© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
In nomine domini, amen. ♦ Nos Olauus miseratione diuina episcopus Roskildensis, ad perpetuam rei memoriam. ♦ Quia trituranti boui et lasciuienti eque seruiri de horreo, non equum est: eum quoque cui horror increuit ex onere, sub diurno estuanti pondere, nec suadet iustitia nec permittit ratio, in denario coequari. ♦ <1> Proinde officii nostri suggerente debito, nedum et si pro dei nomine in ecclesia nostra Roskildensi die noctuque laborantibus, uerum et aliis quanquam ex beneficio astrictis officio, otio adhuc forte torpentibus, prout ab alto nobis concessum fuerit, summopere consulere intendentes, sta tuimus ex unanimi consensu capituli nostri, et ordinamus omnibus futuris temporibus inuiolabiliter obseruandum. ut quicunque de cetero prebendam in dicta nostra Roskildensi ecclesia adeptus fuerit, fructus ex eadem, in quibuscunque rebus existant, ad corpus uel mensam spectantes eiusdem, nullatenus percipiat, si non fecerit residentiam personalem; nisi nobiscum manserit, seu studii uel peregrinationis causa, aut pro nostro seu ecclesie nostre negotio, in curia Romana uel alibi, aliquem de canonicis ex consensu nostro et capituli abesse contingat, ad quem presentem constitutionem nolumus extendi. non obstante iure, seu consuetudine qualibet contraria in ipsa nostra Roskildensi ecclesia hactenus obseruata. ♦ Alioquin si quid a non residente canonico, uel non ex causis predictis absente, qualitercunque de fructibus prebende alicuius perceptum fuerit, illud in dominium decernimus non transire recipientis, sed omnino tanquam alienum integraliter subiacere restitutioni. ♦ Ceterum ut et onustis portabilior sentiatur sarcina, et assumpto iugo domini discant tandem alii, non toto tempore lasciuire, statuentes adicimus, ut fructus prebendarum canonicorum non residentium, aut non ex causis predictis absentium, inter illos qui cotidie diuinis horis interfuerint, distribuantur. ♦ <2> Insuper ut in caparum pluuialium distributione, pro processionibus faciendis suis temporibus, honor sic deferatur canonicis senioribus, ne iuniores nobilitate forsan preclari aut scientia, capas discoloratas pro uetustate aut extritas, ut in ecclesia ipsa iam sunt plurimum, interdum induti, reputent se contempni; statuimus similiter, ut quilibet de nouo instituendus canonicus, ante annum ab institutione sua numerandum, capam pluuialem dare debeat, qualem considerato ecclesie honore, pro persona sua decentem reputare uoluerit, quando diuinum officium celebrabitur, ad induendum. ♦ <3> Ad obseruantiam igitur horum statutorum firmiorem uolumus et mandamus, ut instituendus de nouo canonicus, antequam recipiatur in canonicum uel in fratrem, iuramento se astringat, hec statuta expresse, cum aliis ab antiquo statutis ac ecclesie consuetudinibus, firmiter seruaturum, ad quemcunque statum contingat ipsum in posterum deuenire. ♦ In quorum statutorum testimonium et euidentiam, sigilla, nostrum et capituli nostri Roskildensis predicti, presentibus sunt appensa. ♦ Actum et datum Roskildis anno domini mo. ccco. decimo, sexta feria ante dominicam quasimodo geniti.
24: Deut. 25,4. 1. Cor. 9, 9. 1. Tim. 5, 18.
I Herrens Navn Amen! Vi Oluf, af Guds Barmhjertighed Biskop i Roskilde, til Sagens evindelige Ihukommelse.
Det er uretfærdigt at give den Okse, der tærsker, og den, der er uvirksom, lige meget fra Laden, ligesom hverken Retfærdigheden tilraader eller Fornuften tillader at give med samme Mønt til den, der har Rædsel for Arbejdet, som til den, der stønner under Dagens Byrde. <1> Da vor Embedspligt opfordrer os dertil, og da vi, saaledes som det fra det høje er overdraget os, har til Hensigt i højeste Grad at sørge ikke blot for dem, der gør sig Anstrengelse for Guds Navn i vor Roskildekirke Dag og Nat, men ogsaa for andre, der, skønt de ved et Embede er bundet til deres Pligt, dog hidtil muligvis har levet i Ro og Uvirksomhed, bestemmer og forordner vi derfor med vort Kapitels enstemmige Samtykke, at det skal overholdes ubrødeligt af alle i Fremtiden, at enhver, der fremtidigt opnaar en Præbende i vor nævnte Roskildekirke, ingenlunde maa modtage Frugterne af samme enten fra Præbendens Grundstamme eller dens Del af Fællesbordet, uanset af hvilke Ting de bestaar, hvis han ikke residerer personligt, med mindre en af Kannikerne er hos os eller med vort og Kapitlets Samtykke er fraværende paa Studierejse eller Pilgrimsfærd eller i vort eller vor Kirkes Ærinde ved den romerske Kurie eller andet Steds, hvem vi ikke ønsker, at nærværende Bestemmelse skal udstrækkes til, uanset om nogen Ret eller Sædvane, der hidtil har haft Gyldighed i samme vor Roskildekirke, staar i Vejen herfor. Hvis iøvrigt en ikke residerende Kannik eller en Kannik, der ikke er fraværende af de fornævnte Grunde, paa nogen som helst Maade modtager noget af en Præbendes Indtægter, bestemmer vi, at det ikke maa overgaa til den modtagendes Ejendom, men i enhver Retning lige som fremmed Ejendom ubeskaaret skal gives tilbage. Men for at Byrden baade skal synes lettere for de bebyrdede, og de andre, der har taget Herrens Aag, endelig kan lære ikke at hengive sig til Vellevned hele Tiden, tilføjer vi den Bestemmelse, at Frugterne fra de ikke residerende Kannikers Præbender eller fra deres, der ikke er fraværende af de fornævnte Grunde, skal fordeles mellem dem, som deltager dagligt i Guds tjenesterne. <2> For at der fremdeles ikke ved Fordelingen af Korkapperne, naar der skal foranstaltes Processioner til sin Tid, paa nogen Maade skal gøres Skaar i de ældre Kannikers Ære, og for at ikke de yngre Kanniker, der maaske udmærker sig ved Velbyrdighed eller Uddannelse, skal mene sig ringeagtede, naar de undertiden er iførte Kapper, der er falmede eller slidte grundet paa Alder, saaledes som de nu for det meste er i samme Kirke, bestemmer vi paa samme Maade, at en hvilken som helst ny Kannik inden et Aars Forløb efter sin Indsættelse bør give en Korkappe af saadan Art, som han i Betragtning af Kirkens Ære vilde anse for passende at iføre sig for sin egen Person, naar der holdes Gudstjeneste. <3> For at disse Statutter urokkeligt kan overholdes, ønsker og befaler vi, at en ny Kannik, førend han optages som Kannik eller som Broder, ved Ed forpligter sig til urokkeligt at overholde disse Statutter og Kirkens andre Statutter og Sædvaner fra Arilds Tid, uanset hvilken Stilling han senere opnaar. Til Vidnesbyrd og Bekræftelse af disse Statutter er vort og vort fornævnte Roskildekapitels Segl hængt under dette Brev. Forhandlet og givet i Roskilde i det Herrens Aar 1310 Fredag før Søndagen Quasimodo geniti.