken Landsdel i Danmark, det være sig Skaane eller nogen anden dér beliggende, vi rykker ind i ved Krigens Begyndelse og hærger eller brænder, selv forsyne os og vore Folk med Proviant fra samme Landskab, indtil det er underlagt Herr Kristoffer. Men hvis een af Danmarks Landsdele tro vil slutte sig til fornævnte Herr Hertug, skal selve den Herre Hertug senere forsyne os og vore Tilhængere med Proviant. <5> Fremdeles hvis det kommer til aaben Krig, og i samme Krig nogle af vore Modstandere tages til Fange, skal hversomhelst af os fornævnte faa Del i samme i Forhold til det Antal Personer, han har. <6> Paa samme Maade skal der forstaas om Borge, hvis vi erobrer nogle, Fangerne paa samme Borge skal deles som ovenfor. <7> Fremdeles skal vi ved Krigens Begyndelse overgive samme Herr Kristoffer 300 Mark rent Sølv. <8> Ydermere hvis fornævnte Hertug af Halland, hvad Gud forbyde, skulde blive landflygtig fra sine Borge og andet Gods i Danmark, skal han have fri Adgang til vort Riges Lande og de Borge, der staar under vort Herredømme, idet der dog skal træffes tilstrækkelige Forholdsregler imod, at der ikke i nogen Henseende pønses paa List imod os, og at alt Bedrag er udelukket, idet vi anviser samme Herre Hertug Kristoffer Borgen Lödöse eller Kungälv og 1000 Mark svenske Penge, der skal udbetales fuldt ud inden 12 Uger fra den Dag, han har modtaget samme Borg; samme Afgifter lover vi hans Børn og dem, der tjener ham, hvis den Herre Hertugen, hvad Gud forbyde, skulde dø i Landflygtighed, indtil vi ved Forhandling kan skaffe dem deres Gods i Danmark, som de bør have tilbage. <9> Fremdeles hvis nogen af hans undergivne efter at have paadraget sig hans Unaade kommer til os, kan vi frit tage imod dem og forhandle for dem med nævnte Hertug, naar blot de ikke tilføjer fornævnte Herre og hans Folk Tab og nogen Vold. Paa samme Maade kan omvendt den oftnævnte Herr Hertug Kristoffer gøre med vore Mænd, hvis det sker saaledes. <10> Men hvis nogen af samme Herre Hertugs Svende har noget Gods i vort Omraade, skal de i alt nyde de Friheder med Hensyn til disse som vore Svende. Og hvis nogen angriber deres Gods eller dem selv, saa vil vi bistaa dem i alt ligesom vore egne Mænd, saa at de kan forsvare sig efter Fædrelandets Love. Men hvis fornævnte Hertugs Borge bliver belejret af hans Fjender, vil vi ufortøvet yde Hjælp, hvis vi paa nogen Maade kan, for at fordrive dem. <11> Vi lover ydermere, at vi begge personligt bør deltage i nævnte Krigs Begyndelse, og i det mindste skal den ene af os være tilstede, hvis maaske den anden ved et Tilfælde bliver forhindret. <12> Hvis ydermere nogen af Indbyggerne i Danmark skulde forsøge at forhandle og slutte Forlig, hvad der paa Dansk hedder »tinge«, for sig og sit Gods, at det ikke skal hærges og brændes, idet de byder Sølv og Penge eller andet, bør alt det særskilt tilhøre Herr Kristoffer. <13> Fremdeles skal alle Borge i Danmark, der erobres med vor Hjælp tilfalde fornævnte Hertug Kristoffer med alt deres Tilliggende og Jorden, hvorpaa de ligger, at besidde evindelig. Og aldrig vil vi gaa ud af Krigen mellem ham og hans Broder, Kongen af Danmark, eller i nogen Retning ophøre dermed, førend Kristoffer selv har fuldført sit Forehavende i Danmark efter sit eget Forgodtbefindende. <14> Men hvis den samme Herre Hertug ved vor Hjælp opnaar mere Gods i samme Land Danmark, end han nu har, skal han af samme Gods ogsaa forsyne os med mere Hjælp end tidligere. Og hvis han underlægger sig noget ved egen Hjælp uden os, skal han bistaa os dermed, saameget som han vil. Og i den Hensigt, at alt det ovenforskrevne fast og ubrydeligt skal overholdes, lover vi Erik og Valdemar med tolv af vore Riddere, nemlig Herrerne Arnbjørn Sigstenson, Filip Ulvsson, Gudmar Magnusson, Knut Jonsson, Folke Jonsson, Peter Ragnvaldsson, Filip Ingvaldsson, Bent Hafridson, Bent Algotsson, Lydar af Küren, Ivan af Küren og Ivan af Sandberg og 24 af vore Væbnere under den Herre Pavens Banlysningsstraf urokkeligt, idet vi aflægger legemlig Ed derpaa, at ingen, hvis vi bryder de fornævnte Løfter, skal løse os af det nævnte Ban, undtagen selve den Herre Paven og heller ikke han, hvis vi ikke forinden er blevet udsonet med fornævnte Herr Kristoffer. Fremdeles hvis vi ikke holder de fornævnte Løfter, skal vore fornævnte Riddere og Væbnere enten undfly og forlade vor Tjeneste og vort Hof eller ogsaa fremme forskrevne Enighed mellem os, der urokkeligt bør overholdes, eller ogsaa skal selve Ridderne og Væbnerne hjemfalde til ovenfor skrevne Banlysning. Til Vidnesbyrd herom er vore Segl med samme Ridderes Segl hængt under dette Brev. Givet fornævnte Aar, Dag og Sted.