Clemens, Biskop, Guds Tjeneres Tjener, hilser sin elskede Søn ..., Dekan ved Domkirken i Slesvig, med den apostoliske Velsignelse. Selv om det apostoliske Sæde bør bistaa og beskytte alle gejstlige Personer og da især dem, der tjener Herren i Klosterdragt, tager vi i særlig Grad Cistercienserordenens Medlemmer af begge Køn under vor Beskyttelses Værn, for at de ikke skal fortrædiges ved slette Menneskers Anslag; thi vi omfatter med særlig Kærlighed fornævnte Orden, der indtager en saa anset Plads i Guds Kirke, og berøres særlig af den Uret, der overgaar dem. Da derfor vore elskede Sønner ... Abbed i Citeaux og hans Medabbeder og vore elskede Døtre i Kristus ... Abbedisse og Søstrene og deres Konventer af denne Cistercienserorden, efter hvad der er kommet os for Øre, paa mangfoldige Maader fortrædiges med Hensyn til Liv og Gods af nogle Mennesker, der ikke betænker sig paa at tage Herrens Navn forfængeligt, paalægger vi ved denne apostoliske Skrivelse, da vi ønsker at skaffe nævnte Abbeder, Brødre, Abbedisser, Søstre og Konventer Fred og Ro og imødegaa de ondsindedes Bestræbelser, Dig, vise Broder, at Du, personlig eller ved een eller flere andre, bistaar samme Abbeder, Brødre, Abbedisser, Søstre og Konventer ved virksomt at værne og forsvare dem og ikke tillader, at nogen paa utilbørlig Maade fortrædiger dem paa deres Liv og Gods imod Bevillinger, som er dem givet ved det apostoliske Sædes Privilegier, saaledes at I paa vore Vegne med Udelukkelse af Appel tugter dem, der fortrædiger dem, hvem det saa end maatte være, hvilken Orden de maatte tilhøre, og hvilken Stand eller Stilling de end maatte have, selvom de straaler med Bispeværdighedens Glans, uanset vor Forgænger, salig Ihukommelse Pave Bonifacius 8.s Bestemmelse, hvorved der drages Omsorg for, at hverken Anklageren eller den anklagede, naar de er fra samme Stad eller Stift, skal kunne stævnes for Retten udenfor Staden eller Stiftet undtagen i visse bestemte TilfældeN, og en anden Bestemmelse om, at OmbudN, der er beskikkede af fornævnte Sæde, ikke maa driste sig til at føre Proces mod nogen udenfor den Stad og det StiftN, i hvilke de er indsatte, eller overdrage een eller flere andre at optræde paa deres Vegne eller drage nogen mere end een Dagsrejse ud over Grænsen for hans Stift, og at Ombudets Myndighed og Jurisdiktion med Hensyn til ikke paabegyndte Sager udløber ved den beskikkedes DødN; uanset ogsaa det almindelige Kirkemødes Bestemmelse om de to DagsrejserN og alle andre modstridende Bestemmelser desangaaende af denne Bonifacius eller vore andre Forgængere som romerske Paver, naar blot ingen i Kraft af dette Brev drages ud over den 3. eller 4. Dagsrejse udenfor sit Stift, — eller uanset om nogen i Fællesskab eller hver for sig har faaet bevilget af fornævnte Sæde, at de ikke skal kunne rammes af Interdikt, Suspension eller Banlysning eller stævnes for Retten udenfor eller ud over visse Steder ved noget apostolisk Brev, som ikke fuldstændigt og tydeligt omtaler denne Bevilling og deres Personer, Klostre eller Ordener — uanset endelig alle andre almindelige eller særlige Begunstigelser af nævnte Sæde, hvorved Udfoldelsen af Din Jurisdiktion i dette Anliggende paa nogen Maade kan hindres. Du skal omhyggeligt sørge for, at Du ikke personlig eller ved een eller flere andre paa nogen Maade befatter Dig med Spørgsmaal, hvorom der maaske allerede er rejst Proces, eller som kræver en Retskendelse og ikke vedrører denne Bevilling. Hvis Du drister Dig til at optræde anderledes, bestemmer vi nemlig, at saavel dette Brev som ogsaa den Proces, som Du eller de i Kraft af dette Brev skulde skride til, skal være ganske ugyldig og uden Retskraft. Dette vort Paalæg skal Du altsaa udføre med saadan Klogskab og Troskab, at Du ikke paa nogen Maade maa gaa ud over dets Grænser. Forøvrigt er det vor Vilje, og vi bestemmer med apostolisk Myndighed, at fra nærværende Brevs Dato har Du faaet tillagt vedvarende Myndighed og Jurisdiktion i alt det anførte og paa hvert enkelt Punkt deraf, saa at Du kan gaa frem saa fast og kraftigt som ovenfor sagt paa vore Vegne i alt det foran anførte og for de forannævnte, som om Din Jurisdiktion i alt dette og paa hvert enkelt Punkt deraf var bleven erklæret vedvarende ved lovlig Stævning, Formaning eller paa anden Maade. Givet i Avignon den 4. September i vort Pontifikats 4. Aar.