Clemens, Biskop, Guds Tjeneres Tjener, hilser sine elskede Sønner ... Abbed og det menige Konvent i St. Nicolai Kloster paa Øen Hiddensee af Cistercienserordenen i Roskilde Stift med den apostoliske Velsignelse.

Naar man beder os om, hvad der er Ret og rigtigt, kræver baade Fornuft og Billighed, at vi i Kraft af vort Embede drager omhyggelig Omsorg for, at det virkeliggøres paa behørig Maade. I en Ansøgning, som I har forebragt os, udtales, at der i sin Tid var opstaaet Strid mellem vore elskede Sønner ... Abbeden ... og det menige Konvent i Neuenkamp Kloster af Cistercienserordenen i Schwerin Stift paa den ene Side og Sognepræsten WulfrandN ved samme KirkeN paa den anden Side om Opførelsen af Eders St. Nicolai KlosterN, som med fuld Ret er underlagt dette Neuenkamp Kloster, men at det tilsidst ved gode Mænds Mægling mellem Parterne om dette Spørgsmaal og med Samtykke af vor ærværdige Broder Biskop (Oluf) og vore elskede Sønner Kapitlet i Roskilde kom til en venskabelig Overenskomst, som det nærmere skal staa i et aabent Brev derom med Bispens, Kapitlets og Sognepræstens Segl. Idet vi bøjer os for Eders Bønner, bekræfter vi da med vor apostoliske Myndighed denne Overenskomst, eftersom vi anser den for ret og rigtig, som den retmæssigt uden Svig og forstandigt er afsluttet og frivilligt anerkendt af begge Parter uden at være til Skade for nogen, og vi bestyrker den ved nærværende Skrivelses Værn. Intet Menneske maa bryde dette vort Stadfæstelsesbrev eller i ubesindig Forvovenhed gaa imod det. Hvis nogen drister sig til at forsøge det, skal han vide, at han derved vil paadrage sig Gud den almægtiges og hans hellige Apostle Petrus' og Paulus' Vrede. Givet i Avignon den 13. Maj i vort Pontifikats 5. Aar.