Til vor elskede Søn Præsten Magister Jens Franz, Kannik i Lund. Med Glæde udstrækker vi vor Gavmildheds Haand for at sørge forN dem, der anbefales ikke blot ved deres egne Fortjenester, men ogsaa iøvrigt ved velfortjent rosende Omtale. Da derfor vor ærværdige Broder Ærkebiskop Isarn af Lund for nylig ved sit aabne BrevN har ansøgt os om, at vi af apostolisk Velvilje vilde værdiges at give Dig Provision paa et Kanonikat ved Domkirken i Lund, i hvilken han hævder at have Ret til at besætte Præbenderne, og en Præbende, naar en saadan er eller bliver ledig der, som Du vilde tage imod, og da han i dette aabne Brev i rigt Maal roser Din Person for boglig Kundskab, hæderlig Vandel og andre Dyder, som er Dig givet, ønsker vi i Betragtning heraf at vise Dig en særlig Naade: vi overdrager Dig med apostolisk Myndighed et Kanonikat ved samme Kirke med fuld kanonisk Ret og giver Dig ogsaa Provision derpaa, og vi forbeholder os i Kraft af vor apostoliske Magtfuldkommenhed at overdrage Dig en Præbende, som ingen anden har berettiget Krav paa, hvis der for Øjeblikket er eller fremtidig bliver en saadan Præbende ledig ved denne Kirke, forudsat at Du personlig eller ved Din dertil særlig beskikkede befuldmægtigede, inden der er forløbet en Maaned, efter at Du eller Din befuldmægtigede har hørt, at den er ledig, tager imod den; vi forbyder paa det strengeste samme Ærkebiskop og hans Efterfølgere, paa nogensomhelst Maade at driste sig til i Mellemtiden, ogsaa før Du saaledes har taget imod den, imod dette vort Forbehold at træffe Bestemmelse angaaende denne Præbende, idet vi erklærer det fra nu af ugyldigt og uden Betydning, om nogen under Henvisning til en eller anden Myndighed med eller uden Viden herom, maatte forsøge at foretage noget anderledes med Hensyn hertil, — uanset Kannikernes Antal iøvrigt og hvilke andre Bestemmelser og Sædvaner ved denne Kirke, som strider herimod, selvom de er sikrede ved Ed, apostolisk Stadfæstelse eller anden Bekræftelse, — uanset om nogen med apostolisk eller nogen anden Myndighed, hvori vi ikke vil, at der herved skal ske noget Indgreb, er bleven anerkendt eller bestræber sig paa at blive anerkendt som Kanniker ved denne Kirke, — uanset om samme Ærkebiskop eller vore elskede Sønner Kapitlet ved Kirken eller hvilkesomhelst andre i Fællesskab eller særskilt har faaet bevilget af det apostoliske Sæde, at de ikke skal være bundne til Anerkendelse eller Provision af nogen eller skal kunne tvinges dertil, og at ingen ved apostolisk Brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og Ord til andet omtaler denne Bevilling, skal kunne faa Provision paa Kanonikater og Præbender ved denne Kirke eller gejstlige Embeder, som de i Fællesskab eller særskilt har Ret til at overdrage eller paa anden Maade raade over; — uanset ogsaa enhver anden almindelig eller særlig Begunstigelse af nævnte Sæde, hvilken Ordlyd den end maatte have, der, naar den ikke er tydeligt omtalt eller fuldstændigt optaget i dette Brev, kan hindre eller blot udsætte Virkningen af denne vor Naadesbevisning, og hvorom — og om hvis fulde Ordlyd der i vort Brev skal finde særlig Omtale Sted, — uanset om Du ikke har været til Stede for at aflægge den vanlige Ed paa at ville overholde Kirkens Bestemmelser og Sædvaner, naar Du blot under Din Fraværelse aflægger den gennem en egnet befuldmægtiget, og naar Du kommer til Kirken, personligt aflægger den, — uanset endelig at Du vides at besidde et Kanonikat og en Præbende ved Domkirken i Roskilde og Sognekirken i Sværdborg i Roskilde Stift. Intet Menneske maa bryde dette vort Overdragelses-, Forbeholds-, Forbuds- og Bestemmelsesbrev eller i ubesindig Forvovenhed gaa imod det. Hvis nogen drister sig til at forsøge derpaa, skal han vide, at han derved vil paadrage sig Gud den almægtiges og hans hellige Apostle Petrus' og Paulus' Vrede. Givet i Poitiers den 6. April i vort (Pontifikats) 3. Aar.